Kategoriarkiv: Now What

“Jens Hansen havde en bondegård…”

Og den var blandt fyldt med grise…….
Men der er ikke plads til grise på Jens Hansens bondegård fremover…. For i øvrigt heller ikke på andre bondegårde, hvis de indgår i en fortælling i en bog udgivet af Oxford University Press.
De har nemlig efter sigende forbudt sine forfattere at skrive bøger rettet til børn og unge hvor ord som “gris” og “bacon” og alt andet der kan opfattes som svin indgår.
“Af kulturelle hensyn”… siger de……. Kulturelle hensyn?? Overfor hvem??? Grisen holder jo ikke op med at eksistere bare fordi man ikke skriver om den…. Jeg forstår det simpelthen ikke.
Heldigvis har både jødiske og muslimske politikere taget afstand og kaldt det “absolut nonsens”

“Det her er bare en overbetalt bureaukrat, der har fået en fiks ide, men det eneste det gør, er at oppiske en dårlig stemning”

Hold da op, siger jeg bare ……. Hvem skal nu øffe i sangen om Jens Hansens bondegård…???

Reklamer

Ligger Danmark i Indien eller…

Der var en gang for ikke særlig længe siden, hvor skybrud, oversvømmelser, sammenstyrtede broer, kollapsede beboelsesejendomme, dårligt sundhedssystem, fattige der dør på gaden, politikere der – efter sigende – tryner sine medarbejdere – altsammen var noget der hørte til i nogle andre lande langt væk. Det var ihvertfald ikke noget, der skete her i lille, trygge Danmark.
Vi havde jo styr på det med at bygge ordentligt, så broer ikke faldt sammen henover kølerhjelmene på bilerne på motorvejen eller boligblokke kollapsede om ørerne på beboerne. Vi havde styr på det hele når vi blev syge, og vi fik den rigtige hjælp og rådgivning og man ville nødig blive syg i et andet land end Danmark. Man så sjældent fattige, der uanset vejret, lå og sov på gaden. Digerne vi har langs strandende var rigeligt til at beskytte mod store vandmængder og der var bestemt ikke tænkt på, at byer midt inde i landet kunne blive så oversvømmede, at man kunne ro i gaderne – men alt det og meget mere er der nu rodet godt og grundigt rundt i. Nu styrter broer og beboelsesejendomme sammen herhjemme og nu er lægerne og sygeplejerskerne tvunget til så meget skrivebordsarbejde, Stresset lægeat der ikke bliver ordentlig tid til patienterne – desværre med mange sørgelige udfald – og nu arter vejret sig nærmest sub-tropisk, ihvertfald hvad angår nedbør.Skybrud
Hvad er det … en kombination af nemesis … fordi vi har været overlegne i så lang tid – og det faktum, at vi ikke har passet godt nok på vores verden?
Ihvertfald virker det oftere og oftere på mig som om jeg befinder mig i en helt anden verdensdel….

At købe bil, hvor svært kan det være ???

Jeg har ikke haft bil i 6 år – ikke siden jeg flyttede ind til midten af København. Den hurtigste måde at komme frem her i hovedstaden er uden diskussion på en cykel. Desuden har vi en fantastisk infrastruktur med vores busser, metro og S-tog. Og skal man længere ud i landet, så ligger hovedbanegården lige ved siden af – og skal du helt ud i den store verden ligger lufthavnen 12 min med metro fra centrum.

