Uncategorized

Rosé og svedige armhuler

1 kommentar

SÞren Frank, mad&vin redaktÞr pÄ #Berlingske Tidende, krydrer sine ganeoplevelser med udtryk, som fÄr mig til at sammensÊtte smagsoplevelser i min mund, jeg ikke selv ville have tÊnkt pÄ at blande sammen i det virkelige liv. Men jeg er helt med pÄ, hvad han mener, nÄr han underfundigt udfolder sig.

Her er et par eksempler pÄ én af hans anmeldelser af Rosévine:

En af vinene anmeldes blandt andet med: “en smag af nĂŠlder og svedig armhule”. PĂ„ trods af “armhulen” fĂ„r den nĂŠsten 4 stjerner ud af 6 – og jeg fĂ„r lyst til at prĂžve den. Det mĂ„ kunne noget, det der “armhule” 😁.

Selvom jeg er vild med lakrids, sĂ„ har jeg mindre lyst til at smage den vin, der beskrives som: “let syntetisk, slikagtig tuttifrutti og lakrids”. Min mund snĂžrrer sig sammen ved tanken.

En naturvin leder SĂžren F’s sanser hen mod “mus, stald og svovllugt”. Dog med en “dejlig frisk mund”.  Men den bliver slĂ„et af en anden “fullblown naturvin”, som fĂ„r smaglĂžgene til bla. at skabe billeder af “en ordentlig spand mĂždding, mus, acetone”. Og som SĂžren Frank siger: “Den krĂŠver tilvĂŠnning. Og der er nok mange der vil vĂŠmmes” 😁  – alligevel ryger den helt op pĂ„ 4 stjerner. 

KÊre SÞren Frank, jeg sidder gerne med, nÄr der skal testes. Det lyder sjovt og man kunne fÄ den tanke, at det ikke er hver gang, vinen bliver spyttet ud efter at have roteret i munden.

Men det er nu ogsĂ„ synd og skam at lade god vin gĂ„ til spilde 😄.

Og sÄ er der lige en vin, som godt kunne lyde som en beskrivelse af mig:

 â€œSyrlig ribs med en interessant urtekrydret tone og let acetone. Afrundet med alderen, men stadig med god syre” 😉

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre . SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. 

Uncategorized

En dĂžd hund.

2 kommentarer

Med morgenkaffen i den ene hĂ„nd og en ostemad i den anden, stĂ„r jeg i morgensolen og kigger ned pĂ„ den grĂŠsplĂŠne, der hĂžrer til en anden gĂ„rd end “min”. Der ser hyggeligt ud.

