Hverdagsoplevelser

SÅ SE DOG DIT BARN !!!

Skriv en kommentar

Er det bare mig eller er forældre af i dag væsentlig mere pylrede end jeg husker mine forældre (eller jeg selv) var ??

I går sad jeg på en café og nød en helt vidunderlig god kaffe og en kartoffelmad ☺️. I butiksruden ud mod gaden var der sat et bord op, med høje barstole foran. Her sad en mor og hendes 6-7 årige søn. Udenfor stod barnevognen med en lille nyfødt. Drengen i cafeen sad stille og roligt og læste i nogle biblioteksbøger og babyen sov roligt udenfor. Pludselig falder drengen ned af barstolen, det så ganske rigtig lidt drabeligt ud og han klynkede da forståeligt nok en lille smule. Men nok mest fordi han blev forskrækket, for han var hurtigt på benene igen og greb fat i biblioteksbogen som han fortsatte med at bladre i…… men MODEREN….. hun gik da helt i spåner… åhhhh nej lille skat, hvordan kunne det dog ske…. slog du dig…… åhhhh nej, hvor er det synd for dig, må mor se dit ben…. (hun faldt på knæ og smøgede hans bukseben op, mens drengen roligt læste videre i sin biblioteksbog.) Åhhh neiiij altså lille william-skat, hvor er det synd, åhhh hvor bliver jeg ked af det… og hun fortsatte i den dur med at spørge om det gjorde ondt og hvor forfærdeligt synd det var. Hun ignorerede den søde servitrices tilbud om et glas juice til stakkels William – og William selv hørte ikke spørgsmålet, for han var optaget af at læse i sin bog. Åhhh nej, vi må hellere gå hjem, ik’ lille william-skat….

Jeg var målløs og fulgte optrinet i ren nysgerrighed over hvor længe hun kunne blive ved. Selvfølgelig blev hun også forskrækket, men er det ikke en forælders opgave at afkode situationen og så tage den derfra, fremfor at fremprovokere en pylreunge og en situation som slet ikke var tilstede.

Hverdagsoplevelser

En stjernestund – fra en restaurant

Skriv en kommentar

En del af mine sidste indlæg har været af negativ karakter – desværre fordi emnerne har fyldt en del. Men af natur er jeg et positivt menneske og af natur er jeg også god til at hoppe op på hesten igen. (Indrømmet, sommetider hopper jeg lidt for hurtigt op og glemmer at få dem omkring mig med – men det er en anden snak 😉 )

Men man SKAL huske også at tale og skrive om de postive ting, der er her i livet – små, som store oplevelser og nu er det på tide at jeg deler yderligere en af de stjernestunder, som varmer mig indeni og giver mig troen på, at vi vil hinanden det bedste.

For et stykke tid siden var jeg på restaurant med en af veninderne – en familiedrevet ungarsk restaurant med skøn ungarsk mad. Da vi ankom, var et større selskab var ved at forlade stedet og der var ringet efter adskillige taxaer. Til sidst stod der kun 3 personer tilbage og ventede på den sidste taxa. Udenfor stod regnen ned i stænger – virkelig – det styrtregnede, så der har uden tvivl været rift om samtlige taxaer i hele Københavns-området. Den søde servitrice, vistnok den ene halvdel af det ægtepar der ejer restauranten, var flere gange henne for at fortælle de ventende, at hun havde rykket for taxaen og at taxaselskabet blev ved med at sige, at vognen var på vej – men til sidst var det tydeligt at se, at hun var lidt flov over at komme med den samme besked hver gang, når der så alligevel ikke kom nogen taxa. Hendes mand var også lidt beklemt ved det, så efter et stykke tid, smed han forklædet og tilbød gæsterne at køre dem hjem.

Og så steppede han ellers ud i den silende regn og hentede sin bil, som han kørte helt op foran indgangsdøren til restauranten, så gæsterne kunne stige tørskoede ind og han kørte dem helt hjem.

Jeg elsker sådanne oplevelser…….

PS. Hvis du vil følge min blog og have besked ved nye indlæg, så klik oppe i højre hjørne. Jeg lover, at jeg ikke vil “spamme” dig” 😉

Eftertænksomheder

Din sandhed er ikke min sandhed…. nødvendigvis

Skriv en kommentar

Sandheden en subjektiv størrelse….

Hvornår er noget sandt? Hvem bestemmer, hvad der er sandt? Nogle vil måske spørge hvad det er for et par mærkelige spørgsmål at stille – sandheden er vel sandheden!

