Hverdagsoplevelser

BRONX, en anderledes verden..

2 kommentarer

Yes, he thought, if I can die saying, “Life is so beautiful,” then nothing else is important.”
― Mario Puzo, The Godfather

Sidder på hjørnet af Arthur Avenue og East 187, på fastlandet i USA.  Bronx ligger nemlig ikke på Manhattan, men på USA’s fastland. Det her, det er det originale Little Italy. Rundt om mig bliver der sunget, råbt og skældt ud på italiensk og de få samtaler jeg overhører på amerikansk har en kraftig “Godfather-accent”. Og duftene heroppe – nord for Central Park – er en blanding af hvidløg og cigarer. Her holder mændene stadig hof og her ryger mændene store, håndrullede cigarer og  kvinderne går klædt i stramme kjoler og højhælede sko med blodrøde læber og en skønhedsplet lige under øjet. Og når man kigger ind gennem døren på de meget italienske restauranter, får man indtryk af gamle mafiatider. Ingen tvivl om, hvem det er i flokken  de øvrige mænd viser deres respekt overfor, ingen tvivl om hvem det er, der er vor tids Don Corleone, som sidder og holder hof omgivet af mænd. Føler mig fuldstændig hensat til en anden tid.

wpid-20131027_135256.jpg wpid-20131027_123101.jpg wpid-20131027_135326.jpg

Know What, Uncategorized

Take away opera

Skriv en kommentar

Hvis jeg havde frit valg på alle hylder af alle evner, så ville jeg helt klart vælge at kunne synge. Altså rigtig synge – ikke falsk, men med en stemme som bare kunne synge bukserne af en hver, som man siger….

Ikke at jeg ville udnytte den evne…… ihvertfald ikke hele tiden 😉 men jeg ville benytte mig af mit sangtalent til at bryde ud i spontan sang – uanset hvor jeg befandt mig. I dag bryder jeg kun ud i “spontan” sang, når jeg er mere eller mindre alene – og jeg ved, at det sætter min omgangskreds stor pris på! Det hænder også, at jeg selv bremser det spontane – selvom jeg er alene – fordi jeg heller ikke selv kan holde ud at høre på det!!

Men når man har evnen til at kunne synge rigtig smukt, så har man også evnen til at berøre en hel masse mennesker.

Jeg kan blive død-misundelig på dem, der står på en scene og får en hel festival til at skråle med – tænk at kunne få så mange til at smile på én gang. Og i går var jeg til en fest – en helt fantastisk, skøn rund fødselsdag – og et af indslagene var fra TAKE AWAY OPERA (se link) – damen/pigen sang to numre (hedder det mon “numre”, når det er opera?) og selvom jeg allerhelst vil have en stemme som Whitney Houston og på trods af, at jeg ikke er til opera, så rejste hårene sig på armene – og det kunne jeg se det gjorde på langt de fleste i selskabet – selv dem under 25 år.

Når jeg er glad, så har jeg lyst til at synge hele tiden, men det er som sagt ikke altid lige rart at høre på for mig selv. Men hvis nu jeg kunne synge som Whitney Houston, så ville jeg skråle løs dagen lang, og hvis det blev for meget, så ville jeg bare synge når jeg var glad – og hvis jeg var ked af det, så ville jeg synge indtil jeg blev glad og hvis jeg var vred, så ville jeg synge indtil jeg ikke var vred længere – det er nemlig det musikken kan. I dag må jeg nøjes med at skrue op for radioen – og det er ikke det samme som selv at kunne. Så det ønsker jeg mig i mit næste liv 🙂

.

Take away opera.

Know What, Uncategorized

Zlatan – skam dig

Skriv en kommentar

Fra én som har meget, meget lidt forstand på fodbold, men som prøver at følge en lille bitte smule med pga en søn, som har det som sin helt store interesse,  så må jeg sige at ham der Zlatan virker en kende (ekstremt) overlegen:…. jeg glæder mig bare til ferien – kampen skal bare overståes – det var jo ingenting bare en venskabskamp.

Ved du hvad Zlatan – med den holdning, så synes jeg du skulle gå på pension. Er du klar over, hvor mange der ser dig som et forbillede – du har en forpligtelse har du – tag dig sammen og tag det alvorligt og lad være med at indikere at: ja ja vi gad jo ikke rigtig give den gas, det var jo bare en venskabskamp.

Hallo…. I tabte, måske pga af den overlegne attitude..
ZlatanSkam dig og find dig et andet job

Eftertænksomheder

Findes der noget skønnere… ?

