Tag-arkiv: S-tog

Jeg er RASENDE 😡

Usling, stymper, feje skrog…Sådan begyndte et indlæg jeg lagde på bloggen d 21. juli 2014. (https://nowwhat.dk/2014/07/21/lavere-end-det-laveste-lav/) Jeg havde håbet, at det ikke blev nødvendigt at gentage disse ord – men det gjorde det…..
Igen har nogle sølle mennesker – nogle idioter af rang – nogle feje uslinge – udset sig et offer som de antog, de var sikre på at kunne klare. Igen har min søn været udsat for et overgreb. Dennegang oven i købet i overværelse af “normale” mennesker!!

I et S-tog mellem Flintholm Station og Nørrebro Station en tirsdag eftermidddag ved 15 tiden lokker nogle gutter min søn til at sætte sig ved siden af dem – selvom han blev ved med at bedyre “at han ikke må tale med fremmede”. Men de er i starten åbenbart søde ved ham, så han sætter sig hen til dem. Det var desværre spil for galleriet og de ender med at forsøge at holde ham fast, så de kan stjæle indholdet af hans lommer. Men Jeff bliver bare ved med at sige NEJ, det må I ikke – og på en eller anden måde lykkes det ikke for dem. Til gengæld stiger de af samtidig med ham på Nørrebro Station og truer ham med, at han skal give dem nogle penge når de ses næste dag…..!!

Jeg er så rasende, at det gør ondt. Tænk at ingen greb ind. Og tænk, at man kan synke så dybt at true et andet menneske, og som oven i købet er af den “slags” som i offentligheden altid bliver omtalt som de mest kærlige mennesker, der ikke kunne finde på at gøre en kat fortræd….. En sådan handling gør mig til den mest arrige tigermor du nogensinde har set og jeg ved, at jeg ville flænse disse udyr, hvis jeg skulle være så heldig at støde ind i dem… desværre gør det så også mig til en usling og en stymper….

Kan vi dog ikke stå sammen og i fællesskab gribe ind, når vi oplever at noget er forkert….

Del gerne dette indlæg i håb om, at vi bliver bedre til at hjælpe hinanden når det behøves og i et spinkelt håb om at nogle måske har overværet den aktuelle situation.

Har vi en trend….?????

Jeg skrev et blogindlæg d 4. maj under overskriften: Der skal så lidt til… https://nowwhat.dk/?s=bus
Det handlede om hvordan en buschauffør på linie 5 formåede at sætte sit præg på resten af dagen for de passagerer, der var så heldige at køre med ham. Forleden dag oplevede jeg noget i samme stil.
Jeg skulle med S-toget fra Glostrup til hovedbanegården og havde min cykel med. Men desværre virkede elevatoren ikke. Der var en rulletrappe, men den havde jeg, pga min diskusprolaps, ikke lyst til at kaste mig ned af med min cykel. Udenfor elevatoren stod også en gammel, krumrygget foroverbøjet dame og klamrede sig til sit gangstativ – hun var også på herrens mark pga den ikke-fungerende elevator. Jeg tilbød at hjælpe hende ned med gang-stativet, det kunne jeg godt klare og så måtte jeg finde en løsning på mig selv og min cykel. Heldigvis overhørte en sød dame samtalen og tilbød at hjælpe den gamle dame med gangstativet og samtidig kommer en ung mand hen til os og tilbyder mig sin hjælp med at få cyklen ned af rulletrappen. 🙂

Ombord på toget bliver vi budt velkommen af S-togs chaufføren over højtaleranlægget. Normalt annoncerer de ikke i et S-tog – men ham her gjorde – og det på den mest vidunderlige måde. Han bød os velkommen ombord i sit tog og fortalte om turen og små-pludrede lidt og når jeg kiggede rundt sad samtlige passagerer og havde løftet hovedet fra deres mobil-telefon eller Ipad og sad og lyttede med – med et stort smil på læben. 🙂 Vi smilede ovenikøbet til hinanden !

Senere på dagen skulle jeg med metroen og mens jeg sidder begravet i min mobil telefon!! :-/ hører jeg en kvinde spørge en mand der lige er steget ind i Metroen, om han er okay – jeg kigger op og ser at manden sidder og tager sig til hovedet. Han forklarer, at han er OK, at det er noget med nogle smerter han får en gang imellem som et lyn fra en klar himmel og de to taler lidt sammen. Men jeg blev så glad for, at hun spurgte ham og ikke bare lod som ingenting.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes, at der er en lille bedring på vej i forhold til hvordan vi opfører os overfor hinanden, en større hensyntagen og lidt flere smil. Jeg bliver så glad hver gang jeg oplever det og det er heldigvis oftere og oftere.

Og HUSK det er bevist, at hvad du sender ud, får du tilbage…. virkelig