Kategoriarkiv: Uncategorized

Grydelapper og Pandelapper

Jeg sidder ved mit store, dejlige spisebord stykket sammen af smukt, gammelt træ. Træ, som i et andet liv, har været brugt til døre i Indien. Det er oversået med slidmærker og brændemærker. Der er ridset i det med en sløv lommekniv og rødvinspletterne minder mig om de utallige hyggelige sammenkomster, der har været rundt om bordet. Det er smukt og fyldt med historie. Men det er nu ikke mit elskede spisebord, mit indlæg skal handle om.

Jeg sidder her og er godt fordybet i en artikel, jeg har fundet på nettet. Den handler om, hvordan man kan lave portvin ud af sine vindruer. Nu er jeg ikke den store drivhusentusiast, men mit sommerhus er født med et drivhus og jeg synes, jeg skylder det, at forsøge at blive bedre til at udnytte de mange muligheder der er. Jeg indrømmer blankt, at det var artiklen om at lave sin egen portvin, der fik mig til at interessere mig lidt mere for drivhuset. Men det er nu heller ikke dét, mit indlæg skal handle om. Selvom jeg nu funderer over, om det mon også er aldersbetinget, at jeg begynder at blive lidt mere interesseret i at dyrke ting i drivhuset. Det er dog heller ikke alder, mit indlæg handler om.

Og nu sidder jeg og væver og er der noget, der kan sætte min tålmodighed på prøve, så er det folk, der væver inden de kommer til sagen. Hvad skal alle de afstikkere til for? Kom nu videre, for pokker. Jo altså ,mens jeg sidder her ved mit skønne spisebord i mit dejlige sommerhus, så har jeg i dag, meget undtagelsesvis, fjernsynet kørende i baggrunden. Jeg vil høre aftenens nyheder, men jeg har ikke tålmodighed til at sidde stille og bare kigge på, og jeg kan sagtens lytte til nyheder, mens jeg læser artikler om portvinsproduktion og drømmer mig hen til en kold vinteraften med ild i kaminen og blæsten ruskende i træerne udenfor, alt imens jeg sidder indenfor og nyder min egen hjemmebryggede portvin. Så, nu driver jeg derudaf igen. Hvad var det nu jeg ville? Nåh jo, pludselig hører jeg en på TV tale om pandelapper. Og da mit fokus lige i det sekund mest er på portvin, så hører jeg ikke så meget mere, men undrer mig over, at der findes specielle lapper til pander. Hvorfor kan man ikke bare bruge de samme lapper, som man bruger til gryderne, altså grydelapper? Nysgerrigheden får mig til at løfte blikket fra portvinsartiklen og kaste et blik på flimmerskærmen. Her sidder der en nydelig overlæge midt i et interview – og det går op for mig at pandelapper ikke er grydelapper specielt beregnet til pander – men at pandelapper er noget vi allesammen har i panden. Jeg er ikke helt sikker på, hvad disse pandelapper helt præcis kan gøre, men hvis det er noget klogt, så indser jeg, at mine pandelapper sikkert ligger i dvale i dette øjeblik.

Reklamer

Livet i nakken…

Alle ved, det kan være meget svært at være teenager, og alle advarer forældre om de kommende umulige unger. Men ingen taler om, at det også kan være svært at være i 50’erne. Nu ved jeg, af egen erfaring, at begge dele er en udfordring. Men til forskel fra da jeg var teenager og den klogeste i hele verden og synes at alle de andre (læs: dem over 20) var oldsager, som absolut intet begreb havde om, hvordan verden var skruet sammen, så ved jeg i dag, at jeg ikke er den klogeste i hele verden og jeg ved også, at jeg ikke ved, hvordan verden er skruet sammen. Da jeg var ung var jeg frustreret og til tider urimelig Billederasende over, at de gamle ikke hørte efter. I dag er jeg frustreret og til tider urimelig rasende over, at de yngre ikke gider høre efter.

Så kan man lære det, kan man….. lidt sjovt som livet rammer én i nakken. 😏

 

PS. Hvis du vil have besked, når der kommer nye indlæg, så meld dig til i øverste højre hjørne. Jeg LOVER at du ikke bliver spammet 😊

AV min tand…. og pengepung

Lige siden, jeg flyttede hjemmefra, er jeg blevet opfordret til at forsikre mig mod snart sagt alt. Husforsikring, ansvarsforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, rørforsikring, indboforsikring, bilforsikring, hundeforsikring, glas-og kummeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, livsforsikring og med garanti et hav af andre forsikringer, jeg har glemt alt om.

Men jeg mangler én vigtig forsikring – en tandforsikring. Ikke bare sådan en tandforsikring der hjælper dig, hvis du falder og slår tænderne ud, men en tandforsikring der dækker alle tandbehandlinger over f.eks 500 kr efter man er blevet 60 eller fra man går på pension.