Skriv en kommentar

end at vide, at man har gjort en forskel efter en lang arbejdsdag på 11 timer, hvor man har inter-ageret med omkring 600 mennesker og fødderne er mere end ømme og hovedet er træt af indtryk – for så at komme hjem og gå igennem et solfyldt København, der vrimler med glade sommergæster, gøglere og gademusikanter, gå forbi Tivoli, hvor to små drenge næsten ikke kan være i deres egne kroppe af spænding efter at komme igennem karusselen der lukker dem ind i det, som vi allesammen, da vi var børn, syntes var det mest eventyrlige sted i hele verden, at gå over Danmarks Rådhusplads og nyde musikken som spiller fra scenen, der er sat op i weekenden og som jeg ved vil blive sat op næsten hver weekend fra nu af og til sommeren er slut med forskellige musikarrangementer, at sætte sig ud på sin altan, som efterhånden er godt plantet til, slå parasollen op, fordi solen stadig sender sine varme, glade, gule stråler ned, lægge benene op og nyde det glas kølige rødvin med en enkelt isklump i, som lige er blevet skænket af en yderst betænksom søn, og så bare sidde helt stille og NYDE at være til … findes der noget skønnere…?? Jo, det gør der, men det er ikke alt, der er inden for rækkevidde og så gælder det bare om at huske NUET – og det er lige nu og her, at der ikke findes noget skønnere…

Tivoligarden København fra luften

Eftertænksomheder

VOTEMAN… år 1964/2014

Billede Skriv en kommentar

Skulle man have lavet en reklamefilm for 50 år siden, som skulle få de unge til at gå til valgurnerne, så forestiller jeg mig, at den havde set således ud:

Fire unge mennesker – to mænd og to piger. Mændene har pæne, lange bukser på og ternede skjorter med opsmøgede ærmer. Pigerne er iført lette sommerkjoler og har bare, brune ben stukket ned i et par flade sko. Scenen er en dejlig varm sommerdag – og alle fire er på cykel på vej ud af en landevej – i et typisk dansk landskab. Landevejen bugter sig i det fjerne og er omkranset af en en gylden kornmark. Man kan ligefrem mærke varmen og dufte kornet. Drengene vender sig leende om i farten og råber til pigerne: skynd jer nu, vi skal nå at stemme.

I dag definerer vores folketing dagens ungdom som hardcore pornopiger og svedige voldelige mænd. Meget tankevækkende. Jeg kan godt forstå, at man tyr til de midler, man mener er nødvendige for at fange de unge – og en del unge har også udtalt, at de synes det er en totalt sej video, så måske VOTEMAN får nogle flere til at stemme. Men man skal også tænke på, at man som “overmyndighed” er med til at fastholde den definition og på en eller anden måde også “lovliggør” den.

Begge scenarier, både år 1964 og år 2014, afspejler den måde man ser verden på –  på et givent tidspunkt – men en gang imellem bør man tænke på, hvad der kom først: hønen eller ægget?

Er det fordi vi omtaler de unge som hardcore og hårdtslående, at de bliver det – eller er det fordi de er det, at vi omtaler dem som sådan??

Jeg synes faktisk, det er en sjov video og dejligt med en anderledes måde at promovere valget på – men vi må ikke glemme at vores måde at italesætte ting på, er med til at definere dem.

Voteman2

 

Now What

Kålhoved eller flodhest

Skriv en kommentar

Jeg læste en lille notits om, at i Kina er der flere og flere unge i storbyerne, der går rundt med et salathoved i kampen mod ensomheden!! Det handler bare for unge isolerede mennesker i storbyerne om at have en, de kan snakke og dele ting med, siger en psykolog fra Beijings Universitet.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om det, andet end at verden dog er blevet et ganske mærkeligt sted at være – eller rettere – at de menneskelige relationer åbenbart i mange tilfælde er ikke-eksisterende. Det fik mig til at tænke på, at jeg oplever flere og flere flypassagerer som har et dyr – som regel en hund – med ombord. Traditionelt har det været større hunde som ledsagede blinde, men nu er der begyndt at dukke hunde op i alle størrelser og sammen med et menneske, som hverken er blind eller døv eller på anden måde synlig handicappet. Nu har jeg så fundet ud af, at det er Emotional Support Animals, som til en vis grad skal have de samme rettigheder som fører-hunde der er trænede til at hjælpe blinde. Bortset fra at en Emotional Support Animal ikke behøver at være trænet i noget andet end bare være en “trøst” for sin ejer. Jamen det er da fint…. men igen… hvad skal jeg mene.

Heldigvis står der i de amerikanske regler om disse Emotional Support Animals (ESA), at selvom loven ikke udelukker nogle former for dyreracer for at fungere som ESA, så skal man dog bruge sin sunde fornuft. Således at hvis man skal ud og flyve og gerne vil have sin fuldvoksne ged med, så kan flyselskabet godt sige at geden skal i lastrummet, og at en hotelejer gerne må nægte en hotelgæst at tage sin flodhest med på værelset selvom det er en ESA. Tænk, det står der virkelig… Måske de skulle overveje at tage gamle, slatne ildelugtende salathoveder med i deres anbefaling.

Hverdagsoplevelser, Know What

Lidt har også ret..

