Jeg har en fobi – en fuglefobi. Fugle er skønne – men på afstand. Kommer de alt for tæt på, går jeg i panik. Og fjer, det er ikke noget, jeg har lyst til at røre ved.

Da jeg forleden morgen sad på min terrasse og nød min morgenkaffe, det gode vejr og avisen, lød der pludselig et BUMP. En solsort var fløjet lige direkte ind i en af vinduesruderne længere henne ad terrassen. Åh, nej… jeg skyndte mig indenfor – og lukkede for en sikkerheds skyld også døren!!!

Jeg overvejede mig selv og min mærkelige handling – men der var/er ingen god forklaring andet end:  “sådan er det bare”. Jeg kan ikke lide det. Indefra stuen nærmede jeg mig langsomt vinduet fuglen var fløjet ind i. Den lå på siden og rystede lidt på hovedet. Jeg tænkte, at den nok var blevet groggy i sammenstødet med ruden og bare skulle sunde sig inden den ville rejse sig og flyve videre. Men da jeg efter 5 minutter kiggede ud på den igen, var den rullet rundt og lå fladt på ryggen med stængerne lige i vejret – stendød.

Min fobi rækker så langt, at selvom den var død, så var jeg ikke i stand til at gå ud til den og fjerne den med en skovl. Jeg prøvede at ræsonnere med mig selv, men bare tanken, fik angsten til at sno sig hele vejen igennem min krop.

Sidst en fugl døde i min have, var jeg så heldig, at en veninde var på vej for at besøge mig, og jeg vidste, at hun ville fjerne den ved ankomsten (tak Jette). Men den morgen var der ingen på vej. Jeg gik derfor ud af hoveddøren og forsøgte at finde naboer, der var hjemme – desværre. Jeg vidste, det ikke nyttede at ringe til veninden, som har sommerhus tæt på mig, for hun er næsten lige så skrækslagen som jeg. Jeg sendte sms’er til øvrige venner i nærheden for at høre, om de skulle være i sommerhus, men ak. Heldigvis fik jeg fat på Klaus og Erik, som bor heroppe permanent. Og på trods af at de har en butik, de skulle have åbnet og havde lynende travlt, startede de bilen og kom mig til undsætning. Det døde kræ blev fragtet ud af min have – jeg ville IKKE have den i min skraldespand – og så blev den afleveret på et for mig ukendt sted. 

Mine private Bird-Busters var trådt i aktion og jeg blev reddet.

Tak gode venner. Om ca 14 dage bliver der drukket gravøl og afholdt mindehøjtidelighed på plænen.

(Nu er jeg kommet til at tænke på, om det mon kunne være “Plys”, som jeg skrev om for nogle uger siden?)  Min søde plyssede solsort

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