Tag-arkiv: fugle

Min søde plyssede solsort

Der står et fuglebad i min have……og her foregår ind imellem noget morsomt. Nogle af de solsorte, som plejer at komme i haven (jeg bilder mig ind, at jeg kan se, det er de samme) bruger fuglebadet og haven som et all-inclusive spa-sted.

I fuglebadet kan man på de varme dage opleve solsorte, der flader helt ud. Set fra min udkigspost på terrassen, ser det grangiveligt ud som om de sætter sig på deres små fugle-rumper, strækker de tynde gule ben ud foran sig og breder vingerne helt ud, så de ender med at sidde i vand til maven. Her sidder de helt stille. Efter nogle minutter rejser de sig igen, ryster fjerene og hopper ned på græsplænen, hvorpå de spæner helt frem til terrassen, hvor jeg sidder.  De hakker i noget nyopgravet jord, som de propper næbet med, og så går det i fuld fart på to ben henover plænen til den store lærkehæk. Først her letter de og flyver afsted, nyvaskede og med næbbet fyldt med god mad.

Der er specielt én – jeg kalder ham for Plys – han ser grangiveligt ud, som om han lige er blevet karseklippet – han har sådan en tot “hår” på toppen af hovedet, som er studset helt efter kunstens regler – han er overhovedet ikke bange og flygter ikke, bare fordi jeg bladrer lidt i avisen eller tager et sip af det glas vand, der står ved siden af mig. Tværtimod, så fik jeg en lang takkesang fra ham forleden. Fuglebadet var tørret ud og jeg skyndte mig at fylde det med vand. Straks kom Plys spænende (han flyver ikke hen til fuglebadet, han løber henover græsplænen) – Plys tog et bad og bagefter spænede han hen forbi jeg sad, mens han udstødte de fineste fløjtelyde – han vendte rundt og løb tilbage igen lige foran liggestolen, stadig højt fløjtende. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han sagde tak. Tak fordi jeg havde fyldt hans spa-bad op igen.

 

Reklamer

Jeg drager dem til mig…..

Jeg DRAGER fugle til mig………. lidt som Misse Møhge kunne D R A G E mandfolk til sig – og hun ville, så vidt jeg husker, ikke have noget med dem at gøre, på samme måde som jeg helst vil have så lidt som muligt med fugle at gøre. Og alligevel oplever jeg ting med fugle, som jeg ikke har indtryk af er helt normalt. Jeg har været lidt bange for fugle lige fra jeg var barn – og kunne gå helt i panik, hvis nogen kom efter mig med en fjer !!! I know – I know… men jeg kan ikke gøre for det 😉.
Til min ros skal det siges, at jeg som 12-årig satte mig for at komme af med den fobi og købte en undulat – jeg hentede den i en æske på et gadehjørne, hvor jeg havde aftalt at mødes med sælgeren og gik hjem med en baskende fugl i en lille kasse – jeg var ved at smide den fra mig flere gange… men lang historie kort – når fuglen var ude af buret satte den sig i mit hår og holdt fast med sine kløer…. skræmmende, siger jeg bare… bekendtskabet endte efter et par dage, hvor jeg sørme kom til at glemme at lukke altandøren. Sidenhen har jeg set rovfugle dykke ned i min have midt i København og gribe en mus med kløerne, mens jeg sad og nød en tomatmad ved havebordet. Jeg er blevet forfulgt at nogle solsorte der fløj lavt henover hovedet på mig og fløj ned og hakkede min hund i ryggen (vi gik bare stille og roligt på en villavej). Jeg har indenfor det sidste stykke tid TO gange overværet hvorledes en duehøg har jagtet og fanget en due, hvordan den har FLÅET hovedet af den og hvordan den derefter har sat sig ovenpå liget og spredt fjer overalt PÅ MIN TERRASSE for at komme ind til kødet. Og hvordan den har forsøgt at lette med resterne af duen, og med skræk set hvordan den taber den ned på mit havebord – ADRRRR –Duehøg
Og i sidste uge, da jeg skulle køre hjem fra sommerhuset efter stormen EGON, som stadig havde en masse små-Egoner i luften – det blæste ihvertfald stadig helt vildt, kører jeg ud af landevejen og ser, at et stykke fremme hænger der – i en helt forkert højde – en kæmpefugl af en slags og den bevæger sig overhovedet ikke ud af stedet, selvom vingerne basker og basker. Den hænger LIGE midt over vejbanen hvor jeg kører og LIGE i højde med min forrude – den kæmper og kæmper, men rører sig ikke ud af stedet pga blæsten, jeg når bogstavelig talt at kigge den i øjnene inden den et splitsekund før den havde ramlet ind i min forrude, får kræfter nok til at løfte sig lige henover biltaget……