Alle kan vi være enige om, at det har været en skræmmende weekend – hvor terroren viste sit usædvanligt grimme ansigt her i Danmark.

Jeg ville ønske, at disse drab ikke havde fundet sted, men det gjorde de. De to menneskers uretfærdige død medførte en samlet protest, en samhørighed på tværs af politiske skel, hudfarve og religion, om at vi ikke vil finde os i at vores frihed til at færdes, til at diskutere og til at skrive frit, bliver os berøvet. Den stemning der var ved Parken og den stemning der stadig er ved alle blomsterne i Krystalgade er unik. At stå skulder ved skulder med vildtfremmede mennesker giver, midt i alt det forfærdelige, en varm følelse af tryghed. Jeg håber, at Danmark er forandret efter dette angreb, men forandret til noget endnu bedre – til et land hvor vi står endnu mere sammen – også i hverdagen og ikke kun, når der sker forfærdelige ting omkring os. Et land hvor vi tager vare på hinanden og bryder os – HVER DAG.