Nu har jeg af forskellige årsager fået brug for en lille bil, og jeg synes ikke, det er det mest spændende at shoppe efter. Men forleden morgen vågnede jeg tidligt og tænkte: nej, nu skal det være. Jeg stod op, gik i bad, tog tøj på og hoppede på min cykel og kørte ud mod bil-øen Amager. De eneste tanker jeg havde gjort mig om bilen var, at den skulle være lille, have 4 døre og køre langt på literen og max koste 50.000 kr.  Jeg stoppede op ved den første bilforhandler jeg så og blev mødt af en glad og smilende mand med meget lange ben stukket ned i et par overalls og en ESSO kasket dinglende på hovedet. Henrik, som han hed, var både sælger, mekaniker, alt-mulig-mand, og kendte butikken ud og ind, da han havde været ansat i 40 år og så var han ikke mindst hurtig til at spore sig ind på, hvad jeg egentlig ville. Da vi havde set en to-tre biler kom han i tanke om en bil, de havde fået ind dagen før og endnu ikke var så langt med. Men han vidste den var i tip-top stand og at den kun havde kørt 58.000 km. Det eneste minus var nogle få ridser på den ene side. Den skulle koste 55.000, når de havde fået den pudset op. Lige i overkanten af hvad jeg ville bruge på en bil, men den så pæn ud, synes jeg, og på Henriks opfordring tog vi en prøvetur. Efter en tur rundt om blokken var jeg allerede på vej ind i garagen igen. Men som Henrik sagde: man skal ALDRIG købe en bil uden at man har prøvet den på en motorvej først. Nå nå, okay så… men solen skinnede, det var endnu tidlig morgen, jeg havde ikke travlt, og vi snakkede godt sammen. Nu ved jeg egentlig ikke hvad det er man skal mærke efter på sådan en prøvetur, udover det helt åbenlyse, som om den kan starte og skifte gear eller om den har en mærkelig lyd. Og alt det kunne den, så den ville jeg gerne have. Og da jeg er helt ligeglad med ridser på bilen, foreslog jeg, at de kunne slippe for at pudse den op – til gengæld ville jeg give 39.000 for den…….OG jeg ville have et reservehjul lagt i bagagerummet. Efter lidt snak med chefen fik Henrik OK for at sælge den for 39.000… der sparede jeg lige11.000 på den køretur 🙂

Jeg havde glemt det med leveringsomkostninger og nummerplader som koster ca. 4000 kr oveni – det blev jeg gjort opmærksom på da jeg sad på kontoret og skulle betale. Men 42.995 er da et grimt skævt tal, så jeg foreslog om vi ikke bare skulle sige 40.000 lige ud – alt inklusive.

Chefen kiggede grinende på mig og sagde…okayyy sååååå, men så får du heller ikke mere.

Jeg synes jeg har gjort en god handel og sjovt var det også ….. alt i alt havde det taget en time fra jeg cyklede hjemmefra og til jeg stod med bilnøglerne i hånden – væsentlig hurtigere end det tager at finde de rigtige sko 😉

Nu tænker du sikkert, hvad er det for en bil hun har købt – og skal jeg være ærlig, så kom jeg også til at tænke på det, da jeg skrev checken under og først her fandt jeg ud af, at min bil hedder en Citroën C1 😄

Taktik – anvendt i et DSB tog

Skal man løse en mere eller mindre kompliceret opgave, så kan det være en god ide at lægge en taktik. Eller hvis man skal overraske nogen på en fødselsdag, så kan en taktik være nødvendig og vil du sikre dig lønforhøjelse, så er taktik også en god ting. I Den Danske Ordbog er taktik defineret som en planlagt fremgangsmåde for hvordan et bestemt mål opnås.
Man behøver altså ikke lægge en taktik for ganske almindelige hverdagsting, ting som man normalt bare gør – bortset fra……. hvis man er ude at rejse med DSB og skal gå igennem deres togvogne, så kan en taktik være nødvendig. Jeg tør æde min gamle hat på at ALLE uden undtagelse, der har kørt med DSB på et eller andet tidspunkt har stået foran en af de glasdøre, der fører fra vognen og ud til mellemgangen og følt sig bare en lille smule dum over, at døren ikke går op.

Jeg starter med at gå frisk til sagen og i rask tempo nærme mig døren samtidig med at jeg tænker; i dag er dagen hvor døren bare går op. Man skal altid starte positivt ud 🙂 Det gjorde den så ikke. Så står jeg lidt og kigger og prøver så forsigtig at træde et skridt tilbage, for så at gå frem igen, det virker heller ikke. Så prøver jeg at trykke på det lille mærke, der sidder midt på døren og ligner noget, man skal trykke på, men som så bare viser sig at være et mærke efter alle de andre, der også troet, at det var der, man skulle trykke. Stadig lukket dør. Så vifter jeg lidt med armen, ingenting sker, prøver at køre armen op og ned både hurtigt og langsomt, samtidig er jeg mig fuldstændig bevidst, at der sidder 8-12 mennesker og bare nærstuderer mine febrilske forsøg på at få døren til at åbne sig. På et eller andet tidspunkt så GÅR døren op – ret skal være ret, det har aldrig svigtet, men jeg har endnu ikke fattet, hvilken en af bevægelserne det var der fik den til det.
Jeg er for længst holdt op med at blive pinlig berørt når jeg dummer mig, men jeg har taget mig selv i altid at lægge en taktik, når jeg skal åbne DSB døre. Jeg ved, at man ikke skal regne med hjælp fra de øvrige passagerer, men det er nu fordi jeg ikke tror der er nogen overhovedet, der har afkodet den mest effektive metode til at åbne døren på. Er det ikke rigtigt 🙂

