Konform Boheme

Jeg ønsker mig at leve et liv, der både er konformt og boheme-agtigt. Med det mener jeg, at jeg holder lige så meget af liguster-romantikken, som af boheme-tilværelsen, så længe livet bare indeholder begge dele. For mig leves livet indholdsløst, hvis det kun indeholder det ene af de to elementer. Kunsten består i at få begge dele ind i livet , således at det åbenbare, det positive i begge verdener bliver synligt. Det kræver som bekendt farven sort for at kunne se hvidt.


Now What…. Midt i livet

Now What rammer ret præcist den tilstand jeg befinder mig i nu…… Et spørgsmål jeg aldrig tidligere i livet har stillet mig selv, jeg har aldrig før bekymret mig om, hvad der nu skulle ske. Jeg har heller aldrig tidligere været i så meget opbrud som jeg er nu – Jeg ønsker mig et nyt job, selvom jeg ved det højst sandsynlig betyder mandag til fredag og ikke skiftende arbejdstider som jeg har nu og holder rigtig meget af. Jeg har mod på at flytte til en anden landsdel, selvom jeg har været storbymenneske i mange år med tryk på “storby”. Jeg ønsker mig en mand at dele det hele med, selvom jeg har haft det fantastisk uden en mand i mere end 10 år. Er jeg ved at blive kedelig… eller er det fordi jeg er blevet ramt af virkeligheden. Virkeligheden om, at det at få et nyt job i min alder ved den søde grød ikke er så nemt. Virkeligheden om, at livet i storbyen måske mere egner sig for dem der er yngre og virkeligheden om, det at møde en mand ikke er særligt nemt, da det ikke ligefrem bugner med steder i byen for dem over 30, hvor man kan møde nogen. Den virkelighed som gælder for de fleste på 50+ og som er en anden virkelighed, når man endnu ikke har rundet de 50. Nå pyt, godt man er født med et optimistisk sind, jeg bliver ved med at sparke døre ind og danse på bordene, og det kan man vel godt selvom man bor i provinsen og arbejder mandag til fredag og har en mand der kommer hjem hver aften.

Know What…Børn

Så har jeg lige hørt diskussionen igen om hvorvidt de unge mødre (eller det gælder vel også gamle mødre) skal have lov at amme på diverse cafeer.
Mit indtryk er at den overophedede debat der var i sommer om dette emne var kørt ud af proportioner. Jeg har også noget imod at der bliver ammet på cafeer, men det er ikke fordi jeg ikke vil se bare bryster. Dem er jeg helt ligeglad med – det er måden “rummet” bliver indtaget på. Der skal være plads til barnevogn mellem de små cafeborde og ekstra stole skal bruges til diverse tasker med babytilbehør.

For min skyld må du amme hvor du vil, bare du ikke forventer verden står stille imens og bare der også kan være plads til os andre som er over småbarnsstadiet.

Cykling….


Jeg kommer gående i mine egne tanker ned ad Strøget – og jeg er sikker på, det kunne være et hvilket som helst strøg i Danmark. Jeg har solen i øjnene og ser derfor først i sidste øjeblik den cyklist, der i høj fart kommer susende mod mig. Hold da op hvor blev jeg forskrækket – og hold da op hvor blev jeg vred…..
Jeg skal ikke pudse min glorie – for jeg indrømmer at jeg også cykler, hvor man ikke må – men jeg synes det mindste man kan gøre, når man foretager sig noget ulovligt, det er at være lidt ydmyg overfor det. Altså at det ikke er mig, der har førsteret til at cykle på en gågade eller på fortovet – det er rent faktisk fodgængerne der har førsteretten. Så hvad med at vise hensyn, når man nu gør noget ulovligt – cykle dog lidt langsomt eller stop op og træk hvis der er mange mennesker og frem for alt – behold den F… finger i lommen, bare fordi man tillader sig at råbe ad dig

Posted by Picasa

Midt i Livet

Now What rammer ret præcist den tilstand jeg befinder mig i nu…… Et spørgsmål jeg aldrig tidligere i livet har stillet mig selv, jeg har aldrig før bekymret mig om, hvad der nu skulle ske. Jeg har heller aldrig tidligere været i så meget opbrud som jeg er nu – Jeg ønsker mig et nyt job, selvom jeg ved det højst sandsynlig betyder mandag til fredag og ikke skiftende arbejdstider som jeg har nu og holder rigtig meget af. Jeg har mod på at flytte til en anden landsdel, selvom jeg har været storbymenneske i mange år med tryk på “storby”. Jeg ønsker mig en mand at dele det hele med, selvom jeg har haft det fantastisk uden en mand i mere end 10 år. Er jeg ved at blive kedelig… eller er det fordi jeg er blevet ramt af virkeligheden. Virkeligheden om, at det at få et nyt job i min alder ved den søde grød ikke er så nemt. Virkeligheden om, at livet i storbyen måske mere egner sig for dem der er yngre og virkeligheden om, det at møde en mand ikke er særligt nemt, da det ikke ligefrem bugner med steder i byen for dem over 30, hvor man kan møde nogen. Den virkelighed som gælder for de fleste på 50+ og som er en anden virkelighed, når man endnu ikke har rundet de 50. Nå pyt, godt man er født med et optimistisk sind, jeg bliver ved med at sparke døre ind og danse på bordene, og det kan man vel godt selvom man bor i provinsen og arbejder mandag til fredag og har en mand der kommer hjem hver aften.

20130101_132554

As I see life….

%d bloggers like this: