Tag-arkiv: glæde

En smule glæde

I går, onsdag d. 24 februar 2021, blev det på formiddagens pressemøde bekendtgjort, at de små butikker kunne genåbne. En dejlig nyhed på en lige så dejlig solskinsdag. 

Et par timer efter pressemødet gik jeg i forårsstemning igennem Landbohøjskolens smukke have, hvor erantisserne stod i kø for at springe ud og bænkene var optagede af glade byboer, der sad med ansigterne vendt op mod solen. Turen videre ned ad Gl. Kongevej var et studie i kådhed og løssluppenhed.

Ejerne af  de små butikker var næsten allesammen mødt ind i deres respektive butikker. Dørene stod åbne ud til gaden, høj musik strømmede ud og personalet lavede kække dansetrin inde i butikken, med en støvekost i den ene hånd og en imaginær mikrofon i den anden, mens de skrålede med på de glade melodier.

En dejlig dag med en helt speciel stemning 🥰

Sommertid

Jeg er vild med den dag, hvor jeg vågner op og klokken den er lidt mere end den var i går på samme tid.

Dagen varsler, at der er noget godt i vente. Foråret er på vej og lige bagefter ligger sommeren på lur. Og de lyse lange nætter. Kølig hvidvin og grill og bare tæer i græsset. Jeg glæder mig til dagen, næsten på samme måde, som da jeg som barn kunne glæde mig til at vågne på min fødselsdag. Jeg glæder mig til at blive overrasket, senere på dagen, når jeg opdager at klokken er 19 og det stadig er lyst.

Meget symbolsk for dagen, så har der allerede været flere besøgende til “åbent hus” i de fuglekasser, der hænger i træerne udenfor vinduerne i mit sommerhus.  Og for at fuldende idyllen, så var jeg så heldig lige at få et glimt af det rådyr, der krydsede gennem min have tidligt i morges.

Jo, dagen hvor sommertiden starter, er en dejlig dag. ❤️

En stjernestund – fra en restaurant

En del af mine sidste indlæg har været af negativ karakter – desværre fordi emnerne har fyldt en del. Men af natur er jeg et positivt menneske og af natur er jeg også god til at hoppe op på hesten igen. (Indrømmet, sommetider hopper jeg lidt for hurtigt op og glemmer at få dem omkring mig med – men det er en anden snak 😉 )

Men man SKAL huske også at tale og skrive om de postive ting, der er her i livet – små, som store oplevelser og nu er det på tide at jeg deler yderligere en af de stjernestunder, som varmer mig indeni og giver mig troen på, at vi vil hinanden det bedste.

For et stykke tid siden var jeg på restaurant med en af veninderne – en familiedrevet ungarsk restaurant med skøn ungarsk mad. Da vi ankom, var et større selskab var ved at forlade stedet og der var ringet efter adskillige taxaer. Til sidst stod der kun 3 personer tilbage og ventede på den sidste taxa. Udenfor stod regnen ned i stænger – virkelig – det styrtregnede, så der har uden tvivl været rift om samtlige taxaer i hele Københavns-området. Den søde servitrice, vistnok den ene halvdel af det ægtepar der ejer restauranten, var flere gange henne for at fortælle de ventende, at hun havde rykket for taxaen og at taxaselskabet blev ved med at sige, at vognen var på vej – men til sidst var det tydeligt at se, at hun var lidt flov over at komme med den samme besked hver gang, når der så alligevel ikke kom nogen taxa. Hendes mand var også lidt beklemt ved det, så efter et stykke tid, smed han forklædet og tilbød gæsterne at køre dem hjem.

Og så steppede han ellers ud i den silende regn og hentede sin bil, som han kørte helt op foran indgangsdøren til restauranten, så gæsterne kunne stige tørskoede ind og han kørte dem helt hjem.

Jeg elsker sådanne oplevelser…….

PS. Hvis du vil følge min blog og have besked ved nye indlæg, så klik oppe i højre hjørne. Jeg lover, at jeg ikke vil “spamme” dig” 😉

En stjernestund…

wpid-20141005_082914.jpgI betragtning af at jeg er et rimeligt kynisk menneske, så er det stort, at da jeg meget tidligt forleden morgen gik på stranden, inden resten af Danmark begyndte at vågne, næsten fik tårer i øjnene. Vejret var fantastisk, solen var lige stået op og sendte de første blodrøde stråler henover havoverfladen som var blikstille – det eneste jeg kunne høre var bølgernes blide rislen i stenene på stranden og vingernes basken af en flok havfugle. Et stykke væk kunne jeg se de samme 3 morgenbadere som jeg har set hver gang jeg har været på stranden siden jeg fik mit fristed. Og ude i horisonten kunne jeg se Sverige, men mit blik standsede først på et stort skib som langsomt bevægede sig øst-over. Der var en fred – et nirvana – en følelse af noget stort, meget stort og jeg mistede pusten og mærkede jeg blev våd i øjenkrogen. Det var dagens stjernestund.

wpid-20141005_083114.jpg

Om at glæde sig……

En gang imellem sker det, at jeg kan glæde mig så vanvittig meget til noget, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Jeg har bare lyst til at tage en trylle-pille, der kan få mig til at sove igennem lige indtil den dag oprinder, hvor det dejlige skal ske. Nøjagtig den samme følelse jeg kunne have som barn, dagen før min fødselsdag eller dagen før selveste juleaften.

