Tag-arkiv: død

Uncategorized

En død hund.

2 kommentarer

Med morgenkaffen i den ene hånd og en ostemad i den anden, står jeg i morgensolen og kigger ned på den græsplæne, der hører til en anden gård end “min”. Der ser hyggeligt ud.

Der er et par borde og bænke, en stor grill, små kirsebrætræer og mange tilplantede krukker.  Et lille stykke grønt midt på Frederiksberg. Jeg ser tit beboerne fra den gård sidde og hygge sig sammen. Som regel er der også et par små hunde, der løber rundt og leger. Denne morgen er der ingen mennesker, kun en hund. En fin, lille, brun hund, som ligger i solen på græsset og sover. Den sover stadig, da jeg har børstet mine tænder og den er stadig alene. En halv time senere kigger jeg ud af vinduet igen – ingen ændring. Nu syntes jeg, det virkede underligt. En hund ligger ikke stille så længe uden at skifte stilling eller løbe rundt og snuse og nifle. Jeg åbnede vinduet og piftede højt – ingen reaktion. Dét er ikke normalt. Jeg kan ikke umiddelbart komme ind i den gård og har lidt svært ved at regne ud, hvorfra man kommer ind på den plæne. Men jeg tager køkkentrappen ned, spørger en nabo, der står i min gård og hænger vasketøj op, om han også har set hunden fra sit vindue – det har han ikke, men vil kigge efter når han kommer op. Jeg cykler ud på gaden og ned ad en lille sidegade, hvor jeg har en ide om, at jeg kan komme ind til hunden. Får fat på en dame, som bor i den ejendom, jeg tror hører til gården med græsplænen. Hun låser mig ind, men det er den forkerte gård. Jeg cykler videre ud på Falkoner Alle, prøver endnu en gård – ingen græsplæne. Jeg er heldig og når lige at smutte med ind i den næste gård, inden porten lukker efter “Molles Pølser”, en pølsevogn der lige er blevet trukket ud. Bingo, her er gården med græsplænen og kirsebærtræerne, som jeg har udsigt til fra mit køkkenvindue. Jeg nærmer mig langsomt – har ikke så meget lyst til at møde en død hund, men selvfølgelig skal det undersøges. Jeg stiller cyklen op ad plankeværket ind til min gård og standser et par meter fra hunden, der stadig sover.

Og her er det, at en reklame fra “Sku’ ha’ gået til Louis Nielsen” flimrer forbi mine øjne. 

På græsset foran mig ligger en fin, lille, lysebrun tøjkanin. 😁

Har du lyst til at følge min blog, så tryk på linket øverst til højre . Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. ☺️

Now What, Uncategorized

Bird Busters

Skriv en kommentar

Jeg har en fobi – en fuglefobi. Fugle er skønne – men på afstand. Kommer de alt for tæt på, går jeg i panik. Og fjer, det er ikke noget, jeg har lyst til at røre ved.

Da jeg forleden morgen sad på min terrasse og nød min morgenkaffe, det gode vejr og avisen, lød der pludselig et BUMP. En solsort var fløjet lige direkte ind i en af vinduesruderne længere henne ad terrassen. Åh, nej… jeg skyndte mig indenfor – og lukkede for en sikkerheds skyld også døren!!!

Jeg overvejede mig selv og min mærkelige handling – men der var/er ingen god forklaring andet end:  “sådan er det bare”. Jeg kan ikke lide det. Indefra stuen nærmede jeg mig langsomt vinduet fuglen var fløjet ind i. Den lå på siden og rystede lidt på hovedet. Jeg tænkte, at den nok var blevet groggy i sammenstødet med ruden og bare skulle sunde sig inden den ville rejse sig og flyve videre. Men da jeg efter 5 minutter kiggede ud på den igen, var den rullet rundt og lå fladt på ryggen med stængerne lige i vejret – stendød.

Min fobi rækker så langt, at selvom den var død, så var jeg ikke i stand til at gå ud til den og fjerne den med en skovl. Jeg prøvede at ræsonnere med mig selv, men bare tanken, fik angsten til at sno sig hele vejen igennem min krop.

Sidst en fugl døde i min have, var jeg så heldig, at en veninde var på vej for at besøge mig, og jeg vidste, at hun ville fjerne den ved ankomsten (tak Jette). Men den morgen var der ingen på vej. Jeg gik derfor ud af hoveddøren og forsøgte at finde naboer, der var hjemme – desværre. Jeg vidste, det ikke nyttede at ringe til veninden, som har sommerhus tæt på mig, for hun er næsten lige så skrækslagen som jeg. Jeg sendte sms’er til øvrige venner i nærheden for at høre, om de skulle være i sommerhus, men ak. Heldigvis fik jeg fat på Klaus og Erik, som bor heroppe permanent. Og på trods af at de har en butik, de skulle have åbnet og havde lynende travlt, startede de bilen og kom mig til undsætning. Det døde kræ blev fragtet ud af min have – jeg ville IKKE have den i min skraldespand – og så blev den afleveret på et for mig ukendt sted. 

Mine private Bird-Busters var trådt i aktion og jeg blev reddet.

Tak gode venner. Om ca 14 dage bliver der drukket gravøl og afholdt mindehøjtidelighed på plænen.

(Nu er jeg kommet til at tænke på, om det mon kunne være “Plys”, som jeg skrev om for nogle uger siden?)  Min søde plyssede solsort

 

flag på halv

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊

Know What

Et forandret Danmark ?

Skriv en kommentar

Alle kan vi være enige om, at det har været en skræmmende weekend – hvor terroren viste sit usædvanligt grimme ansigt her i Danmark.

Jeg ville ønske, at disse drab ikke havde fundet sted, men det gjorde de. De to menneskers uretfærdige død medførte en samlet protest, en samhørighed på tværs af politiske skel, hudfarve og religion, om at vi ikke vil finde os i at vores frihed til at færdes, til at diskutere og til at skrive frit, bliver os berøvet. Den stemning der var ved Parken og den stemning der stadig er ved alle blomsterne i Krystalgade er unik. At stå skulder ved skulder med vildtfremmede mennesker giver, midt i alt det forfærdelige, en varm følelse af tryghed. Jeg håber, at Danmark er forandret efter dette angreb, men forandret til noget endnu bedre – til et land hvor vi står endnu mere sammen – også i hverdagen og ikke kun, når der sker forfærdelige ting omkring os. Et land hvor vi tager vare på hinanden og bryder os – HVER DAG.

wpid-20150216_210203.jpg