Tag-arkiv: værksted

At købe bil, hvor svært kan det være ???

Jeg har ikke haft bil i 6 år – ikke siden jeg flyttede ind til midten af København. Den hurtigste måde at komme frem her i hovedstaden er uden diskussion på en cykel. Desuden har vi en fantastisk infrastruktur med vores busser, metro og S-tog. Og skal man længere ud i landet, så ligger hovedbanegården lige ved siden af – og skal du helt ud i den store verden ligger lufthavnen 12 min med metro fra centrum.

Nu har jeg af forskellige årsager fået brug for en lille bil, og jeg synes ikke, det er det mest spændende at shoppe efter. Men forleden morgen vågnede jeg tidligt og tænkte: nej, nu skal det være. Jeg stod op, gik i bad, tog tøj på og hoppede på min cykel og kørte ud mod bil-øen Amager. De eneste tanker jeg havde gjort mig om bilen var, at den skulle være lille, have 4 døre og køre langt på literen og max koste 50.000 kr.  Jeg stoppede op ved den første bilforhandler jeg så og blev mødt af en glad og smilende mand med meget lange ben stukket ned i et par overalls og en ESSO kasket dinglende på hovedet. Henrik, som han hed, var både sælger, mekaniker, alt-mulig-mand, og kendte butikken ud og ind, da han havde været ansat i 40 år og så var han ikke mindst hurtig til at spore sig ind på, hvad jeg egentlig ville. Da vi havde set en to-tre biler kom han i tanke om en bil, de havde fået ind dagen før og endnu ikke var så langt med. Men han vidste den var i tip-top stand og at den kun havde kørt 58.000 km. Det eneste minus var nogle få ridser på den ene side. Den skulle koste 55.000, når de havde fået den pudset op. Lige i overkanten af hvad jeg ville bruge på en bil, men den så pæn ud, synes jeg, og på Henriks opfordring tog vi en prøvetur. Efter en tur rundt om blokken var jeg allerede på vej ind i garagen igen. Men som Henrik sagde: man skal ALDRIG købe en bil uden at man har prøvet den på en motorvej først. Nå nå, okay så… men solen skinnede, det var endnu tidlig morgen, jeg havde ikke travlt, og vi snakkede godt sammen. Nu ved jeg egentlig ikke hvad det er man skal mærke efter på sådan en prøvetur, udover det helt åbenlyse, som om den kan starte og skifte gear eller om den har en mærkelig lyd. Og alt det kunne den, så den ville jeg gerne have. Og da jeg er helt ligeglad med ridser på bilen, foreslog jeg, at de kunne slippe for at pudse den op – til gengæld ville jeg give 39.000 for den…….OG jeg ville have et reservehjul lagt i bagagerummet. Efter lidt snak med chefen fik Henrik OK for at sælge den for 39.000… der sparede jeg lige11.000 på den køretur 🙂

Jeg havde glemt det med leveringsomkostninger og nummerplader som koster ca. 4000 kr oveni – det blev jeg gjort opmærksom på da jeg sad på kontoret og skulle betale. Men 42.995 er da et grimt skævt tal, så jeg foreslog om vi ikke bare skulle sige 40.000 lige ud – alt inklusive.

Chefen kiggede grinende på mig og sagde…okayyy sååååå, men så får du heller ikke mere.

Jeg synes jeg har gjort en god handel og sjovt var det også ….. alt i alt havde det taget en time fra jeg cyklede hjemmefra og til jeg stod med bilnøglerne i hånden – væsentlig hurtigere end det tager at finde de rigtige sko 😉

Nu tænker du sikkert, hvad er det for en bil hun har købt – og skal jeg være ærlig, så kom jeg også til at tænke på det, da jeg skrev checken under og først her fandt jeg ud af, at min bil hedder en Citroën C1 😄

En mandeverden……

Sidder på et autoværksted og venter, mens min bil bliver gået efter i sømmene.

Jeg sidder i et lille “vente-værelse” med en sort, slidt lædersofa og et sort firkantet sofabord. Nogen har forsøgt at gøre det lidt hyggeligt med en lille palme sat ned i en sort urtepotte. Men nogen har også glemt at vande den, så den er i en noget sørgelig forfatning. Udvalget af magasiner man kan læse i, mens man venter, er stort – men kun hvis man interesserer sig for biler. 😉

Jeg sidder og kan kigge ind i et lille lagerrum, hvor der står et par udslidte dæk og på hylderne ligger der en masse gamle bilradioer i wpid-20140909_104810.jpgen stor pærevælling. Døren ind til værkstedet med påskriften “Kun adgang for personale” går konstant op og mekanikere i alle aldre går ud og ind – alle med sorte overalls, sorte negle og sort dag-gammelt skæg til fælles. Skal du tale med værkstedet foregår det gennem en glasluge som bliver skubbet til side og i det lillebitte kontor flyder det med papirlapper og nøgler. Og under noget der ligner resterne af en nummerplade, kan man lige ane en gammel sort KIRK telefon. På kontoret til højre for “vente-værelset” er der en skranke, som langt fra ligner de skranker man f.eks ser på hudplejeklinikker. Her er ingen friske blomster dekorativt anbragt og her er ingen fejlfrie unge kvinder i hvide kitler. Den her skranke er bikset sammen af nogle plader og den bærer tydeligt præg af, at her må man gerne lægge tandremme, oliefiltre, hjulkapsler og deslignende. Der er 6 skriveborde – som man måske under andre former ville kalde et kontorlandskab – her er det bare 6 skriveborde. Bordene er små og stammer fra den tid, hvor der lige var plads til at skubbe en stol med hjul ind mellem de to skuffesektioner, hvorpå skrivebordspladen hviler. Hele lokalet bærer i den grad præg af en mandeverden. Ikke et eneste sted står der et indrammet billede af en kone/kæreste, ikke et eneste sted hænger der børnetegninger og ikke et eneste sted står der noget der ligner en grøn plante. Samtlige skriveborde bugner af papir i u-systematisk rod blandet med tomme cola-dåser og kaffekrus med striber af sort kaffe ned langs siden – lidt tændrør og andre dingenoter, som jeg ikke kan identificere.

Det er sjovt at få lov til at være en flue-på-væggen i en times tid og se ind i en mandeverden som  (her ihvertfald) får lov at bestå uden indblanding af kvinder.