Alle ved hvor ekstremt dyrt det er at gå til tandlæge, alene selve undersøgelsen er dyr. Og lige så snart du skal have lavet bare en lille smule, så er det sjældent det bliver under 1000kr.

Tænk, hvor mange tusinde kroner man risikerer at komme af med, når/hvis man skal have en ny overmund, når først tænderne, af helt naturlige årsager, ikke længere sidder lige så fast og man kun har sin pension at leve af. Og nu får vi jo kun tilskud til tandundersøgelse én gang pr år – derfor kunne man godt forestille sig, at når man så endelig kommer til tandlægen, så bliver reparationen mere omfattende og dermed dyrere end hvis man havde fanget den løse tand tidligere i forløbet

En forsikring er jo noget man frivilligt betaler  til – i håb om aldrig at få brug den. Jeg ville gerne have tegnet en sådan forsikring sammen med de mange andre forsikringer jeg har tegnet. Også selvom jeg – forhåbentlig – aldrig får brug for den.

Marius, maddiker og dobbeltmoral

Kan I huske Marius – giraffen fra Zoo, som fik sat Danmark på Verdenskortet – ihvertfald i USA. Giraffen, der blev slået ihjel på en human måde og efterfølgende parteret, udløste det helt store ramaskrig i USA – både fordi man slog ham ihjel – men også fordi man parterede ham foran børn. Uha Uha…😫

Jeg var på det tidspunkt i USA og reaktionerne var så hysteriske, at jeg næsten kunne kaste op over det. Hysteriet, over at børn kunne se på, var helt ude af proportioner set i forhold til, hvor mange børn der rent faktisk bor på bondegårde både i Danmark og i USA og som med garanti jævnligt har set dyr blive slagtet og parteret – og for hvem det er naturligt i forhold til at kunne få noget at spise.

For nogle måneder siden overværede jeg et show i Universal Studios i USA – et show for BÅDE børn og voksne. Det var en live-udgave af FEAR-FACTOR, et program der kører på amerikansk TV, og hvor det går ud på, at frivillige skal udfordres på deres frygt og gøre helt vildt mærkelige ting. I det her show skulle de frivillige deltagere blandt andet spise noget ekstremt ulækker mad – gammelt råddent kød, blendet med gamle rådne fisk – overhældt med sur mælk – OG med maddiker/orme og edderkopper – vel og mærke LEVENDE dyr, som sammen med det rådne kød og rådne fisk og den flere uger gamle mælk, blev puttet i en køkkenblender og blendet foran publikum. Publikum var en god blanding af børn og voksne i alle aldre.

Jeg ventede straks at se en demonstration af den største slags – en udvandring af forargede forældre med deres små, søde, uskyldige børn – bedrevidende voksne stille sig op på podiet og fordømme dette – dyreelskere storme scenen – showet lukket og forbudt i al fremtid….

Men det skete ikke – næ nej, i stedet fik showet stående klapsalver, mens de frivillige på scenen spiste en temmelig stor portion af den ulækre blanding – som vi, som publikum, havde overværet blive blendet for øjnene af os – med de på det tidspunkt levende orme og edderkopper.

Lige så meget som jeg er vild med Amerika, lige så ofte er jeg hovedrystende over den dobbeltmoral der foregår – i gigantisk størrelsesorden.

LIKE…. eller….👿⚡︎♿︎☁︎✞💥

JA, jeg elsker min søn. JA, jeg synes dyremishandling er forfærdeligt. JA, jeg synes alle former for alvorlige sygdomme er forfærdeligt – men – NEJ, jeg ønsker ikke at sende disse meddelelser videre – hvis meddelelsen er vedhæftet et; “Del, hvis…”
Lige så lidt som jeg i tidernes morgen delte kædebreve, som lovede, at hvis ikke jeg straks sendte brevet videre til mindst 10 personer, så kunne indenfor en overskuelig fremtid, se frem til at blive ludfattig eller at være årsag til en ulykke mod mig selv eller min familie.

Jeg har absolut intet imod at læse, at du elsker din søn eller datter eller mor eller far eller mand eller veninde – men lad nu være med at provokere mig ved at sige, at HVIS jeg gør det samme, så skal jeg dele linket. Det er det samme som at sige, at hvis jeg IKKE sender linket videre, så elsker jeg ikke min søn, min datter, min mor, far eller veninde. Jeg finder det intimiderende.
Jeg deler gerne links på nettet – også på opfordring, hvis det er noget jeg kan stå inde for.

Men jeg deler ikke under trusler. 💚💚💚💚

Hvis du vil følge min blog, så meld dig til i højre side af bloggen. Det er anonymt og du får automatisk besked, når der er nye indlæg. Jeg lover, at jeg ikke “spammer” dig…….☺️

Upgradings….. bring it on… :-)

Man bliver hurtigt forvent med upgradings i alle afskygninger. 🙂
Det har ikke taget meget mere end en halv dag, at blive helt vild med “min” nye store bil med: automat gear, kamera så jeg ikke bakker ind i noget, aircondition (helt uundværlig her i 35 grader ++), et bagagerum som kan indeholde kufferter og kørestol og så er der stadig plads til overs, en GPS med en venlig stemme, sæder som får en til at føle, man synker ned i yndlingslænestolen, tonede ruder så man ikke kan kigge ind, vinduesvisker, som kan indstilles til at viske i hvilket som helst tempo, soltag (som jeg først opdagede efter 4 timer) – og med garanti en hel masse andre features jeg stadig ikke har opdaget.wpid-20150513_175322.jpg Og den venlige dame fra Alamo sagde kun: Du vælger bare hvilken bil du ønsker af alle de SUV’er, der holder i venstre række…..Her var ca 10 at vælge imellem, og jeg valgte kun en i mellemstørrelse – det føltes som om, jeg burde have kørekort til lastbil, hvis jeg havde taget den største – og det er, som bekendt, ikke størrelsen, det kommer an på…. siger de 😉
Selvom det kun er en lejebil, så er det temmelig overvældende, når jeg først for rimelig nylig er gået fra en 15 år gammel Raleigh cykel til en 8 år gammel lillebitte Citroën C1 – for så pludselig befinde sig bag rattet i denne for mig store bil….. nøjjjj hvor jeg nyder det 🙂
PS. Jeg glemte at spørge om man skal bruge benzin eller diesel, mon ikke det er benzin, når jeg ikke har fået anden besked ?

Hvis du vil følge min blog, så klik dig ind i øverste højre hjørne, så får du besked, når der er nye indlæg. Jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig.

Jeg drager dem til mig…..

Jeg DRAGER fugle til mig………. lidt som Misse Møhge kunne D R A G E mandfolk til sig – og hun ville, så vidt jeg husker, ikke have noget med dem at gøre, på samme måde som jeg helst vil have så lidt som muligt med fugle at gøre. Og alligevel oplever jeg ting med fugle, som jeg ikke har indtryk af er helt normalt. Jeg har været lidt bange for fugle lige fra jeg var barn – og kunne gå helt i panik, hvis nogen kom efter mig med en fjer !!! I know – I know… men jeg kan ikke gøre for det 😉.
Til min ros skal det siges, at jeg som 12-årig satte mig for at komme af med den fobi og købte en undulat – jeg hentede den i en æske på et gadehjørne, hvor jeg havde aftalt at mødes med sælgeren og gik hjem med en baskende fugl i en lille kasse – jeg var ved at smide den fra mig flere gange… men lang historie kort – når fuglen var ude af buret satte den sig i mit hår og holdt fast med sine kløer…. skræmmende, siger jeg bare… bekendtskabet endte efter et par dage, hvor jeg sørme kom til at glemme at lukke altandøren. Sidenhen har jeg set rovfugle dykke ned i min have midt i København og gribe en mus med kløerne, mens jeg sad og nød en tomatmad ved havebordet. Jeg er blevet forfulgt at nogle solsorte der fløj lavt henover hovedet på mig og fløj ned og hakkede min hund i ryggen (vi gik bare stille og roligt på en villavej). Jeg har indenfor det sidste stykke tid TO gange overværet hvorledes en duehøg har jagtet og fanget en due, hvordan den har FLÅET hovedet af den og hvordan den derefter har sat sig ovenpå liget og spredt fjer overalt PÅ MIN TERRASSE for at komme ind til kødet. Og hvordan den har forsøgt at lette med resterne af duen, og med skræk set hvordan den taber den ned på mit havebord – ADRRRR –Duehøg
Og i sidste uge, da jeg skulle køre hjem fra sommerhuset efter stormen EGON, som stadig havde en masse små-Egoner i luften – det blæste ihvertfald stadig helt vildt, kører jeg ud af landevejen og ser, at et stykke fremme hænger der – i en helt forkert højde – en kæmpefugl af en slags og den bevæger sig overhovedet ikke ud af stedet, selvom vingerne basker og basker. Den hænger LIGE midt over vejbanen hvor jeg kører og LIGE i højde med min forrude – den kæmper og kæmper, men rører sig ikke ud af stedet pga blæsten, jeg når bogstavelig talt at kigge den i øjnene inden den et splitsekund før den havde ramlet ind i min forrude, får kræfter nok til at løfte sig lige henover biltaget……