For overhovedet at kunne eksistere i vores tidsalder, så har vi heldigvis en masse regler for hvad der er sandt – eksempelvis er 2+2=4. Den objektive sandhed.

Men når det kommer til emner, som ikke er regnestykker eller andet, der er helt klart beskrevne regler for, så stiller sagen sig anderledes.
Jeg har for nylig været på en restaurant som gav en fantastisk service og jeg tænker på, at det er en restaurant med et godt image – efterfølgende hører jeg en veninde beskrive det samme sted, men med den helt modsatte opfattelse – hvilket image er det korrekte for denne restaurant?
Egentlig er det ligegyldigt hvad sandheden er – for sandheden er, hvad man TROR den er.

Det er værd at huske på i diskussioner – at hvad der er sandt for mig, måske ikke er sandt for dig.

( Indtil det modsatte er bevist 😉 )

Know What

Et forandret Danmark ?

Skriv en kommentar

Alle kan vi være enige om, at det har været en skræmmende weekend – hvor terroren viste sit usædvanligt grimme ansigt her i Danmark.

Jeg ville ønske, at disse drab ikke havde fundet sted, men det gjorde de. De to menneskers uretfærdige død medførte en samlet protest, en samhørighed på tværs af politiske skel, hudfarve og religion, om at vi ikke vil finde os i at vores frihed til at færdes, til at diskutere og til at skrive frit, bliver os berøvet. Den stemning der var ved Parken og den stemning der stadig er ved alle blomsterne i Krystalgade er unik. At stå skulder ved skulder med vildtfremmede mennesker giver, midt i alt det forfærdelige, en varm følelse af tryghed. Jeg håber, at Danmark er forandret efter dette angreb, men forandret til noget endnu bedre – til et land hvor vi står endnu mere sammen – også i hverdagen og ikke kun, når der sker forfærdelige ting omkring os. Et land hvor vi tager vare på hinanden og bryder os – HVER DAG.

wpid-20150216_210203.jpg

Know What

Jeg er RASENDE 😡

8 kommentarer

Usling, stymper, feje skrog…Sådan begyndte et indlæg jeg lagde på bloggen d 21. juli 2014. (https://nowwhat.dk/2014/07/21/lavere-end-det-laveste-lav/) Jeg havde håbet, at det ikke blev nødvendigt at gentage disse ord – men det gjorde det…..
Igen har nogle sølle mennesker – nogle idioter af rang – nogle feje uslinge – udset sig et offer som de antog, de var sikre på at kunne klare. Igen har min søn været udsat for et overgreb. Dennegang oven i købet i overværelse af “normale” mennesker!!

I et S-tog mellem Flintholm Station og Nørrebro Station en tirsdag eftermidddag ved 15 tiden lokker nogle gutter min søn til at sætte sig ved siden af dem – selvom han blev ved med at bedyre “at han ikke må tale med fremmede”. Men de er i starten åbenbart søde ved ham, så han sætter sig hen til dem. Det var desværre spil for galleriet og de ender med at forsøge at holde ham fast, så de kan stjæle indholdet af hans lommer. Men Jeff bliver bare ved med at sige NEJ, det må I ikke – og på en eller anden måde lykkes det ikke for dem. Til gengæld stiger de af samtidig med ham på Nørrebro Station og truer ham med, at han skal give dem nogle penge når de ses næste dag…..!!

Jeg er så rasende, at det gør ondt. Tænk at ingen greb ind. Og tænk, at man kan synke så dybt at true et andet menneske, og som oven i købet er af den “slags” som i offentligheden altid bliver omtalt som de mest kærlige mennesker, der ikke kunne finde på at gøre en kat fortræd….. En sådan handling gør mig til den mest arrige tigermor du nogensinde har set og jeg ved, at jeg ville flænse disse udyr, hvis jeg skulle være så heldig at støde ind i dem… desværre gør det så også mig til en usling og en stymper….

Kan vi dog ikke stå sammen og i fællesskab gribe ind, når vi oplever at noget er forkert….

Del gerne dette indlæg i håb om, at vi bliver bedre til at hjælpe hinanden når det behøves og i et spinkelt håb om at nogle måske har overværet den aktuelle situation.

