Kategoriarkiv: Alder

ÆGGEGOKKEREN

Jeg sidder hos min frisør og læser “Ældresagen”  😉.

Forsiden bliver prydet af en storsmilende Ole Henriksen og en tekst der siger: “SMIL – det smitter”. Det har manden så evig ret i og jeg er en af hans mange fans. ( Ole….. du må godt smitte mig )

Når jeg bladrer videre igennem magasinet møder jeg artikler om restaurant fodkold, kartoffeltyskere, puslerier, blæksprutter og arbejdsheste, krydret med hverdagshistorier om almindelige danskere, læserbreve og ikke mindst en hel del gode tilbud til de, som er medlem af Ældresagen.

Jeg nåede frem til “Årets gaveidé” på side 16 – og her begyndte der at ske noget i min mave. Den krampede sig en lille smule sammen, den begyndte at hoppe i små ryk og lyde steg op fra dybet af mavesækken og ændrede mit Ole Henriksen smil til et forløsende latterudbrud.

Årets bestseller er intet mindre end: “ÆGGEGOKKEREN”.

Hvor vidunderligt. Hvor sjovt. At reklamen er at finde i “Ældresagen” gør det i min optik endnu sjovere. Men alt afhænger jo af ens fantasi og ikke mindst af øjet der ser….

c3a6ggegokkeren.jpg

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊

Fra 8-88 som lykkelig….

Jeg har i et andet indlæg Verdens lykkeligste skrevet om det urealistiske i at kunne måle lykke på tværs af lande. Idet jeg mener at lykke må afhænge af ens kulturelle baggrund og den livstilstand man er i på et givent tidspunkt.  Selv på et mikro-niveau, som ens eget jeg, er det umuligt at definere lykke. Lykken ændrer sig i takt med ens alder. af574-smil

 

Som 8-årig er det lykken at gå i skole, som 18-årig er det lykken at være færdig med skolen, som 28-årig er det lykken at finde sin eneste ene, som 38-årig kan det være lykken at se sine børn være blevet store, som 48-årig er det lykken stadig at være i 40’erne, som 58-årig er det lykken at være omgivet af gode venner, man har haft i årevis, som 68-årig er det lykken ikke at have ondt nogen steder og som 88-årig er det (forhåbentlig) lykken at kunne se tilbage på et lykkeligt liv. 😀

 

PS. Hvis du vil have automatisk besked, når der kommer et nyt indlæg her på bloggen, så meld dig til oppe i højre hjørne. Jeg LOVER, at du ikke bliver “spammet” ☺️

Livet i nakken…

Alle ved, det kan være meget svært at være teenager, og alle advarer forældre om de kommende umulige unger. Men ingen taler om, at det også kan være svært at være i 50’erne. Nu ved jeg, af egen erfaring, at begge dele er en udfordring. Men til forskel fra da jeg var teenager og den klogeste i hele verden og synes at alle de andre (læs: dem over 20) var oldsager, som absolut intet begreb havde om, hvordan verden var skruet sammen, så ved jeg i dag, at jeg ikke er den klogeste i hele verden og jeg ved også, at jeg ikke ved, hvordan verden er skruet sammen. Da jeg var ung var jeg frustreret og til tider urimelig Billederasende over, at de gamle ikke hørte efter. I dag er jeg frustreret og til tider urimelig rasende over, at de yngre ikke gider høre efter.

Så kan man lære det, kan man….. lidt sjovt som livet rammer én i nakken. 😏

 

PS. Hvis du vil have besked, når der kommer nye indlæg, så meld dig til i øverste højre hjørne. Jeg LOVER at du ikke bliver spammet 😊

AV min tand…. og pengepung

Lige siden, jeg flyttede hjemmefra, er jeg blevet opfordret til at forsikre mig mod snart sagt alt. Husforsikring, ansvarsforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, rørforsikring, indboforsikring, bilforsikring, hundeforsikring, glas-og kummeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, livsforsikring og med garanti et hav af andre forsikringer, jeg har glemt alt om.

Men jeg mangler én vigtig forsikring – en tandforsikring. Ikke bare sådan en tandforsikring der hjælper dig, hvis du falder og slår tænderne ud, men en tandforsikring der dækker alle tandbehandlinger over f.eks 500 kr efter man er blevet 60 eller fra man går på pension.

Alle ved hvor ekstremt dyrt det er at gå til tandlæge, alene selve undersøgelsen er dyr. Og lige så snart du skal have lavet bare en lille smule, så er det sjældent det bliver under 1000kr.

