Første gang jeg stødte på hende var for et par uger siden. Jeg var på vej hjem fra mit sommerhus og det var bælgravende mørkt. Jeg kørte på de små uoplyste sommerhusveje – heldigvis ikke særlig hurtigt – for ud af det mørke og helt og aldeles midt på vejen vakler en kvinde ind i bilens lyskegle.
Hun ser vild ud! Håret stritter til alle sider, frakken hænger nede på skuldrene af hende og i den ene hånd har hun en revnet indkøbspose fra Netto og man kan skimte nogle øl-dåser, som truer med at falde helt ud af posen. 5 meter bag hende kommer en shæferhund luskende med bøjet hoved og halen mellem benene og ser ikke spor kry eller shæferhundeagtig ud.
Det var tydeligt at se, at kvinden var stangberuset og hun flyttede sig ikke en meter for bilen – ikke fordi hun var provokerende, men ene og alene fordi hun var så fuld, at hun ikke ænsede at hun, som et andet rådyr, var fanget i lyskeglen. Jeg kørte ud i rabatten og lod hende og hunden passere og fortsatte hjem mod København – men tanken om kvinden og hunden kunne ikke slippe mig.
Næste gang jeg er i sommerhus er jeg ude og cykle på de små veje og pludselig ser jeg foran mig den samme kvinde og hunden. Jeg kan se på hendes forholdsvis lige gang at hun ikke er lige så beruset som sidst. Frakken hænger stadig og slasker halvt åbent om hende, hendes lange hænder og meget tynde håndled stikker ud af frakkeærmerne og denne gang har hun en fejebakke i hånden! Hunden ser bestemt ikke gladere ud end sidst – den lusker fortsat med bøjet hoved og halen mellem benene efter hende i passende afstand.
Jeg overhaler dem på min cykel, ganske forsigtigt, for hun går i den ene side af vejen og hunden i den anden side. Idet jeg kører forbi hende drejer hun hovedet og kigger på mig og jeg hilser naturligvis, men jeg får også et chok.
Havde jeg mødt det ansigt en mørk aften på en mørk vej, uden at vide, at det sikkert drejer sig om et sørgeligt tilfælde, så ville mit hjerte simpelthen have sprunget nogle slag over i skræk. Hendes ansigt var fyldt med dybe furer – og huden havde samme farve som dej slået op til et hvidt franskbrød og samme konsistens. Hendes mund stod tydeligt frem i alt dette dej-lignende og svampede. Den var sort/blå langt udover læbernes konturer – og hendes åbne mund viste mig en overmund, hvor der manglede mindst to tænder.
Hvor er det dog trist og hvilken historie gemmer der sig bag dette sørgelige ydre? Og ikke mindst, burde jeg ikke stoppe op og tale med hende, og klappe hendes hund??
Små-forelsket eller små-tosset….
Jeg ved det, jeg ved det….man kan ikke elske døde ting, man kan kun elske mennesker….. vil mange påstå.
Men sagen er den, at jeg altså er ret så over-meget-vild med mit sommerhus. Og tanken om at jeg har haft mulighed for at købe et sommerhus, som føles SÅ meget som mig, fylder min mave med næsten de samme bobler, som den fyldes af, når jeg er forelsket.
Når muligheden for at kunne køre derop ikke har været tilstede i nogle uger og når længslen bliver for stor, så sender jeg bare en sms til mit dejlige hus. Og når jeg så får svar, så er det næsten som at høre fra en kæreste, man ikke har hørt fra i lang tid☺️.
Hvordan det? …. jo ser du….. jeg har fået installeret en fjernbetjening til min varmepumpe, således at jeg bare kan sende en sms til sommerhuset om, at nu er jeg på vej, så skru lige op for varmen, så der er dejlig lunt til jeg kommer. Den gadget kan jeg også bruge til at checke hvordan temperaturen er lige i dette øjeblik. Og når længslen efter at komme i sommerhus bliver for stor, så sender jeg en sms og spørger hvordan det står til – og fluks… efter 1 minut eller to får jeg en sms tilbage.😃 Reelt står der:
My address…. *status**. Actual: 14 – Set: 10_Heat Warning Low :8 – High:27 Battery:100% GSM signal (1-5):3
Men sådan læser jeg det ikke… næh næh… for mig står der:
Heiij Mitzie…. ihhhh hvor huset savner dig.❤️
Her er lidt koldt, men det gør ikke noget, for her er SÅ dejligt. Og du kan tage det helt roligt, alt står fint til og temperaturen er i øjeblikket 14 grader her i din stue…. kommer du ikke snart??
Tør man flytte til nord-sjælland….?
