Tag-arkiv: restaurant

Rub&Stub&Ludo….. en anmeldelse

Huset i Magstræde……. bare du siger ordet, så vælter det op med gode minder igennem adskillige årtier.

Her festede jeg til den helt store guldmedalje i 70’erne og 80’erne – dengang der var virkelig meget knald på – her var jeg til koncerter i massevis i 90’erne – og i 00’erne blev min søns konfirmation, på hvad der dengang blev betragtet som lidt utraditionelt – holdt herinde. Og i løbet af de resterende 00’ere og nu i 10’erne kommer jeg jævnligt ind bare for at mærke stemningen og på lune sommeraftener nyde en kold øl i gården.

Forleden var jeg her sammen med nogle gode veninder – i de samme lokaler, som vi festede i til konfirmationen. I dag hedder restauranten Rub&Stub – og det er et helt fantastisk koncept. En restaurant hvis mål det er at komme madspild til livs. Flere store supermarkedskæder leverer overskudsvarer til restauranten – madvarer som ellers ville blive kørt på forbrændingen – enten fordi der ikke er så lang tid til udløbsdato, eller fordi agurken krummer på den “forkerte” måde eller kartoflen har et sjovt udseende. Og udfra de varer der ellers skulle have været på lossepladsen, sammensætter køkkenchefen en menu. Portionerne man får er måske mindre end normalt – igen for ikke at skulle kassere mad – til gengæld kan man bare få ekstra portioner, hvis man er mere sulten, eller hvis der alligevel er mere på tallerkenen end du kan spise, så får du resterne med hjem i en doggy-bag.

Det smagte fantastisk og personalet var super søde – og de er for i øvrigt frivillige næsten allesammen – og omgivelserne, ja de er som de altid har været igennem de 40 år jeg har frekventeret stedet.

Efter maden gik vi en etage ned – i spilleafdelingen – og her bankede jeg dem allesammen i LUDO 😄

Læs om konceptet her: http://www.spisrubogstub.dk/

Ludo

En stjernestund – fra en restaurant

En del af mine sidste indlæg har været af negativ karakter – desværre fordi emnerne har fyldt en del. Men af natur er jeg et positivt menneske og af natur er jeg også god til at hoppe op på hesten igen. (Indrømmet, sommetider hopper jeg lidt for hurtigt op og glemmer at få dem omkring mig med – men det er en anden snak 😉 )

Men man SKAL huske også at tale og skrive om de postive ting, der er her i livet – små, som store oplevelser og nu er det på tide at jeg deler yderligere en af de stjernestunder, som varmer mig indeni og giver mig troen på, at vi vil hinanden det bedste.

For et stykke tid siden var jeg på restaurant med en af veninderne – en familiedrevet ungarsk restaurant med skøn ungarsk mad. Da vi ankom, var et større selskab var ved at forlade stedet og der var ringet efter adskillige taxaer. Til sidst stod der kun 3 personer tilbage og ventede på den sidste taxa. Udenfor stod regnen ned i stænger – virkelig – det styrtregnede, så der har uden tvivl været rift om samtlige taxaer i hele Københavns-området. Den søde servitrice, vistnok den ene halvdel af det ægtepar der ejer restauranten, var flere gange henne for at fortælle de ventende, at hun havde rykket for taxaen og at taxaselskabet blev ved med at sige, at vognen var på vej – men til sidst var det tydeligt at se, at hun var lidt flov over at komme med den samme besked hver gang, når der så alligevel ikke kom nogen taxa. Hendes mand var også lidt beklemt ved det, så efter et stykke tid, smed han forklædet og tilbød gæsterne at køre dem hjem.

Og så steppede han ellers ud i den silende regn og hentede sin bil, som han kørte helt op foran indgangsdøren til restauranten, så gæsterne kunne stige tørskoede ind og han kørte dem helt hjem.

Jeg elsker sådanne oplevelser…….