Lort og lagkage i år 2014…

For at være helt ærlig, så er det første gang i mit meget lange liv, at jeg omkring årsskiftet har tænkt tilbage og gjort status. Jeg har aldrig været den der skrev julehilsner og fortalte om om året der gik. Det har jeg hidtil ikke synes var særlig interessant – det er jo overstået! – Jeg synes, det er meget mere spændende at tænke på, hvad der mon kommer til at ske i morgen. Men hvorfor tænker jeg så lige tilbage i år? Ja, det må guderne vide – men måske er det fordi, der har været nogle gevaldige rutcheture i året 2014…

😣Der har været tabt kærlighed, svær sygdom i den nærmeste familie, jeg har selv pådraget mig et par diskusprolapser, en tæt veninde flyttede 9642,79 km væk, en erkendelse af at jeg ikke længere holder til 100% job, en nervepirrende og tidskrævende slåskamp omkring en godkendelse af en tilbygning, en følelse af at være blevet ført bag lyset og en udsigt til uretfærdig retssag omkring et hussalg.

😃Der har også været et hurtigt hussalg til en god pris, et sommerhuskøb, en søn som har fået formindsket sine smerter med 90% pga en helt speciel akupunktør, et tættere forhold til veninderne der blev i landet, en glæde over at jeg kunne komme på nedsat tid, en udsigt til en måske ny kærlighed, nye venner er kommet til og en større forståelse af mig selv.

Det negative har fyldt temmelig meget i årets sidste 5 måneder – faktisk ALT for meget – og derfor er det rigtig godt med den her statusopgørelse – for selvom man bliver udsat for mange dårlige ting, så ER der også altid lyspunkter og mange gange kommer lyspunkterne i kraft af det dårlige – og det er det, man skal huske at evne at se… og det er derfor, der kun er et billede af en lagkage 😉

Det er livet i en nøddeskal….

Hvis du vil følge min blog, så tryk på “follow” øverst i højre hjørne, så får du automatisk besked ved nye indlæg.
PS. jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig 😉

En hårfin balance……..

Hvad er forskellen:
på at klæde sig af foran en fremmed…. og at ligge afklædt på en briks foran en fremmed??

Det kom jeg til at tænke på forleden, da jeg skulle til behandling for min diskusprolaps.

Jeg var gået ind bag forhænget i den kabine jeg var blevet tildelt og var i fuld gang med at tage mine jeans af, da min behandler trækker gardinet til side og er på vej ind til mig. Men han bliver helt åbenlyst meget forlegen og siger undskyld og skynder sig at trække gardinet for igen og går sin vej. Jeg stod med det ene bukseben af og var i gang med at hive det andet af.

Hmmm tænkte jeg og fortsatte mit forehavende. Da jeg havde taget det tøj af der var nødvendigt lagde jeg mig på briksen – nu mere afklædt end påklædt – og behandleren kom ind igen og påbegyndte sin behandling – men nu helt naturligt og uden skyggen af at føle sig forlegen.

Er det ikke lidt pudsigt….. at det er mere grænseoverskridene at overvære en fremmed der tager tøjet af (eller noget af det) end at komme ind til én, som er mere eller mindre afklædt og ovenikøbet ligger fladt på ryggen på en briks? Jeg prøvede at sige til ham i første forsøg, at han ikke skulle undskylde at han kom ind for tidligt – jeg var da ligeglad, men her blev han for blufærdig.

På den anden side, så er selve stripteasen i et show vel egentlig også mere grænseoverskridende end når først alt tøjet er af ….. 😉

PS. Uden at der overhovedet er nogen sammenhæng, så findes der en bog med titlen:

En Hårfin Balance – den kan jeg varmt anbefale at læse…..

Den nye mand i mit liv….

hedder Harald og har efternavnet Nyborg… og til alle mine pige-veninder… så er Harald ikke den nye kæreste, for hvem mit hjerte banker, men han er alligevel den, jeg i øjeblikket studerer allermest intenst. 😉

Til gengæld er min Harald trofast…. og til at stole på, for jeg ved han kommer til mig hver uge i en slank og flad udgave og med masser af gode tilbud og oveni købet forholder sig pænt afventende indtil jeg åbner ham.

Selvfølgelig har jeg hørt om ham før, ligesom jeg har hørt Clas Ohlson’s navn nævnt en million gange, når jeg har siddet i selskab med svenske mænd. Og Clas er heller ikke et kæreste emne med Ohlson til efternavn. Næh, de er begge to navnet på en slags gør-det-selv-butik, som aldrig – som i ALDRIG – tidligere har interesseret mig en døjt. Men nu er jeg blevet den lykkelige sommerhusejer og pludselig har jeg kastet mig over begge de herrer og sidder med stor fornøjelse og nær-studerer dem ned til mindste detalje hver aften. Gid det var noget mere ophidsende jeg nær-studerede end bare hvilken slags spader man kan købe og hvor meget brænde man kan få i næste uge og om de har en cykelanhænger til min bil.

Livet er en pusseløjerlig ting, for jeg nyder det faktisk 🙂