Forleden dag kørte jeg igennem det smukkeste danske sommerlandskab. Det så ud som de postkort, man kan købe, hvor man tænker… eijjj, sådan ser det ikke ud i virkeligheden…

Bagende sol, bølgende kornmarker, grøftekantsblomster langs vejen, køer på marken, kåde føl bag hvide indhegninger.. jeg kunne blive ved. Det er kun et spørgsmål om at “se” det hele.

Men det største indtryk fik jeg, da jeg passerede en rasteplads og så, at der holdt en bil, hvor bagsmækken var slået op og bagved sad en familie, på 2 voksne og 2 børn, rundt om et campingbord og spiste frokost.

Jeg røg huks-fluks 50 år eller mere tilbage i tiden. Tilbage til den tid, hvor det var min bror og jeg, der sad rundt om campingbordet – i vejkanten – med frokost og saftevand. Vores bil var en Zephyr – en knald-turkis en af slagsen, mine forældre var meget moderne efter datidens normer.

Hvis man var så heldig at have en bil, så kørte man ud i naturen – om søndagen. Vi kørte ikke i skoven, næ nej man kørte til en rasteplads, der lå langs vejen, så man kunne se de andre biler, der kørte forbi. Det lille campingbord blev slået op – bare det, at have et bord der kunne slås op, var smart 😄…. og de bittesmå klapstole uden ryg blev sat rundt om bordet. Madkurven kom frem sammen med saftevanden og vi havde den skønneste familiehyggetid. Og så snart vi børn var færdige med at spise, så tog vi vores kladdehæfter frem og skrev bilnumre ned!

Når vi kom hjem igen efter et par timer, så syntes vi, at vi havde haft den dejligste tid.   👨‍👩‍👧‍👦

Jeg troede ikke, den slags familiehygge fandtes længere – men jeg blev positivt overrasket, da jeg forleden passerede den rasteplads. Og jeg lever videre med troen på, at de alle fire virkelig hyggede sig og at der ikke lå hverken Ipads eller mobiltelefoner fremme på bordet. ❤️