Tænk, hvor mange tusinde kroner man risikerer at komme af med, når/hvis man skal have en ny overmund, når først tænderne, af helt naturlige årsager, ikke længere sidder lige så fast og man kun har sin pension at leve af. Og nu får vi jo kun tilskud til tandundersøgelse én gang pr år – derfor kunne man godt forestille sig, at når man så endelig kommer til tandlægen, så bliver reparationen mere omfattende og dermed dyrere end hvis man havde fanget den løse tand tidligere i forløbet

En forsikring er jo noget man frivilligt betaler  til – i håb om aldrig at få brug den. Jeg ville gerne have tegnet en sådan forsikring sammen med de mange andre forsikringer jeg har tegnet. Også selvom jeg – forhåbentlig – aldrig får brug for den.

Pænt goddag… og knæ-høj karse

Jeg hører oftere og oftere folk hilse på hinanden med et “pænt goddag”.
Og hver gang studser jeg over tillægsordet “pænt”. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal med. Man hilser da aldrig på nogen med “grimt goddag” – er det ikke nok bare at sige goddag??

Hvis man hilser på mig med et “goddag”, så opfatter jeg det høfligt, neutralt, afventende og uden stillingtagen – men hvis man siger “pænt goddag” er det – for mig ihvertfald – ikke længere neutralt, for jeg får nogle billeder på af den person, der hilser på mig.

Det er bestemt ikke sikkert jeg har ret, men jeg opfatter det som om at vedkommende er lidt usikker og ikke har så meget selvtillid – det er som at få et slattent håndtryk!
Afhængigt af tonefaldet kan jeg også forledes til at tro at personen er bange for mig (det er der nok nogle af mine venner som vil nikke ja til 😉 )
Og endelig kan det – igen afhængigt at situationen – også signalere en vis distance til mig – som i “det vil være uhøfligt hvis jeg ikke hilser på hende, og jeg signalerer ved et “pænt goddag” at det ikke er med min gode vilje jeg hilser” – en form for ironisk hilsen.

Er vendingen “pænt goddag” bare en ny del af vores sprog jeg skal lære, som dengang vi lærte “knæ-høj karse” og er det mig der overfortolker – eller er det en måde at vise afstandtagen, usikkerhed eller ironisk distance på ??

https://nowwhat.dk/?s=kram+lidt+mindre

Om at glæde sig……

En gang imellem sker det, at jeg kan glæde mig så vanvittig meget til noget, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Jeg har bare lyst til at tage en trylle-pille, der kan få mig til at sove igennem lige indtil den dag oprinder, hvor det dejlige skal ske. Nøjagtig den samme følelse jeg kunne have som barn, dagen før min fødselsdag eller dagen før selveste juleaften.

Det er vidunderligt, skønt og frustrerende (på den gode måde) 😉 stadig at have de følelser i behold.

Der er så bare i voksen-alderen kommet en anden dimension på – nemlig det modsatte. Altså at jeg skal have noget ubehageligt overstået – her ønsker jeg mig også samme metode – en tryllepille der kan få mig til at sove indtil det hele er overstået.

Same same, but different.

MEN begge dele er tydelige beviser på at jeg lever 🙂

Lige så gammel som Methusalem…

Det er ikke længere siden end “i går” vi havde spole-båndoptagere, men engang imellem får man indtryk af, at det er lige så lang tid siden som bronzealderen og man føler sig selv lige så gammel som Methusalem (som efter sigende blev 969 år gammel!)

Følgende ordveksling fandt sted på et museum i provinsen, hvor en flok skoleelever var på besøg – her var der bla. udstillet ting fra 60’erne og 70’erne.

Første guldkorn faldt, da de stod og betragtede de TV-apparater vi havde dengang – og museumsguiden forklarede, at det langt fra var alle som havde råd til TV, derfor mødtes man gerne hos den af naboerne der havde et fjernsynsapparat for at se TV sammen. Og hun fortalte, at man kunne være rigtig mange stimlet sammen i den lille stue foran et – efter vore dages målestok – meget lille TV-apparat.

Så var det en af eleverne rakte hånden i vejret og spurgte: Hvordan blev man så enige om hvilken kanal man skulle se???

Næste guldkorn kom, da de stod og kiggede på de skrivemaskiner vi brugte – før computerens og PC’ernes indtog. Guiden viste hvordan man satte et stykke papir i maskinen og trykkede på tasterne, hvorpå en af eleverne udbrød….

Eiiiij hvor svedigt—— den printer med det samme…Gammel skrivemaskine

Jeg ved godt man skal være født i en vis tidsalder for at forstå det morsomme i ovenstående – selvom det jo kun var “i går”.   Sådanne kommentarer kan virkelig få en til at føle sig gammel, ik…

Jubiiii, jeg har ondt i ryggen!!

