Tag-arkiv: kina

At kunne trække vejret frit….

At kunne trække vejret frit…….. burde være en menneskeret……

Både når vi taler om at kunne trække vejret frit uden det skal foregå igennem en maske, men også når vi bruger udtrykket i overført betydning … som f.eks at kunne brokke sig højlydt over en ekstrem forurening – uden at risikere “pludselig” at forsvinde fra jordens overflade – altså lig med ytringsfrihed.

Den sidstnævnte betydning overlader jeg indtil videre til andre – lige nu og her vil jeg bare give udtryk for min meget store bekymring overfor den forurening, jeg oplevede i Kina på et længere ophold.

Det er én ting, at sidde trygt hjemme i Danmark og læse om det i avisen og det er noget andet pludselig selv at mærke det på kroppen. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg bare tro at det atter var en diset dag – men min Air Quality China App fortæller mig, at det er “Hazardous” at gå udenfor – og skulle jeg ikke tro den, så opdager jeg det hurtigt, for øjnene svider, næsen klør og halsen kradser. Og kigger du ud af vinduet, er det som at være med i en Starwars film – hvor de fleste går rundt med masker på.

2016-01-25-14.38.44.jpg.jpg

De få dage hvor solen tittede frem, var alle glade og smed maskerne og jublede … “se, i dag kan vi se solen”.

Det gav virkelig stof til eftertanke på flere niveauer. Tænk at bo i et land, hvor glæden ved at se solen kobles sammen med at kunne trække vejret frit uden at det foregår igennem en maske – og dernæst kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor forureningen var den dag – for den er der jo  stadig, men er bare “fløjet” et andet sted hen…

Reklamer

Kålhoved eller flodhest

Jeg læste en lille notits om, at i Kina er der flere og flere unge i storbyerne, der går rundt med et salathoved i kampen mod ensomheden!! Det handler bare for unge isolerede mennesker i storbyerne om at have en, de kan snakke og dele ting med, siger en psykolog fra Beijings Universitet.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om det, andet end at verden dog er blevet et ganske mærkeligt sted at være – eller rettere – at de menneskelige relationer åbenbart i mange tilfælde er ikke-eksisterende. Det fik mig til at tænke på, at jeg oplever flere og flere flypassagerer som har et dyr – som regel en hund – med ombord. Traditionelt har det været større hunde som ledsagede blinde, men nu er der begyndt at dukke hunde op i alle størrelser og sammen med et menneske, som hverken er blind eller døv eller på anden måde synlig handicappet. Nu har jeg så fundet ud af, at det er Emotional Support Animals, som til en vis grad skal have de samme rettigheder som fører-hunde der er trænede til at hjælpe blinde. Bortset fra at en Emotional Support Animal ikke behøver at være trænet i noget andet end bare være en “trøst” for sin ejer. Jamen det er da fint…. men igen… hvad skal jeg mene.

Heldigvis står der i de amerikanske regler om disse Emotional Support Animals (ESA), at selvom loven ikke udelukker nogle former for dyreracer for at fungere som ESA, så skal man dog bruge sin sunde fornuft. Således at hvis man skal ud og flyve og gerne vil have sin fuldvoksne ged med, så kan flyselskabet godt sige at geden skal i lastrummet, og at en hotelejer gerne må nægte en hotelgæst at tage sin flodhest med på værelset selvom det er en ESA. Tænk, det står der virkelig… Måske de skulle overveje at tage gamle, slatne ildelugtende salathoveder med i deres anbefaling.