PS. Hvis du vil følge min blog og have besked ved nye indlæg, så klik oppe i højre hjørne. Jeg lover, at jeg ikke vil “spamme” dig” 😉

Sådan redder man en dårlig kundeoplevelse

Jeg havde bestilt bord på en udendørs restaurant. Restauranten ligger på en hyggelig plads midt i København. Det var en vidunderlig dansk sommerdag og jeg kom i god tid i forhold til den jeg skulle mødes med. Der var allerede sat et reserveret skilt på bordet, men temperaturen var steget en del siden jeg bestilte bordet og bordet var lige i solen. Jeg gik derfor om i den anden ende af restauranten og fandt et bord i skyggen og bad tjeneren om at reservere dette til mig til en halv time senere. Tjeneren på denne side svarede “at han skulle prøve om han kunne holde det” (der var ikke fyldt ved bordene). Han var ikke ligeså imødekommende som den første tjener, og han ville ikke sætte et “reserveret” skilt på bordet.
Jeg var ikke helt sikker på, om han mon virkelig ville gøre et forsøg på at holde lige netop det bord, så jeg besluttede mig for at sætte mig med det samme. Tjeneren spurgte høfligt, hvad jeg kunne tænke mig, og jeg sagde at jeg ville starte med et glas hvidvin mens jeg ventede. Han spurgte hvilken vin jeg kunne tænke mig og jeg svarede at den bare skulle være tør. “Hvad med en Sancerre” foreslog han – og jeg sagde at det lød dejligt.
Min bekendte og jeg fik, udover vores mad og kaffe 5 glas hvidvin tilsammen. Da vi fik regningen kunne jeg se at hvert glas kostede 100kr – stk! Det var jeg ikke forberedt på og da tjeneren kom efter betalingen sagde jeg venligt, at jeg godt ville være gjort opmærksom på, at det var en vin til 100 kr pr glas jeg sagde ja til.
Og det var så lige her, det gik lidt galt. Tjeneren kiggede på mig og sagde en anelse overlegent: “Det koster Sancerre, jo”. Jeg svarede, at det ikke var første gang jeg drak Sancerre – og uanset hvad, ville jeg godt have vidst at denne kostede 100 kr pr glas.
Tonen blev yderligere overlegen og med et opgivende blik gentog han: “Det koster det altså”. Han drejede om på hælen og gik og lod mig forstå at jeg vidst ikke var særlig vant til at gå ud! Efterfølgende gik han op til en kollega og der var slet ingen tvivl, fra hverken min eller min bekendtes side, om at han genfortalte historien med hånlig henvisning til os.
Vi følte os temmelig patroniserede og jeg var ærgerlig over, at en tjener på grund af sin dårlige attitude kunne formå at kaste nogle irriterende skygger henover en ellers dejlig dag. Men nu er jeg selv i servicebranchen og jeg kan ikke bare lade en sådan opførsel gå usagt hen. Så jeg formulerede et venligt brev til restauranten, hvor jeg berettede min historie på en så objektiv måde som muligt. Jeg skrev desuden i mit brev, at hvis bare tjeneren havde reageret en lille smule anderledes, da jeg blev overrasket over prisen på vinen, så havde jeg ikke sat mig til tasterne. I stedet for at latterliggøre os, så kunne han have reddet den ved at sige: Det beklager jeg, det kan jeg godt se, det havde jeg ikke lige tænkt over. Eller en anden venlig forklaring. Og ja, jeg ved da godt at man snakker om kunderne med sine kollegaer, men bestemt ikke mens kunderne er tilstede.
Men den person der modtog mit klagebrev formåede at vende situationen, så jeg gerne besøger restauranten igen. Jeg oplever ellers ofte, at selv om man kommer med kritik på en venlig og konstruktiv måde, så ryger forsvarsparaderne op med det samme på den man nu sender kritikken til. Ikke i dette tilfælde. Jeg fik først en stor tak, fordi jeg havde taget mig tid til at skrive om episoden og dernæst en forsikring om, at det var taget op med den pågældende tjener (jeg havde navnet på ham) og at det ligeledes ville være et emne man ville tage op på næste fællesmøde med alle – altså hvad er god kundeservice.
Her var én der havde forstået, at det indtryk den enkelte tjener efterlader overføres på selve forretningen og at ligegyldigt hvor mange annoncer du sender ud, så kan det ikke opveje dårlig kundeservice. Personen der svarede på mit brev formåede at give mig indtryk af at jeg blev hørt og taget alvorligt og ikke mindst gav hun mig en tro på at det ikke sker igen. Så derfor kommer jeg glad tilbage. 🙂