Der er et par borde og bĂŠnke, en stor grill, smĂ„ kirsebrĂŠtrĂŠer og mange tilplantede krukker.  Et lille stykke grĂžnt midt pĂ„ Frederiksberg. Jeg ser tit beboerne fra den gĂ„rd sidde og hygge sig sammen. Som regel er der ogsĂ„ et par smĂ„ hunde, der lĂžber rundt og leger. Denne morgen er der ingen mennesker, kun en hund. En fin, lille, brun hund, som ligger i solen pĂ„ grĂŠsset og sover. Den sover stadig, da jeg har bĂžrstet mine tĂŠnder og den er stadig alene. En halv time senere kigger jeg ud af vinduet igen – ingen ĂŠndring. Nu syntes jeg, det virkede underligt. En hund ligger ikke stille sĂ„ lĂŠnge uden at skifte stilling eller lĂžbe rundt og snuse og nifle. Jeg Ă„bnede vinduet og piftede hĂžjt – ingen reaktion. DĂ©t er ikke normalt. Jeg kan ikke umiddelbart komme ind i den gĂ„rd og har lidt svĂŠrt ved at regne ud, hvorfra man kommer ind pĂ„ den plĂŠne. Men jeg tager kĂžkkentrappen ned, spĂžrger en nabo, der stĂ„r i min gĂ„rd og hĂŠnger vasketĂžj op, om han ogsĂ„ har set hunden fra sit vindue – det har han ikke, men vil kigge efter nĂ„r han kommer op. Jeg cykler ud pĂ„ gaden og ned ad en lille sidegade, hvor jeg har en ide om, at jeg kan komme ind til hunden. FĂ„r fat pĂ„ en dame, som bor i den ejendom, jeg tror hĂžrer til gĂ„rden med grĂŠsplĂŠnen. Hun lĂ„ser mig ind, men det er den forkerte gĂ„rd. Jeg cykler videre ud pĂ„ Falkoner Alle, prĂžver endnu en gĂ„rd – ingen grĂŠsplĂŠne. Jeg er heldig og nĂ„r lige at smutte med ind i den nĂŠste gĂ„rd, inden porten lukker efter “Molles PĂžlser”, en pĂžlsevogn der lige er blevet trukket ud. Bingo, her er gĂ„rden med grĂŠsplĂŠnen og kirsebĂŠrtrĂŠerne, som jeg har udsigt til fra mit kĂžkkenvindue. Jeg nĂŠrmer mig langsomt – har ikke sĂ„ meget lyst til at mĂžde en dĂžd hund, men selvfĂžlgelig skal det undersĂžges. Jeg stiller cyklen op ad plankevĂŠrket ind til min gĂ„rd og standser et par meter fra hunden, der stadig sover.

Og her er det, at en reklame fra “Sku’ ha’ gĂ„et til Louis Nielsen” flimrer forbi mine Ăžjne. 

PĂ„ grĂŠsset foran mig ligger en fin, lille, lysebrun tĂžjkanin. 😁

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre . SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

Uncategorized

Kedsomhedens ulidelige coronalys

2 kommentarer

Jeg keder mig noget sÄ eftertrykkeligt i denne coronatid og jeg har ikke lÊngere fantasi til at finde pÄ mere at fylde tiden ud med. Jeg har strikket en vest (nÊsten fÊrdig), jeg har taget diverse webkurser (og er stadig i gang), jeg har gÄet hele Frederiksberg tynd (rigtig mange gange).

Utallige gange har jeg siddet pĂ„ kolde parkbĂŠnke og frosset en vis del ud af bukserne med en kop take-away kaffe i hĂ„nden. Jeg har vĂŠret frem og tilbage i sommerhuset, blot for at finde ud af, at der er der lige sĂ„ kedeligt. Jeg har ovenikĂžbet skiftet bopĂŠl og brugt tid pĂ„ at indrette. Jeg har lĂŠst bĂžger, aviser og ugeblade, pudset vinduer, gjort rent  osv osv. Og alle dagene slutter ens med madlavning og vin til maden. Det var her i min kedsomhed, jeg kom til at tĂŠnke pĂ„, om jeg mon fĂ„r mere vin end de officielle anbefalinger pĂ„ 14 genstande om ugen. Og hvor meget er en genstand egentlig, det stĂ„r der aldrig noget om? SĂ„ i kedsomhedens ulideligt disede coronalys googlede jeg det og fik noget af en overraskelse. Èt glas rĂždvin indeholder ca 16 cl og det svarer til 1,6 genstand! Dvs at de 2 glas, jeg fĂ„r hver aften (og sommetider 3) betyder, at jeg pĂ„ en uge fĂ„r mellem 22 og 30 genstande. Og jeg som hele tiden har troet, at bare jeg holdt mig til de to glas, sĂ„ var jeg nogenlunde indenfor grĂŠnsen 🙄

At det var lige prĂŠcis dĂ©n dag, jeg skulle fĂ„ den ide at undersĂžge, hvor meget alkohol der egentlig er i et glas vin, passer ind i den bedste “der-er-mere-mellem-himmel-og-jord” stil – apropos mit indlĂŠg om “Kiggerpigen” https://wordpress.com/post/nowwhat.dk/1627

Dagen efter ligger der nemlig et blad i min postkasse: Ugeskrift for LĂŠger, med et sĂŠrnummer om alkoholforbrug og dets konsekvenser.