Now What

“Jens Hansen havde en bondegård…”

Skriv en kommentar

Og den var blandt fyldt med grise…….
Men der er ikke plads til grise på Jens Hansens bondegård fremover…. For i øvrigt heller ikke på andre bondegårde, hvis de indgår i en fortælling i en bog udgivet af Oxford University Press.
De har nemlig efter sigende forbudt sine forfattere at skrive bøger rettet til børn og unge hvor ord som “gris” og “bacon” og alt andet der kan opfattes som svin indgår.
“Af kulturelle hensyn”… siger de……. Kulturelle hensyn?? Overfor hvem??? Grisen holder jo ikke op med at eksistere bare fordi man ikke skriver om den…. Jeg forstår det simpelthen ikke.
Heldigvis har både jødiske og muslimske politikere taget afstand og kaldt det “absolut nonsens”

“Det her er bare en overbetalt bureaukrat, der har fået en fiks ide, men det eneste det gør, er at oppiske en dårlig stemning”

Hold da op, siger jeg bare ……. Hvem skal nu øffe i sangen om Jens Hansens bondegård…???

Eftertænksomheder

En god opskrift…..

Skriv en kommentar

Hvis jeg nu kunne mixe mig selv, så ville jeg gerne være en blanding af Ole Henriksen, Bonderøven og Annisette Koppel. Ole og Bonderøven har jeg beskrevet i et tidligere indlæg….(https://nowwhat.dk/?s=Ole+henriksen) og https://nowwhat.dk/2013/12/18/ole-du-ma-godt-smitte-mig/ )

Men Annisette er også et menneske jeg beundrer.
Jeg kender intet til hende, udover det man kan læse i de kulørte blade og fra de interviews der har været en del af i de mere seriøse magasiner.

“Hun er en konsekvent musiker”

har Søs Egelind sagt om Annisette – og for mig står hun også som et konsekvent menneske. Hun kommer med sit sort-farvede hår, sine sort-malede øjne, sine armbånd siddende langt op ad armen, sine lange hippiegevandter og sine bare tæer og giver indtryk af et menneske der hviler fuldstændig i sig selv. Hun ligger ikke under for “comme-il-faut” og gør hvad hun mener er rigtigt for hende – men måske i endnu højere grad – hvad hun mener er rigtig for hele verden. I love her ❤️

Opskriften på en ny mig skulle lyde på:
en del Annisette
en del Ole Henriksen
en knivspids Bonderøven
en del mig selv 🙆
Det hele æltes godt og grundigt i 20 minutter og bages langsomt til skorpen er sprød og gylden 😄

Hverdagsoplevelser, Uncategorized

Jeg drager dem til mig…..

Skriv en kommentar

Jeg DRAGER fugle til mig………. lidt som Misse Møhge kunne D R A G E mandfolk til sig – og hun ville, så vidt jeg husker, ikke have noget med dem at gøre, på samme måde som jeg helst vil have så lidt som muligt med fugle at gøre. Og alligevel oplever jeg ting med fugle, som jeg ikke har indtryk af er helt normalt. Jeg har været lidt bange for fugle lige fra jeg var barn – og kunne gå helt i panik, hvis nogen kom efter mig med en fjer !!! I know – I know… men jeg kan ikke gøre for det 😉.
Til min ros skal det siges, at jeg som 12-årig satte mig for at komme af med den fobi og købte en undulat – jeg hentede den i en æske på et gadehjørne, hvor jeg havde aftalt at mødes med sælgeren og gik hjem med en baskende fugl i en lille kasse – jeg var ved at smide den fra mig flere gange… men lang historie kort – når fuglen var ude af buret satte den sig i mit hår og holdt fast med sine kløer…. skræmmende, siger jeg bare… bekendtskabet endte efter et par dage, hvor jeg sørme kom til at glemme at lukke altandøren. Sidenhen har jeg set rovfugle dykke ned i min have midt i København og gribe en mus med kløerne, mens jeg sad og nød en tomatmad ved havebordet. Jeg er blevet forfulgt at nogle solsorte der fløj lavt henover hovedet på mig og fløj ned og hakkede min hund i ryggen (vi gik bare stille og roligt på en villavej). Jeg har indenfor det sidste stykke tid TO gange overværet hvorledes en duehøg har jagtet og fanget en due, hvordan den har FLÅET hovedet af den og hvordan den derefter har sat sig ovenpå liget og spredt fjer overalt PÅ MIN TERRASSE for at komme ind til kødet. Og hvordan den har forsøgt at lette med resterne af duen, og med skræk set hvordan den taber den ned på mit havebord – ADRRRR –Duehøg
Og i sidste uge, da jeg skulle køre hjem fra sommerhuset efter stormen EGON, som stadig havde en masse små-Egoner i luften – det blæste ihvertfald stadig helt vildt, kører jeg ud af landevejen og ser, at et stykke fremme hænger der – i en helt forkert højde – en kæmpefugl af en slags og den bevæger sig overhovedet ikke ud af stedet, selvom vingerne basker og basker. Den hænger LIGE midt over vejbanen hvor jeg kører og LIGE i højde med min forrude – den kæmper og kæmper, men rører sig ikke ud af stedet pga blæsten, jeg når bogstavelig talt at kigge den i øjnene inden den et splitsekund før den havde ramlet ind i min forrude, får kræfter nok til at løfte sig lige henover biltaget……

Eftertænksomheder, Know What

“Jeantofte-weekend”….