Min taktik er meget simpel – jeg sidder på spring og venter på, at der er en der går ud før mig, så jeg kan følge lige i hælene 😉

Lavere end det laveste lav….

Usling, stymper, feje skrog, nedrig, kryster, kujon alle de grimme ord jeg kan komme på rækker ikke.
Der var engang hvor man fandt en på sin egen alder og størrelse, hvis man skulle slås. Der var engang hvor der var lidt mere fairness indover når man foretog sig noget ulovligt – ved godt det er svært at bruge ordene fairness og ulovligt i samme sætning – men den gang hvor de fleste der stjal, gjorde det fordi de var sultne. Hvor der ikke i samme grad eksisterede Bagger typer som stjal bare for at få endnu flere penge, eller hvor man ikke risikerede at blive slået halvt fordærvet fordi der skulle skaffes penge til smøger. I dag er det simpelthen det rene eldorado – alle slår på alle uanset om det hunkøn, hankøn, børn, gamle, svage eller handicappede.
Mit gudbarn på 14 år blev frarøvet sin mobiltelefon på en temmelig voldsom måde for 6 måneder siden og i dag gik det udover min søn.
Min søn blev frarøvet sine penge og sin pung, da han stod og ville hæve penge i en automat. Og han blev ikke kun frarøvet sine ejendele, men der er åbenbart også brugt vold – for der sidder tydelige aftryk på hans hals af én, der har taget hårdt fat. Hvor lavt kan man synke – ikke nok med at man frarøver folk deres penge, men man jager også en skræk i livet på dem ved at bruge vold. Og når man så ovenikøbet udser sig et offer som er mongol, så kan man ikke synke dybere.

Kålhoved eller flodhest

Jeg læste en lille notits om, at i Kina er der flere og flere unge i storbyerne, der går rundt med et salathoved i kampen mod ensomheden!! Det handler bare for unge isolerede mennesker i storbyerne om at have en, de kan snakke og dele ting med, siger en psykolog fra Beijings Universitet.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om det, andet end at verden dog er blevet et ganske mærkeligt sted at være – eller rettere – at de menneskelige relationer åbenbart i mange tilfælde er ikke-eksisterende. Det fik mig til at tænke på, at jeg oplever flere og flere flypassagerer som har et dyr – som regel en hund – med ombord. Traditionelt har det været større hunde som ledsagede blinde, men nu er der begyndt at dukke hunde op i alle størrelser og sammen med et menneske, som hverken er blind eller døv eller på anden måde synlig handicappet. Nu har jeg så fundet ud af, at det er Emotional Support Animals, som til en vis grad skal have de samme rettigheder som fører-hunde der er trænede til at hjælpe blinde. Bortset fra at en Emotional Support Animal ikke behøver at være trænet i noget andet end bare være en “trøst” for sin ejer. Jamen det er da fint…. men igen… hvad skal jeg mene.

Heldigvis står der i de amerikanske regler om disse Emotional Support Animals (ESA), at selvom loven ikke udelukker nogle former for dyreracer for at fungere som ESA, så skal man dog bruge sin sunde fornuft. Således at hvis man skal ud og flyve og gerne vil have sin fuldvoksne ged med, så kan flyselskabet godt sige at geden skal i lastrummet, og at en hotelejer gerne må nægte en hotelgæst at tage sin flodhest med på værelset selvom det er en ESA. Tænk, det står der virkelig… Måske de skulle overveje at tage gamle, slatne ildelugtende salathoveder med i deres anbefaling.

Giraffen der satte Danmark på verdenskortet…… Igen….

Lige nu sidder jeg her i Washington og ser CNN og hører på tre eksperter der udtaler sig om : these cruel Danes that kills giraffes. Det er fuldstændig ude af proportioner. I flg en af eksperterne, så vil de aldrig nogensinde samarbejde med en dansk ZOO. Foreløbig har der kørt et indslag om det hele dagen og nu denne diskussion, der indtil videre er brugt omkring 10 minutter på.
Når man så hører at giraffen er blevet parteret foran børn, så vil forargelsen slet ingen ende tage!! Nu stopper det. Punkt ét, så har vi ikke tortureret et dyr, men slået det ned af forskellige årsager, som CPH ZOO anser for at være til dyrets bedste, da ingen andre ZOO i Europa ville have giraffen. Der er vel ikke nogen ved sine fulde fem, der tror på at ZOO ikke allerhelst vil bevare ALLE sine dyr, hvis det er muligt. For det andet, hvad er der så galt med at partere foran børn? De børn der lever på landet med dyr er sikkert vant til det og her er der ingen der forarges. Desuden er det forældrenes valg at tage børnene med i ZOO for at se det. Sådan er livet! Og for det tredje, så kan man hver dag opleve dyrene blive fodret med kød fra andre dyr. For det fjerde så er der med statsgaranti rigtig mange killinger der hver dag bliver druknet og for det femte, så ville det klæde alle de forargede, uanset hvor i verden de sidder og forarges, hvis de kunne mobilisere ligeså meget forargelse og lige så mange offentlige protester for mishandlede børn eller for tortur rundt omkring i verden, som man har kunne mobilisere for en enkelt giraf der er blevet slået ihjel på en human måde og af humane årsager.     Jeg er forarget!!

image

image

image

Bonderøven og Ole Henriksen

Bonderøven

At sammenligne Bonderøven (Frank Erichsen) fra DR2 med Ole Henriksen fra USA er måske ikke en sammenligning der ligger lige til højrebenet. Men det var alligevel det der slog mig en aften hvor jeg sad og så Bonderøven. Bonderøven går ikke op i ansigtscremer eller bodylotion eller styrketræning (tror jeg ihvertfald ikke) og Ole går ikke op i at bygge sig et hus med sine bare næver, eller plukke sine egne høns, eller reparere sin egen traktor (tror jeg ihvertfald ikke), men alligevel synes jeg de to har en stor ting tilfælles: nemlig deres positive sind og glade indstilling til det hele. Det er dejligt at tænke på at to mennesker der lever to så vidt forskellige liv, trods alt har så meget tilfælles.

Jeg skrev i et tidligere blogindlæg at Ole gerne må smitte mig – det må bonderøven også 🙂

Ole….. du må godt smitte mig

Hvorfor har vi så travlt med at grine lidt af Ole Henriksen? Er det fordi vi har svært ved at forstå at man kan være så glad og positiv som han virker til at være? Er det fordi vi selv har svært ved at være glade og positive? Kan vi ikke selv forsøge at være vores egen private lykkepille?
Og er det ikke lige meget, hvis ikke det passer, hvis Ole også har sine regnvejrsdage? Bare det at der findes et menneske som gør alt for at give indtryk af, at vi selv er har en stor andel i at blive til lykkelige, glade mennesker – det er da fantastisk – og det må da smitte lidt af?

“Grib muligheden, vær kreativ, tænk uden for rammerne, grin en masse, kys og kram de mennesker, du elsker, hver eneste dag, og behandl altid dine medmennesker med respekt«,  citat: Ole Henriksen

Når ens arbejde fylder for meget…

NowWhat?
Er der nogen her som kender til det???  Er du stadig glad for selve jobbet, men hvor det er begyndt at fylde for meget? Jeg har en god veninde som udtrykte det således: I øjeblikket er din fritid en parantes i dit liv. Er det ikke vigtigere, at det er dit job der er en parantes?

JO DET ER DET, så jeg glæder mig til at komme på deltid. Hvis du har gode forslag til, hvorledes man sætter sit arbejdsliv i parantes, så kom med dem 🙂