Søren Frank, mad&vin redaktør på #Berlingske Tidende, krydrer sine ganeoplevelser med udtryk, som får mig til at sammensætte smagsoplevelser i min mund, jeg ikke selv ville have tænkt på at blande sammen i det virkelige liv. Men jeg er helt med på, hvad han mener, når han underfundigt udfolder sig.
Her er et par eksempler på én af hans anmeldelser af Rosévine:
En af vinene anmeldes blandt andet med: “en smag af nælder og svedig armhule”. På trods af “armhulen” får den næsten 4 stjerner ud af 6 – og jeg får lyst til at prøve den. Det må kunne noget, det der “armhule” 😁.
Selvom jeg er vild med lakrids, så har jeg mindre lyst til at smage den vin, der beskrives som: “let syntetisk, slikagtig tuttifrutti og lakrids”. Min mund snørrer sig sammen ved tanken.
En naturvin leder Søren F’s sanser hen mod “mus, stald og svovllugt”. Dog med en “dejlig frisk mund”. Men den bliver slået af en anden “fullblown naturvin”, som får smagløgene til bla. at skabe billeder af “en ordentlig spand mødding, mus, acetone”. Og som Søren Frank siger: “Den kræver tilvænning. Og der er nok mange der vil væmmes” 😁 – alligevel ryger den helt op på 4 stjerner.
Kære Søren Frank, jeg sidder gerne med, når der skal testes. Det lyder sjovt og man kunne få den tanke, at det ikke er hver gang, vinen bliver spyttet ud efter at have roteret i munden.
Men det er nu også synd og skam at lade god vin gå til spilde 😄.
Og så er der lige en vin, som godt kunne lyde som en beskrivelse af mig:
“Syrlig ribs med en interessant urtekrydret tone og let acetone. Afrundet med alderen, men stadig med god syre” 😉
Har du lyst til at følge min blog, så tryk på linket øverst til højre . Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet.
(K)NowWhat 