Hvorfor har vi så travlt med at grine lidt af Ole Henriksen? Er det fordi vi har svært ved at forstå at man kan være så glad og positiv som han virker til at være? Er det fordi vi selv har svært ved at være glade og positive? Kan vi ikke selv forsøge at være vores egen private lykkepille?
Og er det ikke lige meget, hvis ikke det passer, hvis Ole også har sine regnvejrsdage? Bare det at der findes et menneske som gør alt for at give indtryk af, at vi selv er har en stor andel i at blive til lykkelige, glade mennesker – det er da fantastisk – og det må da smitte lidt af?

“Grib muligheden, vær kreativ, tænk uden for rammerne, grin en masse, kys og kram de mennesker, du elsker, hver eneste dag, og behandl altid dine medmennesker med respekt«,  citat: Ole Henriksen