Charmerende og irriterende. Kærlig og (hudløs)ærlig.
Tænksom og ubetænksom. Omfavnende og lad-mig-være. Tryghedssøgende og løsrivende. Selvstændige og (dog meget sjældent) uselvstændige.
Med sine meningers mod og ikke bange for noget (udover bier). Mit livs absolut største overraskelse. Som startede skævt ud, men som endte på det helt rigtige plan. I dyb dyb kærlighed til dig og en dyb respekt, jeg ved er gengældt. Et ordentligt menneske, det er du blevet, som jeg ikke kan andet, end være meget stolt af. Vi har gennem hele din levetid kæmpet nogle ret så hårde kampe sammen. Men ingen af os har stået alene. Vi har hinanden i en form for symbiose. Når du var nede, var jeg oppe og når du var oppe, kunne jeg tillade mig at være lidt nede. Jeg erkender, at jeg aldrig kan give helt slip på dig. Ikke, når jeg vil det bedste for dig. Jeg vil fortsat kæmpe der, hvor det kræves, for at du får et lykkeligt og værdigt liv. Og jeg vil kæmpe med mig selv, for at give slip på dig helt ud, hvor det grænser til det normale. Helt ud til den tynde streg i sandet, hvor du går på den ene side og alle os andre, uden diagnoser, går på den anden side. Her vil jeg vandre, hvor jeg tydeligt kan se, hvad der sker på din side af stregen og jeg vil lære og blive klogere. Vi vil altid være dem og os. Men det gør ikke noget, når bare vi får skabt forståelse hos hinanden på begge sider af stregen – så bliver verden et bedre sted at være.
Tak til alle jer med Downs Syndrom for at bidrage til en bedre verden, bare ved at være jer. Tillykke til min elskede søn. Jeg ville ALDRIG have været dig foruden.
Tag-arkiv: kærlighed
Lort og lagkage i år 2014…
For at være helt ærlig, så er det første gang i mit meget lange liv, at jeg omkring årsskiftet har tænkt tilbage og gjort status. Jeg har aldrig været den der skrev julehilsner og fortalte om om året der gik. Det har jeg hidtil ikke synes var særlig interessant – det er jo overstået! – Jeg synes, det er meget mere spændende at tænke på, hvad der mon kommer til at ske i morgen. Men hvorfor tænker jeg så lige tilbage i år? Ja, det må guderne vide – men måske er det fordi, der har været nogle gevaldige rutcheture i året 2014…
😣Der har været tabt kærlighed, svær sygdom i den nærmeste familie, jeg har selv pådraget mig et par diskusprolapser, en tæt veninde flyttede 9642,79 km væk, en erkendelse af at jeg ikke længere holder til 100% job, en nervepirrende og tidskrævende slåskamp omkring en godkendelse af en tilbygning, en følelse af at være blevet ført bag lyset og en udsigt til uretfærdig retssag omkring et hussalg.
😃Der har også været et hurtigt hussalg til en god pris, et sommerhuskøb, en søn som har fået formindsket sine smerter med 90% pga en helt speciel akupunktør, et tættere forhold til veninderne der blev i landet, en glæde over at jeg kunne komme på nedsat tid, en udsigt til en måske ny kærlighed, nye venner er kommet til og en større forståelse af mig selv.
Det negative har fyldt temmelig meget i årets sidste 5 måneder – faktisk ALT for meget – og derfor er det rigtig godt med den her statusopgørelse – for selvom man bliver udsat for mange dårlige ting, så ER der også altid lyspunkter og mange gange kommer lyspunkterne i kraft af det dårlige – og det er det, man skal huske at evne at se… og det er derfor, der kun er et billede af en lagkage 😉
Det er livet i en nøddeskal….
Hvis du vil følge min blog, så tryk på “follow” øverst i højre hjørne, så får du automatisk besked ved nye indlæg.
PS. jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig 😉
Den nye mand i mit liv….
hedder Harald og har efternavnet Nyborg… og til alle mine pige-veninder… så er Harald ikke den nye kæreste, for hvem mit hjerte banker, men han er alligevel den, jeg i øjeblikket studerer allermest intenst. 😉
Til gengæld er min Harald trofast…. og til at stole på, for jeg ved han kommer til mig hver uge i en slank og flad udgave og med masser af gode tilbud og oveni købet forholder sig pænt afventende indtil jeg åbner ham.
Selvfølgelig har jeg hørt om ham før, ligesom jeg har hørt Clas Ohlson’s navn nævnt en million gange, når jeg har siddet i selskab med svenske mænd. Og Clas er heller ikke et kæreste emne med Ohlson til efternavn. Næh, de er begge to navnet på en slags gør-det-selv-butik, som aldrig – som i ALDRIG – tidligere har interesseret mig en døjt. Men nu er jeg blevet den lykkelige sommerhusejer og pludselig har jeg kastet mig over begge de herrer og sidder med stor fornøjelse og nær-studerer dem ned til mindste detalje hver aften. Gid det var noget mere ophidsende jeg nær-studerede end bare hvilken slags spader man kan købe og hvor meget brænde man kan få i næste uge og om de har en cykelanhænger til min bil.
Livet er en pusseløjerlig ting, for jeg nyder det faktisk 🙂
Findes der noget skønnere… ?
end at vide, at man har gjort en forskel efter en lang arbejdsdag på 11 timer, hvor man har inter-ageret med omkring 600 mennesker og fødderne er mere end ømme og hovedet er træt af indtryk – for så at komme hjem og gå igennem et solfyldt København, der vrimler med glade sommergæster, gøglere og gademusikanter, gå forbi Tivoli, hvor to små drenge næsten ikke kan være i deres egne kroppe af spænding efter at komme igennem karusselen der lukker dem ind i det, som vi allesammen, da vi var børn, syntes var det mest eventyrlige sted i hele verden, at gå over Danmarks Rådhusplads og nyde musikken som spiller fra scenen, der er sat op i weekenden og som jeg ved vil blive sat op næsten hver weekend fra nu af og til sommeren er slut med forskellige musikarrangementer, at sætte sig ud på sin altan, som efterhånden er godt plantet til, slå parasollen op, fordi solen stadig sender sine varme, glade, gule stråler ned, lægge benene op og nyde det glas kølige rødvin med en enkelt isklump i, som lige er blevet skænket af en yderst betænksom søn, og så bare sidde helt stille og NYDE at være til … findes der noget skønnere…?? Jo, det gør der, men det er ikke alt, der er inden for rækkevidde og så gælder det bare om at huske NUET – og det er lige nu og her, at der ikke findes noget skønnere…
(K)NowWhat 