Tag-arkiv: jeff

“JGA KOM IK TILBAG”

Jeg er ikke typen, der gemmer på ting, jeg ikke længere bruger, såsom gammelt sengetøj, gamle møbler, nips, bøger jeg ikke syntes om at læse igen, børnetøj som ens veninders børn måske engang vil arve (vel vil da ej), legetøj til eventuelt kommende børnebørn, redskaber der måske kan repareres (det bliver de aldrig), karakterbøger fra dengang det fandtes osv. Tingene bliver behørigt afleveret på en genbrugsstation eller kasseret.

Og med mit flytte-gen (jeg er vel oppe på omkring 44 flytninger eller mere), så ville det heller ikke give mening, at blive ved med at pakke ting ned og ud, som ikke har andet formål end at blive pakket ned og ud.

Der er dog ganske få ting, som har fået lov at overleve (bare det ikke fylder i omfang), såsom dette brev jeg fandt forleden:

Jag flyt

 

Jeg har gemt det af flere årsager: Både fordi jeg kan huske, jeg blev glad for, at Jeff selv havde formået at formulere et brev –  og fordi han havde den samme oprørstrang mod mig, som alle andre børn har mod deres forældre.

(Og så kan jeg godt lide, at han ville forlade hjemmet med maner og slutter brevet af med et “Kys”) 😊😊

 

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊

Til lykke ….29 år i dag ❤️

Charmerende og irriterende. Kærlig og (hudløs)ærlig.
Tænksom og ubetænksom. Omfavnende og lad-mig-være. Tryghedssøgende og løsrivende. Selvstændige og (dog meget sjældent) uselvstændige.
Med sine meningers mod og ikke bange for noget (udover bier). Mit livs absolut største overraskelse.  Som startede skævt ud, men som endte på det helt rigtige plan. I dyb dyb kærlighed til dig og en dyb respekt, jeg ved er gengældt. Et ordentligt menneske, det er du blevet, som jeg ikke kan andet, end være meget stolt af. Vi har gennem hele din levetid kæmpet nogle ret så hårde kampe sammen. Men ingen af os har stået alene. Vi har hinanden i en form for symbiose. Når du var nede, var jeg oppe og når du var oppe, kunne jeg tillade mig at være lidt nede.  Jeg erkender, at jeg aldrig kan give helt slip på dig. Ikke, når jeg vil det bedste for dig. Jeg vil fortsat kæmpe der, hvor det kræves, for at du får et lykkeligt og værdigt liv. Og jeg vil kæmpe med mig selv, for at give slip på dig helt ud, hvor det grænser til det normale. Helt ud til den tynde streg i sandet, hvor du går på den ene side og alle os andre, uden diagnoser, går på den anden side. Her vil jeg vandre, hvor jeg tydeligt kan se, hvad der sker på din side af stregen og jeg vil lære og blive klogere. Vi vil altid være dem og os. Men det gør ikke noget, når bare vi får skabt forståelse hos hinanden på begge sider af stregen – så bliver verden et bedre sted at være.
Tak til alle jer med Downs Syndrom for at bidrage til en bedre verden, bare ved at være jer. Tillykke til min elskede søn. Jeg ville ALDRIG have været dig foruden.

Mor – hvorfor er jeg mongol??

Tjah, spørgsmålet er forholdsvis nemt at svare på sådan rent kromosommæssigt – men jeg ved godt, at det er ikke den kliniske forklaring, min søn søger, når han stiller spørgsmålet. Han vil gerne vide, hvorfor han ikke er som alle andre – det er han nemlig ganske udmærket i stand til at gennemskue, at han ikke er.

Hele hans liv har vi kæmpet for, at han skulle være stolt af det han er og af det han kan. En af de ting, der er særligt udviklet hos min søn, er hans empatiske indfølingsevne med andre mennesker, noget vi er mange, der kunne lære en del af. Men samtidig er det også en evne, der kan give ham “stress” – fordi han går ind i andres følelser og bekymrer sig, hvis ikke omgivelserne har det godt.

Nu er der så føjet yderligere en bekymring til hans selvforståelse og forståelse af omverdenen. Den megen snak og diskussion der har været i den sidste tid om, at om 30 år er alle mongoler (i Danmark ihvertfald) udryddet – den forstår han altså godt. Og han siger selv, at han har så mange forvirrede tanker oveni hovedet. Forleden kom det til udtryk på en meget konkret måde. Han var ude og køre i tog og overfor ham sad en dreng på 12-14 år. Min søn er meget glad for børn og de falder som regel også for ham – han plejer at tale ivrigt med dem, men ikke forleden dag. Han sad under hele togturen med sin avis helt oppe foran sit ansigt og dækkede sig til og da han blev spurgt om, hvorfor han dog gjorde det, så var hans svar: “Jeg vil ikke have, at drengen skal se jeg er mongol”………. Jeg ved ikke, om du som læser, forstår dybden af dette svar – men det gør jeg, som hans mor – og det skærer mig dybt i hjertet….