Det er vidunderligt, skønt og frustrerende (på den gode måde) 😉 stadig at have de følelser i behold.

Der er så bare i voksen-alderen kommet en anden dimension på – nemlig det modsatte. Altså at jeg skal have noget ubehageligt overstået – her ønsker jeg mig også samme metode – en tryllepille der kan få mig til at sove indtil det hele er overstået.

Same same, but different.

MEN begge dele er tydelige beviser på at jeg lever 🙂

Har vi en trend….?????

Jeg skrev et blogindlæg d 4. maj under overskriften: Der skal så lidt til… https://nowwhat.dk/?s=bus
Det handlede om hvordan en buschauffør på linie 5 formåede at sætte sit præg på resten af dagen for de passagerer, der var så heldige at køre med ham. Forleden dag oplevede jeg noget i samme stil.
Jeg skulle med S-toget fra Glostrup til hovedbanegården og havde min cykel med. Men desværre virkede elevatoren ikke. Der var en rulletrappe, men den havde jeg, pga min diskusprolaps, ikke lyst til at kaste mig ned af med min cykel. Udenfor elevatoren stod også en gammel, krumrygget foroverbøjet dame og klamrede sig til sit gangstativ – hun var også på herrens mark pga den ikke-fungerende elevator. Jeg tilbød at hjælpe hende ned med gang-stativet, det kunne jeg godt klare og så måtte jeg finde en løsning på mig selv og min cykel. Heldigvis overhørte en sød dame samtalen og tilbød at hjælpe den gamle dame med gangstativet og samtidig kommer en ung mand hen til os og tilbyder mig sin hjælp med at få cyklen ned af rulletrappen. 🙂

Ombord på toget bliver vi budt velkommen af S-togs chaufføren over højtaleranlægget. Normalt annoncerer de ikke i et S-tog – men ham her gjorde – og det på den mest vidunderlige måde. Han bød os velkommen ombord i sit tog og fortalte om turen og små-pludrede lidt og når jeg kiggede rundt sad samtlige passagerer og havde løftet hovedet fra deres mobil-telefon eller Ipad og sad og lyttede med – med et stort smil på læben. 🙂 Vi smilede ovenikøbet til hinanden !

Senere på dagen skulle jeg med metroen og mens jeg sidder begravet i min mobil telefon!! :-/ hører jeg en kvinde spørge en mand der lige er steget ind i Metroen, om han er okay – jeg kigger op og ser at manden sidder og tager sig til hovedet. Han forklarer, at han er OK, at det er noget med nogle smerter han får en gang imellem som et lyn fra en klar himmel og de to taler lidt sammen. Men jeg blev så glad for, at hun spurgte ham og ikke bare lod som ingenting.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes, at der er en lille bedring på vej i forhold til hvordan vi opfører os overfor hinanden, en større hensyntagen og lidt flere smil. Jeg bliver så glad hver gang jeg oplever det og det er heldigvis oftere og oftere.

Og HUSK det er bevist, at hvad du sender ud, får du tilbage…. virkelig

Der skal så lidt til….

Forleden morgen kørte jeg med Bus 5A ud mod Amager. En ganske almindelig mandag morgen – magen til alle de andre mandage – troede jeg…

Men det skulle vise sig, at jeg var kommet ombord i en bus med en chauffør som ikke “bare” var chauffør. Han var ikke kun mødt på arbejde om morgenen for at køre bus indtil kl blev 17. Nej, han var mødt ind med bevidstheden om, at også hans job gør en forskel. Hvad han måske ikke ved er, hvor stor en forskel, han som menneske gør.

Han var den sødeste, hyggeligste buschauffør jeg har kørt med. Han talte til os passagerer ved hvert stoppested i et toneleje og en stemme som var rent smør for øregangene. Han havde han en kommentar til en stor del af de stoppesteder vi kom forbi – han kunne noget historie om København og han delte gladeligt ud af sin viden. Små sjove kommentarer havde han også: Da vi passerede Polititorvet (hvor Nykredit ligger på modsatte side) var hans kommentar at: dette var et pudsigt torv, for på den ene side kunne man få kredit og på den anden side var det kontant afregning. 🙂

På et tidspunkt citerede han et digt, han tilfældigvis havde fundet på nettet, som handlede om bus 5A – noget med Livet er Nemt, Livet er Let… (jeg har efterfølgende forgæves ledt efter det)

Aldrig har en bus propfyldt med mennesker været så stille, som hver gang han sagde noget – alle lyttede og med jævne mellemrum blev der klappet ad ham. Samtlige passagerer der steg af bussen steg af med et smil – hvilken fantastisk start på dagen. 🙂

Nu ved jeg ikke, hvor mange mennesker der kan nå at stige af og på mellem Husum og Københavns Lufthavn en mandag morgen – men jeg gætter på, det er mange. Tænk sig hvor mange mennesker denne chauffør har rørt ved – og det ene og alene fordi, han ikke “bare” kørte bus.

Der skal så lidt til!!

Bus 5A