3 kommentarer

Jeg står op kl 0510 og mixer en proteindrik uden at vække min yndige familie som stadig sover. 40 minutter senere mødes jeg med mine venner på én af de golfbaner, som stadig kan give mig en udfordring!
3 1/2 time senere vælger jeg at springe øllen med drengene over og kører i stedet for til La Baguette og køber økologisk morgenbrød med hjem til familien, som lige er stået op. Min hustru, som er stewardesse i et udenlandsk flyselskab, er hjemme og efter morgenmaden kører vi i Dyrehaven med børnene, som cykler på grusstien, mens min hustru og jeg spadserer til den nærmeste golfklub, hvor vi spiser frokost og nyder et glas hvidvin. Børnene leger på putting-greenen og vi klapper hver gang bolde ryger i hul.
Kl 13 skal den yngste på 5 år have personlig træning af den professionelle goldspiller xxx og datteren på 3 år skal til ridning på den rigtige rideskole i Gentofte.
Familien er hjemme igen kl 15.30 hvor børnene får kakao og min hustru og jeg drikker kaffe..
Vi får som sædvanlig gæster og i dag kommer de kl 17, så vores børn kan lege sammen. Min hustru bixer en rejecocktail sammen efter ny nordisk tradition og hun serverer dem i gamle sylteglas, mens jeg griller en oksehøjreb købt hos den rigtige slagter. Jeg griller den på vores Weber grill – naturligvis i ét stykke og trancherer den ved bordet, mens vi voksne drikker god årgangsvin. Desserten i dag er hjemmelavet Creme Brulée. Efter at børnene er spist af bliver de puttet, og vi voksne drikker kaffe og jeg mixer “husets” helt specielle cocktail fremstillet på en speciel rom… osv osv…

Jeg har taget mig friheden at trække de punkter ud som faldt mig i øjnene, da jeg, i et ellers lødigt dagblad, læste om denne herres helt normale weekend. Jeg sad tilbage med en kvalme-fornemmelse og et indtryk af dårlig reklame for den virksomhed han er direktør i..

Know What, Uncategorized

Lort og lagkage i år 2014…

Skriv en kommentar

For at være helt ærlig, så er det første gang i mit meget lange liv, at jeg omkring årsskiftet har tænkt tilbage og gjort status. Jeg har aldrig været den der skrev julehilsner og fortalte om om året der gik. Det har jeg hidtil ikke synes var særlig interessant – det er jo overstået! – Jeg synes, det er meget mere spændende at tænke på, hvad der mon kommer til at ske i morgen. Men hvorfor tænker jeg så lige tilbage i år? Ja, det må guderne vide – men måske er det fordi, der har været nogle gevaldige rutcheture i året 2014…

😣Der har været tabt kærlighed, svær sygdom i den nærmeste familie, jeg har selv pådraget mig et par diskusprolapser, en tæt veninde flyttede 9642,79 km væk, en erkendelse af at jeg ikke længere holder til 100% job, en nervepirrende og tidskrævende slåskamp omkring en godkendelse af en tilbygning, en følelse af at være blevet ført bag lyset og en udsigt til uretfærdig retssag omkring et hussalg.

😃Der har også været et hurtigt hussalg til en god pris, et sommerhuskøb, en søn som har fået formindsket sine smerter med 90% pga en helt speciel akupunktør, et tættere forhold til veninderne der blev i landet, en glæde over at jeg kunne komme på nedsat tid, en udsigt til en måske ny kærlighed, nye venner er kommet til og en større forståelse af mig selv.

Det negative har fyldt temmelig meget i årets sidste 5 måneder – faktisk ALT for meget – og derfor er det rigtig godt med den her statusopgørelse – for selvom man bliver udsat for mange dårlige ting, så ER der også altid lyspunkter og mange gange kommer lyspunkterne i kraft af det dårlige – og det er det, man skal huske at evne at se… og det er derfor, der kun er et billede af en lagkage 😉

Det er livet i en nøddeskal….

Hvis du vil følge min blog, så tryk på “follow” øverst i højre hjørne, så får du automatisk besked ved nye indlæg.
PS. jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig 😉

As I see life….