Tag-arkiv: grill

“Jeantofte-weekend”….

Jeg står op kl 0510 og mixer en proteindrik uden at vække min yndige familie som stadig sover. 40 minutter senere mødes jeg med mine venner på én af de golfbaner, som stadig kan give mig en udfordring!
3 1/2 time senere vælger jeg at springe øllen med drengene over og kører i stedet for til La Baguette og køber økologisk morgenbrød med hjem til familien, som lige er stået op. Min hustru, som er stewardesse i et udenlandsk flyselskab, er hjemme og efter morgenmaden kører vi i Dyrehaven med børnene, som cykler på grusstien, mens min hustru og jeg spadserer til den nærmeste golfklub, hvor vi spiser frokost og nyder et glas hvidvin. Børnene leger på putting-greenen og vi klapper hver gang bolde ryger i hul.
Kl 13 skal den yngste på 5 år have personlig træning af den professionelle goldspiller xxx og datteren på 3 år skal til ridning på den rigtige rideskole i Gentofte.
Familien er hjemme igen kl 15.30 hvor børnene får kakao og min hustru og jeg drikker kaffe..
Vi får som sædvanlig gæster og i dag kommer de kl 17, så vores børn kan lege sammen. Min hustru bixer en rejecocktail sammen efter ny nordisk tradition og hun serverer dem i gamle sylteglas, mens jeg griller en oksehøjreb købt hos den rigtige slagter. Jeg griller den på vores Weber grill – naturligvis i ét stykke og trancherer den ved bordet, mens vi voksne drikker god årgangsvin. Desserten i dag er hjemmelavet Creme Brulée. Efter at børnene er spist af bliver de puttet, og vi voksne drikker kaffe og jeg mixer “husets” helt specielle cocktail fremstillet på en speciel rom…
osv osv…

Jeg har taget mig friheden at trække de punkter ud som faldt mig i øjnene, da jeg, i et ellers lødigt dagblad, læste om denne herres helt normale weekend. Jeg sad tilbage med en kvalme-fornemmelse og et indtryk af dårlig reklame for den virksomhed han er direktør i..

Distræte..??? Ikke os…

En hurtig beslutning om at spise og hygge sammen. Som sædvanlig ikke noget der er arrangeret i god tid, men en lige-nu-og-her-lyst. Vi aftaler at mødes kl 16, og normalt er de fleste af os temmelig præcise. Det plejer at være den/de samme, der ikke kommer til tiden. Men i dag skulle være helt anderledes. Den der plejer at komme sidst, kom først og den der plejer at komme først, kom sidst.

Hende der kom i midten af den første og den sidste, ankom lettere forvirret fordi hun var kørt ind i en bil og var blevet væltet af cyklen og havde slået sig temmelig voldsomt – som chaufføren sagde: du skal nok være lidt mere opmærksom næste gang du cykler rundt. Veninden lovede at hun fremover IKKE sms’er samtidig med at hun cykler!!!!

Hende der normalt kommer først, men som i dag kom sidst havde en god undskyldning. Hun var punkteret med sin bil og holdt midt på Trianglen og ledte febrilsk efter et reservehjul mens hun ventede på en kranbil. Den kom efter halvanden time og kranmanden satte det fundne reservehjul på. Nu er det jo København, så det kan være svært at finde parkeringsplads, men det lykkedes og veninden ringer da hun står på gaden og forkynder glad: NU ER JEG HER…..Jamen det er jo dejligt, så lukker vi dig ind….. men der sker bare ikke noget. Ingen ringer på og ingen kommer ind. Ny telefonopringning, nu lettere ophidset: SÅ TRYK DOG PÅ KNAPPEN, så jeg kan komme ind.

Hvilken knap, jeg har ingen knap, jeg kommer ned og lukker dig ind…????

Øhhh, hvor står du? Det viser sig, at den punkterede står et helt andet sted i byen på en af de andre veninders adresse. Nå, men vi udskyder bare grillen indtil en ny parkeringsplads er fundet –  og åbner endnu en flaske vin. 🙂

Grillen er klar og en af veninderne har fået tjansen at passe bøfferne….. det gør hun, men den slags gør man bedst i selskab med en anden veninde, så man kan sludre imens man krydrer maden og vender bøfferne. Der bliver hældt godt med olie udover alle bøfferne… mmmmm lækkert ser det ud og en tredje veninde stikker fingeren ned for lige at smage. …. århhh, det tog bare et splitsekund så røg smagsprøven op og ud af samme hul den var kommet ind igennem og hun strøg ud på toilettet og leverede resten og prøvede forgæves at vaske munden. Den første veninde skulle da også lige smage efter den oplevelse….. øhhhh ??… samme resultat….

Det viser sig at grillmesterinden, i sin iver og sin sludren og pludren, har stået og pøset bøfferne ind i opvaskemiddel i den tro at det var olie…..

Kaffen blev også indtaget lettere forsinket, da vi alle måtte i gang med at lede efter toppen til stempelkaffekanden – den sad ikke i kaffekanden, men vi fandt den i skabet med køkkenruller og toiletpapir.

Resten af aftenen forløb med at kommentere på alle de mennesker vi kender, som vi synes er blevet meget distræte…. 🙂