En del af mine sidste indlæg har været af negativ karakter – desværre fordi emnerne har fyldt en del. Men af natur er jeg et positivt menneske og af natur er jeg også god til at hoppe op på hesten igen. (Indrømmet, sommetider hopper jeg lidt for hurtigt op og glemmer at få dem omkring mig med – men det er en anden snak 😉 )

Men man SKAL huske også at tale og skrive om de postive ting, der er her i livet – små, som store oplevelser og nu er det på tide at jeg deler yderligere en af de stjernestunder, som varmer mig indeni og giver mig troen på, at vi vil hinanden det bedste.

For et stykke tid siden var jeg på restaurant med en af veninderne – en familiedrevet ungarsk restaurant med skøn ungarsk mad. Da vi ankom, var et større selskab var ved at forlade stedet og der var ringet efter adskillige taxaer. Til sidst stod der kun 3 personer tilbage og ventede på den sidste taxa. Udenfor stod regnen ned i stænger – virkelig – det styrtregnede, så der har uden tvivl været rift om samtlige taxaer i hele Københavns-området. Den søde servitrice, vistnok den ene halvdel af det ægtepar der ejer restauranten, var flere gange henne for at fortælle de ventende, at hun havde rykket for taxaen og at taxaselskabet blev ved med at sige, at vognen var på vej – men til sidst var det tydeligt at se, at hun var lidt flov over at komme med den samme besked hver gang, når der så alligevel ikke kom nogen taxa. Hendes mand var også lidt beklemt ved det, så efter et stykke tid, smed han forklædet og tilbød gæsterne at køre dem hjem.

Og så steppede han ellers ud i den silende regn og hentede sin bil, som han kørte helt op foran indgangsdøren til restauranten, så gæsterne kunne stige tørskoede ind og han kørte dem helt hjem.

Jeg elsker sådanne oplevelser…….

PS. Hvis du vil følge min blog og have besked ved nye indlæg, så klik oppe i højre hjørne. Jeg lover, at jeg ikke vil “spamme” dig” 😉