Jeg tror på, at man kan forandre verden ene og alene ved at udvise høflighed. Eller, hvis det er at slå for stort et brød op, så kan man ihvertfald med høflighed få folk til at tænke sig om, eller hvis det igen er for stort et brød, så kan man nok få nogen til at tænke sig om og måske vælge at agere med høflighed i situationer, hvor de ellers ville være tilbøjelige til at agere agressivt. Men lidt har jo også ret 😉

Jeg mener selv jeg er et høfligt menneske – jeg er også et bestemt menneske, men høflig – det er jeg. For nogle år siden kom jeg cyklende på en smal vej, hvor der kun lige akkurat var plads til mig og min cykel og en bred bil af en slags med 4 unge, kronragede hårdt udseende unge mænd med musikanlægget skruet op til højeste niveau. Deres ene baglygte på bilen var gået i stykker og det så jeg, da de i høj fart og med hvinende dæk overhalede mig. Jeg pegede på deres baglygte for høfligt at gøre dem opmærksom på det manglende lys. Med det resultat at de rullede vinduerne ned og råbte – fuck dig kælling – med dertil hørende fingerfagter.

Lidt længere fremme holdt de for rødt lys og da jeg kom op på siden af dem bankede jeg på ruden og kunne allerede se, hvordan de forberedte en lang svada indeholdende de værste ukvemsord de sikkert kunne mestre. Men jeg sagde bare til dem – høfligt – det eneste jeg ville var bare at fortælle jer, at det ene baglys er i stykker. Der blev grønt og jeg kørte videre. Ikke ret længe efter kom de op på siden af mig igen – rullede vinduet ned og sagde: det må du sgu undskylde dame.

Som sagt: lidt har også ret 🙂