Tag-arkiv: bil

M&K bilister

Jeg vil bare sige, at jeg er en fremragende bilist…

Det er ikke mig, der ligger og spærrer i yderbanen, så man ikke kan overhale.

Det er heller ikke mig, der ligger og snegler sig afsted med 100 km i timen, hvor man må køre 110.

Det er ikke mig, der kører helt op i en vis del på den forankørende bil, hvis ikke den flytter sig hurtigt nok, når jeg kommer susende.

Det er ikke mig, der sinker trafikken i København, fordi jeg ikke kan finde vej.

Det er ikke mig, der har parkeret så dumt, at jeg spærrer for to P-pladser.

Men det er mig, der kører hvad jeg må (og sommetider en lillebitte smule mere 😉)

Og det er mig, der trækker ind til siden, når jeg har overhalet.

Jeg indrømmer, det er mig, der blinker med det lange lys, så du kan se, at nu kommer jeg med fart på, men jeg holder afstanden, for at give dig en chance.

Det er mig, der ved bykørsel i god tid lægger mig den rigtige bane, så jeg ikke skal lave hasarderede, pludselige sving for at komme i den rigtige bane.

Og det er mig, der i første forsøg kan lave den flotteste baglæns kantstensparkering i et hug, med meget lidt plads mellem to biler.

Så derfor, når nogen (= mænd) sidder i snak om kvinder og biler og deres tvivlsomme køreegenskaber – så er det ikke mig, de mener. I det hele taget så forstår jeg ikke, at den myte om kvinder og kørsel bliver ved at hænge. Tillad mig at citere fra Vejdirektoratets statistik: Mange mænd mener, at de kører bedre bil end kvinder. Men mænd er langt oftere involveret i trafikulykker, selv når der tages højde for, at de kører flere kilometer end kvinder. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet.

Men når det drejer sig om alt det udover køreegenskaberne, såsom påfyldning af diverse væsker, (Slush-Ice) kontrol af olie, indstilling af radioen, at slå sidespejle ind inden den køres i p-kælderen af en robot, at finde den knap, der åbner kølerhjelmen – så er jeg skyldig – men alt det har man jo folk til 😊

Downgradings…. let it go….

Lige så vidunderligt det er med upgradings – lige så kedeligt er det med downgradings – se mit tidligere blogindlæg.https://nowwhat.dk/2015/05/14/upgradings-bring-it-on/

Nu er jeg hjemme fra USA og tilbage i min lille og gamle bil. Sjovt nok havde jeg absolut ingen problemer med, hurtigere end lynet, at vænne mig til en stor bil med automatgear, masser af plads og masser af finesser – men der skulle kun 6 dage i en luksusbil til, før jeg havde glemt, hvordan man kører i en ganske almindelig lillebitte bil med manuelt gear og meget lidt plads. Og da min venstre fod allerede havde vænnet sig til ikke at skulle lave noget, udover at slå takten til musikken, der bragede ud af de 4 højtalere i amerikanerbilen, så startede jeg dagen i dag med at køre ind i bilen, der var parkeret foran. Jeg havde glemt, at gearstangen ikke er udstyret med et “P”, og at jeg derfor burde træde koblingen ned, inden jeg startede motoren – med det resultat at jeg lavede et meget lille fint kaninhop fremad og lige ind i den bil, der var parkeret foran mig.

Og allerede kort tid efter var venstre fod tilbage i den behagelige, afslappede position i venstre side af bilen og glemte, at den skulle på arbejde, når der skulle skiftes gear – UPS for en lyd. 😦

Min Karen Blixen stol, som jeg havde bestilt i Ilva, skulle hentes og den kunne have ligget i mindst 4 kopier i min amerikanske bil – det var MEGET svært, bare at få det ene eksemplar jeg havde købt, moslet ind i min egen lille bil (for slet ikke at tale om at få den ud igen).
Jo, der er en verden til forskel, jeg elsker dog stadig min lille bil, men må vist bare erkende, at jeg egner mig ikke til downgradings 🙂

PS.. Og desværre tog det heller ikke ret mange splitsekunder, før jeg var oppe i samme omdrejninger som resten af Danmarks trafikanter i hidsighed – der er en VERDEN til forskel på, hvordan man kører her i Danmark og så i USA…..

Hvis du vil følge min blog, så meld dig til i øverste højre hjørne, så får du automatisk besked, når der er nye indlæg. Jeg lover at jeg ikke vil spamme dig 😉

Upgradings….. bring it on… :-)

Man bliver hurtigt forvent med upgradings i alle afskygninger. 🙂
Det har ikke taget meget mere end en halv dag, at blive helt vild med “min” nye store bil med: automat gear, kamera så jeg ikke bakker ind i noget, aircondition (helt uundværlig her i 35 grader ++), et bagagerum som kan indeholde kufferter og kørestol og så er der stadig plads til overs, en GPS med en venlig stemme, sæder som får en til at føle, man synker ned i yndlingslænestolen, tonede ruder så man ikke kan kigge ind, vinduesvisker, som kan indstilles til at viske i hvilket som helst tempo, soltag (som jeg først opdagede efter 4 timer) – og med garanti en hel masse andre features jeg stadig ikke har opdaget.wpid-20150513_175322.jpg Og den venlige dame fra Alamo sagde kun: Du vælger bare hvilken bil du ønsker af alle de SUV’er, der holder i venstre række…..Her var ca 10 at vælge imellem, og jeg valgte kun en i mellemstørrelse – det føltes som om, jeg burde have kørekort til lastbil, hvis jeg havde taget den største – og det er, som bekendt, ikke størrelsen, det kommer an på…. siger de 😉
Selvom det kun er en lejebil, så er det temmelig overvældende, når jeg først for rimelig nylig er gået fra en 15 år gammel Raleigh cykel til en 8 år gammel lillebitte Citroën C1 – for så pludselig befinde sig bag rattet i denne for mig store bil….. nøjjjj hvor jeg nyder det 🙂
PS. Jeg glemte at spørge om man skal bruge benzin eller diesel, mon ikke det er benzin, når jeg ikke har fået anden besked ?

Hvis du vil følge min blog, så klik dig ind i øverste højre hjørne, så får du besked, når der er nye indlæg. Jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig.

Sådan kan man også ende i Horserød..

Kan man blive blind af at skråle???? Ja, det må jeg nok erkende….. måske ikke helt blind, men ihvertfald kan man skråle så meget, at man ikke ser sån’ rigtigt.
På vej op til mit dejligste fristed = sommerhuset, skulle jeg forbi Ikea – det, i sig selv, er jo ikke en dårlig ting – alle undskyldninger gælder for at komme i Ikea 😉 – synes jeg (og jeg ved en del af veninderne er enige) – men altså Ikea på vejen for at købe lys (som så blev til en hel masse andre ting også… hmm mærkeligt som lys kan formere sig, men det er en anden historie).
Nu har jeg kørt den rute et par gange før, så det er ikke fordi jeg er nybegynder – men det er heller ikke en rute der ligger på rutinen, så jeg skal (læs: bør) tænke lidt også. Tilfældigvis var der noget vildt god musik i radioen mens jeg kørte – I ved sådan noget 80’er agtigt – Kom tilbage til Mig og Det er mig der står derude og banker på og Hvis du forstod..….. Musik som det er helt og aldeles komplet umuligt at lade være med at skrue op for og skråle med på – når man vel og mærke er alene i bilen (kun fordi jeg også kan være et betænkeligt menneske 😉 ) – men med det resultat, at jeg pludselig havde Horserød Statsfængsel på min venstre hånd – et sted som jeg aldrig tidligere har besøgt og et sted som jeg egentlig ikke havde nogen ide om hvor i landet det lå – udover i byen Horserød selvfølgelig. Hvordan jeg havnede der, aner jeg ikke – men jeg må jo have overset et par skilte eller to – men smukt det var der – HELE omvejen var smuk… og skulle nogen spørge om vej, så ved jeg nu hvor Horserød Statsfængsel ligger 🙂
Jeg forstår dog stadig ikke hvordan jeg kunne komme så galt på afveje, bare fordi jeg skrålede højt med på melodien:
Vågner i Natten…..

At købe bil, hvor svært kan det være ???

Jeg har ikke haft bil i 6 år – ikke siden jeg flyttede ind til midten af København. Den hurtigste måde at komme frem her i hovedstaden er uden diskussion på en cykel. Desuden har vi en fantastisk infrastruktur med vores busser, metro og S-tog. Og skal man længere ud i landet, så ligger hovedbanegården lige ved siden af – og skal du helt ud i den store verden ligger lufthavnen 12 min med metro fra centrum.

Nu har jeg af forskellige årsager fået brug for en lille bil, og jeg synes ikke, det er det mest spændende at shoppe efter. Men forleden morgen vågnede jeg tidligt og tænkte: nej, nu skal det være. Jeg stod op, gik i bad, tog tøj på og hoppede på min cykel og kørte ud mod bil-øen Amager. De eneste tanker jeg havde gjort mig om bilen var, at den skulle være lille, have 4 døre og køre langt på literen og max koste 50.000 kr.  Jeg stoppede op ved den første bilforhandler jeg så og blev mødt af en glad og smilende mand med meget lange ben stukket ned i et par overalls og en ESSO kasket dinglende på hovedet. Henrik, som han hed, var både sælger, mekaniker, alt-mulig-mand, og kendte butikken ud og ind, da han havde været ansat i 40 år og så var han ikke mindst hurtig til at spore sig ind på, hvad jeg egentlig ville. Da vi havde set en to-tre biler kom han i tanke om en bil, de havde fået ind dagen før og endnu ikke var så langt med. Men han vidste den var i tip-top stand og at den kun havde kørt 58.000 km. Det eneste minus var nogle få ridser på den ene side. Den skulle koste 55.000, når de havde fået den pudset op. Lige i overkanten af hvad jeg ville bruge på en bil, men den så pæn ud, synes jeg, og på Henriks opfordring tog vi en prøvetur. Efter en tur rundt om blokken var jeg allerede på vej ind i garagen igen. Men som Henrik sagde: man skal ALDRIG købe en bil uden at man har prøvet den på en motorvej først. Nå nå, okay så… men solen skinnede, det var endnu tidlig morgen, jeg havde ikke travlt, og vi snakkede godt sammen. Nu ved jeg egentlig ikke hvad det er man skal mærke efter på sådan en prøvetur, udover det helt åbenlyse, som om den kan starte og skifte gear eller om den har en mærkelig lyd. Og alt det kunne den, så den ville jeg gerne have. Og da jeg er helt ligeglad med ridser på bilen, foreslog jeg, at de kunne slippe for at pudse den op – til gengæld ville jeg give 39.000 for den…….OG jeg ville have et reservehjul lagt i bagagerummet. Efter lidt snak med chefen fik Henrik OK for at sælge den for 39.000… der sparede jeg lige11.000 på den køretur 🙂

Jeg havde glemt det med leveringsomkostninger og nummerplader som koster ca. 4000 kr oveni – det blev jeg gjort opmærksom på da jeg sad på kontoret og skulle betale. Men 42.995 er da et grimt skævt tal, så jeg foreslog om vi ikke bare skulle sige 40.000 lige ud – alt inklusive.

Chefen kiggede grinende på mig og sagde…okayyy sååååå, men så får du heller ikke mere.

Jeg synes jeg har gjort en god handel og sjovt var det også ….. alt i alt havde det taget en time fra jeg cyklede hjemmefra og til jeg stod med bilnøglerne i hånden – væsentlig hurtigere end det tager at finde de rigtige sko 😉

Nu tænker du sikkert, hvad er det for en bil hun har købt – og skal jeg være ærlig, så kom jeg også til at tænke på det, da jeg skrev checken under og først her fandt jeg ud af, at min bil hedder en Citroën C1 😄

En mandeverden……

Sidder på et autoværksted og venter, mens min bil bliver gået efter i sømmene.

Jeg sidder i et lille “vente-værelse” med en sort, slidt lædersofa og et sort firkantet sofabord. Nogen har forsøgt at gøre det lidt hyggeligt med en lille palme sat ned i en sort urtepotte. Men nogen har også glemt at vande den, så den er i en noget sørgelig forfatning. Udvalget af magasiner man kan læse i, mens man venter, er stort – men kun hvis man interesserer sig for biler. 😉

Jeg sidder og kan kigge ind i et lille lagerrum, hvor der står et par udslidte dæk og på hylderne ligger der en masse gamle bilradioer i wpid-20140909_104810.jpgen stor pærevælling. Døren ind til værkstedet med påskriften “Kun adgang for personale” går konstant op og mekanikere i alle aldre går ud og ind – alle med sorte overalls, sorte negle og sort dag-gammelt skæg til fælles. Skal du tale med værkstedet foregår det gennem en glasluge som bliver skubbet til side og i det lillebitte kontor flyder det med papirlapper og nøgler. Og under noget der ligner resterne af en nummerplade, kan man lige ane en gammel sort KIRK telefon. På kontoret til højre for “vente-værelset” er der en skranke, som langt fra ligner de skranker man f.eks ser på hudplejeklinikker. Her er ingen friske blomster dekorativt anbragt og her er ingen fejlfrie unge kvinder i hvide kitler. Den her skranke er bikset sammen af nogle plader og den bærer tydeligt præg af, at her må man gerne lægge tandremme, oliefiltre, hjulkapsler og deslignende. Der er 6 skriveborde – som man måske under andre former ville kalde et kontorlandskab – her er det bare 6 skriveborde. Bordene er små og stammer fra den tid, hvor der lige var plads til at skubbe en stol med hjul ind mellem de to skuffesektioner, hvorpå skrivebordspladen hviler. Hele lokalet bærer i den grad præg af en mandeverden. Ikke et eneste sted står der et indrammet billede af en kone/kæreste, ikke et eneste sted hænger der børnetegninger og ikke et eneste sted står der noget der ligner en grøn plante. Samtlige skriveborde bugner af papir i u-systematisk rod blandet med tomme cola-dåser og kaffekrus med striber af sort kaffe ned langs siden – lidt tændrør og andre dingenoter, som jeg ikke kan identificere.

Det er sjovt at få lov til at være en flue-på-væggen i en times tid og se ind i en mandeverden som  (her ihvertfald) får lov at bestå uden indblanding af kvinder.