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre . SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

Uncategorized

Kaosteori bevist.

Skriv en kommentar

Et containerskib pĂ„ tvĂŠrs i Suezkanalen var en pĂ„mindelse til mig om, hvor afhĂŠngige vi, som mennesker, er af hinanden, uanset hvor i verden, vi befinder os. Episoden skabte sĂ„ mange ringe i vandet, at selv helt heroppe i vores del af verden, kan vi mĂŠrke det. 

Ombord pÄ selve skibet havde Ikea alene 220 containere, sÄ gÄr du og venter pÄ en besked om, at nu er det skrivebord, du har bestilt, endelig kommet hjem, sÄ skal du mÄske vente noget tid endnu. Og hvilke varer var der mon pÄ de mere end 200 andre skibe, som ikke kunne komme forbi, men mÄtte ligge som én lang sÞslange og vente pÄ at en lillebitte gravko fik gravet mastodonten fri.

Nu er det ikke det vĂŠrste, der kan ske, ikke at fĂ„ sit skrivebord til tiden, og jeg forestiller mig ikke, at man sejler med livsvigtig medicin ombord pĂ„ containerskibe, men mĂ„ske med udstyr, der skal bruges til at fremstille livsvigtig medicin. Jeg fantaserer bare, men det leder ihvertfald tanken hen pĂ„ spĂžrgsmĂ„let om sommerfugleeffekten fremsat i en kaosteori i 60’erne. 

“Kan en sommerfugl, der slĂ„r med vingerne i Brasilien, starte en Tornado i Texas?”

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk gerne pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre . SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

Uncategorized

KIGGERPIGEN

15 kommentarer

Det blev en meget forunderlig dag, som slÄr fast, at der er mere mellem himmel og jord.

Det er sÞndag og jeg skal have min ugentlige Covid-test. Som sÊdvanlig spadserer jeg ud til teststedet . En pÊnt lang gÄtur pÄ et par timer, og i dag vil jeg lytte til en podcast pÄ turen. Jeg har ikke noget sÊrligt Þnske om, hvilken slags podcast, det skal vÊre eller hvad den skal handle om, sÄ jeg scroller pÄ mÄ og fÄ og lander tilfÊldigvis pÄ en historie i 5 afsnit, der hedder Kiggerpigen. Det viser sig at vÊre en fortÊlling om en 12-Ärig pige, der dÞde under bombeattentatet pÄ Den Franske Skole, lige fÞr 2. verdenskrigs afslutning. En fantastisk historie, fortalt pÄ en levende mÄde med gode interviews undervejs.

At historien om Kiggerpigen er blevet til, skyldes journalistens nysgerrighed efter at vide mere om et gravsted, hun ofte gĂ„r forbi pĂ„ Frederiksberg Ældre KirkegĂ„rd. Et gravsted for en pige, der kun blev 12 Ă„r. I stedet for et navn pĂ„ gravstenen stĂ„r der:

“Sþde elskede eneste lille Kiggerpige”.

Hvilket tilfĂŠlde at jeg skulle vĂŠlge at lytte til noget, der er foregĂ„et helt tĂŠt pĂ„, hvor jeg bor. Jeg kan ikke andet end at fortsĂŠtte til Frederiksberg Ældre KirkegĂ„rd efter min test, for at finde Kiggerpigens gravsted.

Jeg finder gravstedet, og mens jeg lytter til det sidste og 5. afsnit af udsendelsen, gĂ„r det pludselig op for mig, at datoen i dag er d. 21. marts – prĂŠcis den samme dato Den Franske Skole blev bombarderet og Kiggerpigen dĂžde.