Nej nej, det mener jeg selvfølgelig ikke. Men det at jeg har så ondt i min ryg får mig til at påskønne de dage, hvor jeg ikke har ondt. Før jeg fik ondt i ryggen tænkte jeg overhovedet ikke på hvor priviligeret jeg var over at være smertefri. Det har igen fået mig til at tænke på at sort er ingenting uden hvidt, at alting må have en modpol for at vi kan opleve det. Hvis ikke der er en modpol, så oplever vi ikke….hvis jeg ikke havde smagt et sødt bolche så vidste jeg ikke hvad et surt bolche var. Hvis ikke der var larm, så ville jeg ikke vide hvad stilhed var. Hvis alting var konstant uden modpoler, så ville livet være som en konstant og fuldstændig ensartet lydbølge – en lang mmmmmmmmmmmmmmmmmm. Hold da op hvor ville alting være kedeligt – eller forresten, det ville jeg jo ikke vide det var, for jeg ville ikke kende til andet. Men med den bevidsthed jeg har i dag, så ville jeg godt nok synes at livet ville være kedeligt uden sine ups and downs. Derfor hurra for dem – men lad der gerne være flere UPS end DOWNS 🙂

Rygsmerter

Distræte..??? Ikke os…

En hurtig beslutning om at spise og hygge sammen. Som sædvanlig ikke noget der er arrangeret i god tid, men en lige-nu-og-her-lyst. Vi aftaler at mødes kl 16, og normalt er de fleste af os temmelig præcise. Det plejer at være den/de samme, der ikke kommer til tiden. Men i dag skulle være helt anderledes. Den der plejer at komme sidst, kom først og den der plejer at komme først, kom sidst.

Hende der kom i midten af den første og den sidste, ankom lettere forvirret fordi hun var kørt ind i en bil og var blevet væltet af cyklen og havde slået sig temmelig voldsomt – som chaufføren sagde: du skal nok være lidt mere opmærksom næste gang du cykler rundt. Veninden lovede at hun fremover IKKE sms’er samtidig med at hun cykler!!!!

Hende der normalt kommer først, men som i dag kom sidst havde en god undskyldning. Hun var punkteret med sin bil og holdt midt på Trianglen og ledte febrilsk efter et reservehjul mens hun ventede på en kranbil. Den kom efter halvanden time og kranmanden satte det fundne reservehjul på. Nu er det jo København, så det kan være svært at finde parkeringsplads, men det lykkedes og veninden ringer da hun står på gaden og forkynder glad: NU ER JEG HER…..Jamen det er jo dejligt, så lukker vi dig ind….. men der sker bare ikke noget. Ingen ringer på og ingen kommer ind. Ny telefonopringning, nu lettere ophidset: SÅ TRYK DOG PÅ KNAPPEN, så jeg kan komme ind.

Hvilken knap, jeg har ingen knap, jeg kommer ned og lukker dig ind…????

Øhhh, hvor står du? Det viser sig, at den punkterede står et helt andet sted i byen på en af de andre veninders adresse. Nå, men vi udskyder bare grillen indtil en ny parkeringsplads er fundet –  og åbner endnu en flaske vin. 🙂

Grillen er klar og en af veninderne har fået tjansen at passe bøfferne….. det gør hun, men den slags gør man bedst i selskab med en anden veninde, så man kan sludre imens man krydrer maden og vender bøfferne. Der bliver hældt godt med olie udover alle bøfferne… mmmmm lækkert ser det ud og en tredje veninde stikker fingeren ned for lige at smage. …. århhh, det tog bare et splitsekund så røg smagsprøven op og ud af samme hul den var kommet ind igennem og hun strøg ud på toilettet og leverede resten og prøvede forgæves at vaske munden. Den første veninde skulle da også lige smage efter den oplevelse….. øhhhh ??… samme resultat….

Det viser sig at grillmesterinden, i sin iver og sin sludren og pludren, har stået og pøset bøfferne ind i opvaskemiddel i den tro at det var olie…..

Kaffen blev også indtaget lettere forsinket, da vi alle måtte i gang med at lede efter toppen til stempelkaffekanden – den sad ikke i kaffekanden, men vi fandt den i skabet med køkkenruller og toiletpapir.

Resten af aftenen forløb med at kommentere på alle de mennesker vi kender, som vi synes er blevet meget distræte…. 🙂

 

Hvor mange kalorier indeholder en flue??

Sidste sommer købte jeg en nederdel (eller hvis sandheden skal frem, så var det faktisk to af samme slags, bare hver sin farve) ;-). Nå men hvorom alting er, så startede de begge på hofterne og sluttede midt på knæet – rigtig fint og helt perfekt.

Så kom den første sommerdag i år 2014 – og vejret passede perfekt til de nederdele. Problemet er bare at i år starter nederdelene i livet og slutter lige lidt over knæet – knap så fint og absolut ikke perfekt.

Så nu er jeg hoppet på den nye 5-2 bølge og har i dag haft min første fastedag. Det var ikke så slemt, jeg måtte trods alt spise for 500 kcal. Men nu er mit spørgsmål så: hvor mange kalorier er der i en flue og tæller den med i regnskabet? Fik desværre fortærret en større en af slagsen under dagens cykeltur 😦