Skriv en kommentar

Jeg tror på, at man kan forandre verden ene og alene ved at udvise høflighed. Eller, hvis det er at slå for stort et brød op, så kan man ihvertfald med høflighed få folk til at tænke sig om, eller hvis det igen er for stort et brød, så kan man nok få nogen til at tænke sig om og måske vælge at agere med høflighed i situationer, hvor de ellers ville være tilbøjelige til at agere agressivt. Men lidt har jo også ret 😉

Jeg mener selv jeg er et høfligt menneske – jeg er også et bestemt menneske, men høflig – det er jeg. For nogle år siden kom jeg cyklende på en smal vej, hvor der kun lige akkurat var plads til mig og min cykel og en bred bil af en slags med 4 unge, kronragede hårdt udseende unge mænd med musikanlægget skruet op til højeste niveau. Deres ene baglygte på bilen var gået i stykker og det så jeg, da de i høj fart og med hvinende dæk overhalede mig. Jeg pegede på deres baglygte for høfligt at gøre dem opmærksom på det manglende lys. Med det resultat at de rullede vinduerne ned og råbte – fuck dig kælling – med dertil hørende fingerfagter.

Lidt længere fremme holdt de for rødt lys og da jeg kom op på siden af dem bankede jeg på ruden og kunne allerede se, hvordan de forberedte en lang svada indeholdende de værste ukvemsord de sikkert kunne mestre. Men jeg sagde bare til dem – høfligt – det eneste jeg ville var bare at fortælle jer, at det ene baglys er i stykker. Der blev grønt og jeg kørte videre. Ikke ret længe efter kom de op på siden af mig igen – rullede vinduet ned og sagde: det må du sgu undskylde dame.

Som sagt: lidt har også ret 🙂

Einstein

Eftertænksomheder, Hverdagsoplevelser

Der skal så lidt til….

Skriv en kommentar

Forleden morgen kørte jeg med Bus 5A ud mod Amager. En ganske almindelig mandag morgen – magen til alle de andre mandage – troede jeg…

Men det skulle vise sig, at jeg var kommet ombord i en bus med en chauffør som ikke “bare” var chauffør. Han var ikke kun mødt på arbejde om morgenen for at køre bus indtil kl blev 17. Nej, han var mødt ind med bevidstheden om, at også hans job gør en forskel. Hvad han måske ikke ved er, hvor stor en forskel, han som menneske gør.

Han var den sødeste, hyggeligste buschauffør jeg har kørt med. Han talte til os passagerer ved hvert stoppested i et toneleje og en stemme som var rent smør for øregangene. Han havde han en kommentar til en stor del af de stoppesteder vi kom forbi – han kunne noget historie om København og han delte gladeligt ud af sin viden. Små sjove kommentarer havde han også: Da vi passerede Polititorvet (hvor Nykredit ligger på modsatte side) var hans kommentar at: dette var et pudsigt torv, for på den ene side kunne man få kredit og på den anden side var det kontant afregning. 🙂

På et tidspunkt citerede han et digt, han tilfældigvis havde fundet på nettet, som handlede om bus 5A – noget med Livet er Nemt, Livet er Let… (jeg har efterfølgende forgæves ledt efter det)

Aldrig har en bus propfyldt med mennesker været så stille, som hver gang han sagde noget – alle lyttede og med jævne mellemrum blev der klappet ad ham. Samtlige passagerer der steg af bussen steg af med et smil – hvilken fantastisk start på dagen. 🙂

Nu ved jeg ikke, hvor mange mennesker der kan nå at stige af og på mellem Husum og Københavns Lufthavn en mandag morgen – men jeg gætter på, det er mange. Tænk sig hvor mange mennesker denne chauffør har rørt ved – og det ene og alene fordi, han ikke “bare” kørte bus.

Der skal så lidt til!!

Bus 5A

 

Alder, Hverdagsoplevelser

Hvor mange kalorier indeholder en flue??

1 kommentar

Sidste sommer købte jeg en nederdel (eller hvis sandheden skal frem, så var det faktisk to af samme slags, bare hver sin farve) ;-). Nå men hvorom alting er, så startede de begge på hofterne og sluttede midt på knæet – rigtig fint og helt perfekt.

Så kom den første sommerdag i år 2014 – og vejret passede perfekt til de nederdele. Problemet er bare at i år starter nederdelene i livet og slutter lige lidt over knæet – knap så fint og absolut ikke perfekt.

Så nu er jeg hoppet på den nye 5-2 bølge og har i dag haft min første fastedag. Det var ikke så slemt, jeg måtte trods alt spise for 500 kcal. Men nu er mit spørgsmål så: hvor mange kalorier er der i en flue og tæller den med i regnskabet? Fik desværre fortærret en større en af slagsen under dagens cykeltur 😦

Hverdagsoplevelser

Se dig dog for.!!!!!!

Billede Skriv en kommentar

Nu har jeg ved flere lejligheder skrevet om, hvor meget man kan se og opleve i udlandet bare ved at dreje til venstre i stedet for at gå ligeud. Men intet gør mig mere glad end at gå rundt i min egen by København – her er så smukt og her er et godt liv. Man skal bare huske at kigge op og ud til siden og lægge mærke til det skønne i sin nærhed. For det er der – lige foran næsen på dig.

Du skal bare se dig for 🙂

This slideshow requires JavaScript.

Alle billeder er fra det helt centrale København 🙂

As I see life….