Hvilket tilfĂŠlde, eller
? HĂžr selv historien. Jeg fandt den pĂ„ DR1 podcast.♄

Uncategorized

At skabe sine smÄ glÊder

2 kommentarer

Min sĂžn har evnen til at huske at glĂŠde sig – ogsĂ„ over ting, der virker mĂŠrkeligt. F.eks. har han mellem 4 og 6 ugers sommerferie, hvor han kan gĂžre, hvad han vil. Han kan vĂŠlge at blive oppe og se film hele natten, sove til kl 2 om eftermiddagen, sidde og surfe pĂ„ sin computer, gĂ„ i biografen, nĂ„r det passer ham – ja alt, hvad man kan Ăžnske sig, nĂ„r man ikke skal op pĂ„ arbejde eller har andre forpligtelser, der ligger og venter dagen efter. Og alligevel, pĂ„ trods af den frihed, sĂ„ siger han hver gang, det bliver fredag: “Ahhhh sĂ„ er det weekend, skÞÞÞnt”.  Og han glĂŠder sig Ă„benlyst. 😄

Det har jeg da lĂŠrt lidt af. Som f.eks. at sĂŠtte vĂŠkkeuret til at ringe pĂ„ en fridag, bare for at kunne glĂŠdes over, at det er falsk alarm. At jeg slet ikke skal op, men bare kan sove videre.  Det virker. Der er lige det splitsekund, hvor jeg nĂ„r at tĂŠnke, “Århhh jeg gider ikke stĂ„ op”, fĂžr min hjerne opdager, at det skal jeg heller ikke. Med et smil om munden, kravler jeg lidt lĂŠngere ned under dynen, lĂŠgger mig om pĂ„ siden og sover glad videre. 

Mit tip til de af jer, som synes det er irriterende kun at have to dage om ugen, hvor man kan sove lĂŠnge – typisk lĂžrdag/sĂžndag er, at stĂ„ lidt tidligere op i weekenderne end du gĂžr pĂ„ dine hverdage. SĂ„ har du nemlig hele 5 dage om ugen, hvor du kan sove lĂŠnge i stedet for kun to. 😄

Uncategorized

En smule glĂŠde

Skriv en kommentar

I gÄr, onsdag d. 24 februar 2021, blev det pÄ formiddagens pressemÞde bekendtgjort, at de smÄ butikker kunne genÄbne. En dejlig nyhed pÄ en lige sÄ dejlig solskinsdag. 

Et par timer efter pressemÞdet gik jeg i forÄrsstemning igennem LandbohÞjskolens smukke have, hvor erantisserne stod i kÞ for at springe ud og bÊnkene var optagede af glade byboer, der sad med ansigterne vendt op mod solen. Turen videre ned ad Gl. Kongevej var et studie i kÄdhed og lÞssluppenhed.

Ejerne af  de smÄ butikker var nÊsten allesammen mÞdt ind i deres respektive butikker. DÞrene stod Äbne ud til gaden, hÞj musik strÞmmede ud og personalet lavede kÊkke dansetrin inde i butikken, med en stÞvekost i den ene hÄnd og en imaginÊr mikrofon i den anden, mens de skrÄlede med pÄ de glade melodier.

En dejlig dag med en helt speciel stemning đŸ„°

Uncategorized

Kage eller kidnapning

Skriv en kommentar

AfhĂŠngig af hvordan man ser pĂ„ det, sĂ„ er Ă©n af ulemperne ved at bo midt i byen – at det vrimler med bagerbutikker. Bagerbutikker der bugner af det lĂŠkreste brĂžd, hvor krummen ser sĂ„ sprĂžd ud at den nĂŠrmest springer ind i munden pĂ„ dig. Hvor flĂždeskumskagerne flyder sĂ„ meget over, at man uvilkĂ„rligt tĂžrrer sig om munden og hvor tĂžrkagerne slet ikke lever op til sit navn, men tvĂŠrtimod ligner noget, der vil smelte remoncen i munden pĂ„ dig hurtigere end du kan fĂ„ taget den fĂžrste bid. 

Det var én af de dage, hvor jeg meget standhaftigt var gÄet forbi den ene bagerbutik efter den anden, uden at stoppe op eller gÄ ind. Jeg var stÄlsat pÄ ikke at kÞbe en kage med hjem til kaffen efter dagens lange gÄtur. Men hvad skal en stakkels, sukkerhungrende kvinde gÞre, nÄr man mÞder et skilt, hvor der stÄr:

Hey you!

Skinny people are easier to kidnap – so stay safe and eat cake!.

NĂ„r valget stĂ„r mellem en kidnapning og en BrombĂŠrdrĂžm lavet pĂ„ en nĂžddemarengsbund med en luftig brombĂŠrfromage ovenpĂ„ og toppet med friske bĂŠr, sĂ„ bliver jeg nĂždsaget til at gĂ„ med BrombĂŠrdrĂžmmen. Det kan du godt forstĂ„, ik đŸ„°

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk gerne pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre . SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

Uncategorized

AfslĂžret

Skriv en kommentar

I gĂ„r talte jeg med Ă©n af veninderne – og i disse tider, sĂ„ foregik det selvfĂžlgelig via telefonen. Hun havde svĂŠrt ved at finde ord for noget af det, hun ville sige. Ikke fordi hun havde brug for kraftfulde udtryk for at understrege et eller andet – eller brug for svulmende adjektiver for at fortĂŠlle om en oplevelse. Nej hun manglede ord, i ordets bogstaveligste betydning. Og som hun sagde til mig, sĂ„ var det at mangle ord, Ă©n af de ting coronaisolationen havde gjort ved hende. 

Det kan jeg sĂ„dan set godt sĂŠtte mig ind i. Hvis man gĂ„r i sine egne cirkler dag ud og dag ind, uge efter uge, og kun taler med de samme personer, eller kun taler med sig selv, sĂ„ bliver ens ordforrĂ„d derefter. Veninden har vĂŠret gift i mange Ă„r og har, udover sin mand omkring sig, ogsĂ„ ganske tit sit barnebarn. Det bliver til en blanding af; “Hvad skal vi lave til aftensmad” og “Tag sutten ud, sĂ„ mormor kan forstĂ„, hvad du siger”. 

Dette uddrag af vores samtale giver et ret godt billede af, hvad vi isĂŠr har vĂŠret mest optagede af i denne isolationsperiode:

Min veninde havde lige afleveret sit barnebarn og var pĂ„ vej hjem, da jeg talte med hende. Jeg kunne hĂžre en masse larm i baggrunden og spurgte, hvad det var, hvorpĂ„ hun udbrĂžd med glad mormor-stemme; “nĂžjjj en stooooor lastbil” 🚚

Det grinede vi af, lige indtil vi skulle afslutte samtalen og jeg i stedet for et ”farvel” fik sagt: “SKÅL” 😁

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk gerne pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre eller pĂ„ Sign Up. SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

Uncategorized

Tillid og Tiltro

Skriv en kommentar

Verden er ikke helt af lave
.. ihvertfald ikke min lille del af den 😄.

PĂ„ dagens gĂ„tur rundt i mit nye kvarter, kom jeg forbi dette lille vej udsalg. 

Er det ikke bare skÞnt at se, at selv midt i KÞbenhavn kan man have smÄ boder, hvorfra man f.eks. kan sÊlge honning og bare lÊgge pengene i postkassen, der hÊnger ved siden af.

Tillid til hinanden og tiltro til at vi gĂžr det rigtige, er en af grundstenene i et godt samfund. ♄

Har du lyst til at fĂžlge min blog, sĂ„ tryk gerne pĂ„ linket Ăžverst til hĂžjre eller pĂ„ Sign Up. SĂ„ fĂ„r du besked, nĂ„r der er et nyt indlĂŠg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. â˜ș

As I see life….