Det min søn svarede, er det samme som Maria freestyler i denne rap. Brug de 4 minutter til at lytte den helt til ende….og betragt dette indlæg som et aspekt i debatten om den information – eller mangel på samme – kommende forældre til børn med Downs Syndrom får, således at grundlaget for et fravalg eller tilvalg bliver mere nuanceret.

https://www.facebook.com/tvglad/videos/874308805986070/?pnref=story

Jeg er RASENDE 😡

Usling, stymper, feje skrog…Sådan begyndte et indlæg jeg lagde på bloggen d 21. juli 2014. (https://nowwhat.dk/2014/07/21/lavere-end-det-laveste-lav/) Jeg havde håbet, at det ikke blev nødvendigt at gentage disse ord – men det gjorde det…..
Igen har nogle sølle mennesker – nogle idioter af rang – nogle feje uslinge – udset sig et offer som de antog, de var sikre på at kunne klare. Igen har min søn været udsat for et overgreb. Dennegang oven i købet i overværelse af “normale” mennesker!!

I et S-tog mellem Flintholm Station og Nørrebro Station en tirsdag eftermidddag ved 15 tiden lokker nogle gutter min søn til at sætte sig ved siden af dem – selvom han blev ved med at bedyre “at han ikke må tale med fremmede”. Men de er i starten åbenbart søde ved ham, så han sætter sig hen til dem. Det var desværre spil for galleriet og de ender med at forsøge at holde ham fast, så de kan stjæle indholdet af hans lommer. Men Jeff bliver bare ved med at sige NEJ, det må I ikke – og på en eller anden måde lykkes det ikke for dem. Til gengæld stiger de af samtidig med ham på Nørrebro Station og truer ham med, at han skal give dem nogle penge når de ses næste dag…..!!

Jeg er så rasende, at det gør ondt. Tænk at ingen greb ind. Og tænk, at man kan synke så dybt at true et andet menneske, og som oven i købet er af den “slags” som i offentligheden altid bliver omtalt som de mest kærlige mennesker, der ikke kunne finde på at gøre en kat fortræd….. En sådan handling gør mig til den mest arrige tigermor du nogensinde har set og jeg ved, at jeg ville flænse disse udyr, hvis jeg skulle være så heldig at støde ind i dem… desværre gør det så også mig til en usling og en stymper….

Kan vi dog ikke stå sammen og i fællesskab gribe ind, når vi oplever at noget er forkert….

Del gerne dette indlæg i håb om, at vi bliver bedre til at hjælpe hinanden når det behøves og i et spinkelt håb om at nogle måske har overværet den aktuelle situation.

Lavere end det laveste lav….

Usling, stymper, feje skrog, nedrig, kryster, kujon alle de grimme ord jeg kan komme på rækker ikke.
Der var engang hvor man fandt en på sin egen alder og størrelse, hvis man skulle slås. Der var engang hvor der var lidt mere fairness indover når man foretog sig noget ulovligt – ved godt det er svært at bruge ordene fairness og ulovligt i samme sætning – men den gang hvor de fleste der stjal, gjorde det fordi de var sultne. Hvor der ikke i samme grad eksisterede Bagger typer som stjal bare for at få endnu flere penge, eller hvor man ikke risikerede at blive slået halvt fordærvet fordi der skulle skaffes penge til smøger. I dag er det simpelthen det rene eldorado – alle slår på alle uanset om det hunkøn, hankøn, børn, gamle, svage eller handicappede.
Mit gudbarn på 14 år blev frarøvet sin mobiltelefon på en temmelig voldsom måde for 6 måneder siden og i dag gik det udover min søn.
Min søn blev frarøvet sine penge og sin pung, da han stod og ville hæve penge i en automat. Og han blev ikke kun frarøvet sine ejendele, men der er åbenbart også brugt vold – for der sidder tydelige aftryk på hans hals af én, der har taget hårdt fat. Hvor lavt kan man synke – ikke nok med at man frarøver folk deres penge, men man jager også en skræk i livet på dem ved at bruge vold. Og når man så ovenikøbet udser sig et offer som er mongol, så kan man ikke synke dybere.

SPIDDET…. og lige på kornet..

Jeg har lige været på ferie med min søn. Super hyggeligt, som altid….. den ene aften kørte vi hen til et andet hotel for at besøge nogle kollegaer. Jeg sidder ved det ene bord og min søn ved et andet bord. Snakken går lystigt og jeg hører med et halvt øre, at min søn bliver spurgt om han har haft en god ferie, hvortil han svarer: Ja, det har været rigtig dejligt, men min mor snakker ikke til mig??
Hun sidder hele tiden med sin mobiltelefon eller sin tablet!
AV, hvor den sad og AV hvor den sved. Jeg synes ikke selv jeg havde været så optaget af mine teknologiske hjælpemidler, men der tog jeg fejl. Sangskriveren Allan Olsen har udtrykt det meget enkelt. Han siger i et interview med Berlingske Tidende, at vi har opnået et liv hvor man undlader at sanse og i stedet søger information. Med det mente han bl.a. at vi er så optagede af at finde nyheder med næsen begravet i avisen/tabletten/telefonen at vi glemmer at se verden og nyde verden, der ligger lige for vores fødder.
Han har så fuldkommen ret. Jeg har sagt undskyld til min søn og vi har lavet en aftale om at vi fremover bliver enige om et tidsrum, hvor vi kan være på det elektroniske (han bruger også tablet) og udover det tidsrum, så er vi på i den rigtige verden – sammen.
Og smag så lige på den sætning igen:

et liv hvor vi undlader at sanse og i stedet søger information

PS. Hvis du vil følge min Blog så tryk på + tegnet på forsiden. Det er anonymt 🙂