Er det mon livsfarligt at flytte permanent til nord-sjælland?
Det var egentlig den første tanke der slog ned i mig, da jeg sad og læste Lokalavisen for Gilleleje/Smidstrup området. Jeg aner ikke hvor mange husstande den pågældende lokalavis kommer ud til, men i hele Gribskov kommune er der ca 40.000 indbyggere og det er jo ikke så forfærdelig mange.
Nå, men tilbage til min første tanke om det er forbundet med livsfare at flytte til Gilleleje…. nej selvfølgelig er det ikke det, ikke mere livsfarligt end andre steder. Men som de af jer der følger min blog, måske husker fra et tidligere indlæg “Lykkehjulet bestemmer din Tortur”, så er jeg vild med at læse lokalaviser og det var, da jeg nåede frem til de sidste sider i avisen, at spørgsmålet om livet er kortere i nordsjælland – morbidt og kortvarrigt dukkede op 😉
Her på de sidste sider, finder man traditionelt alle annoncerne. Og midt imellem annoncer for diverse damefrisører, rørlæggere, dyrlæger, bilforhandlere, tandlæger, optikere og alt muligt andet godt, så var der ét bestemt fag hvor jeg ustandselig stødte på en ny annonce bare en anden leverandør. Intet mindre end annoncer fra 8 (OTTE) forskellige bedemænd…. hmmm det virkede bare lidt overvældende i den lille avis 🙂
Hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg, så benyt der af “FOLLOW” knappen øverst i billedet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen – og jeg lover ikke at “spamme” dig 🙂
Tør man flytte til nord-sjælland….
Er det mon livsfarligt at flytte permanent til nord-sjælland?
Det var egentlig den første tanke der slog ned i mig, da jeg sad og læste Lokalavisen for Gilleleje/Smidstrup området. Jeg aner ikke hvor mange husstande den pågældende lokalavis kommer ud til, men i hele Gribskov kommune er der ca 40.000 indbyggere og det er jo ikke så forfærdelig mange.
Nå, men tilbage til min første tanke om det er forbundet med livsfare at flytte til Gilleleje…. nej selvfølgelig er det ikke det, ikke mere livsfarligt end andre steder. Men som de af jer der følger min blog, måske husker fra et tidligere indlæg “Lykkehjulet bestemmer din Tortur”, så er jeg vild med at læse lokalaviser og det var, da jeg nåede frem til de sidste sider i avisen, at spørgsmålet om livet er kortere i nordsjælland – morbidt og kortvarrigt dukkede op 😉
Her på de sidste sider, finder man traditionelt alle annoncerne. Og midt imellem annoncer for diverse damefrisører, rørlæggere, dyrlæger, bilforhandlere, tandlæger, optikere og alt muligt andet godt, så var der ét bestemt fag hvor jeg ustandselig stødte på en ny annonce bare en anden leverandør. Intet mindre end annoncer fra 8 (OTTE) forskellige bedemænd…. hmmm det virkede bare lidt overvældende i den lille avis 🙂
Hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg, så benyt der af “FOLLOW” knappen øverst i billedet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen – og jeg lover ikke at “spamme” dig 🙂
PØLSE-SNAK…..
Forleden dag fik jeg helt vildt lyst til junk-food og kom i tanke om et rigtigt trucker-pølsevognsskur jeg tit er kørt forbi. Skuret ligger på Amager midt imellem diverse autoværksteder, skrothandlere og andre mandeting. For at komme ind i skuret, skal man skubbe en stor og tung dør sidelæns og så snart du får den op, vælter det ud med “kondens-røg”, og kondens-vandet driver ned ad ruderne – skuret bliver varmet op med en gasvarmer… og det varme pølsevand ☺️. Jeg havde forestillet mig, at jeg bare skulle have en stor beskidt Frankfurter med sennep og remoulade, ristede løg og et enkelt brød – men da jeg så den store, varme dampende flæskesteg, hvor fedtet drev ned ad siderne og hvor sværen så overdrevent sprød ud, så måtte det ende med en flæskestegssandwich – med det hele – uhmmm hvor smagte den godt – og underholdningen var i top. Ved det smalle vinyl-klædte bord, hvor man kunne sidde på høje barstole med rødt plasticbetræk og kigge ud på de forbikørende lastbiler, sad der 4 mænd og en hund – de var godt i gang med at “snarke” om deres damer eller mangel på samme. Jeg hørte de talte om – og var meget enige om, hvor skide irriterende det var, at fruentimmeret (ja, det udtryk brugte de) altid gik og gjorde rent. Den ene af mændene bemærkede dog spagt – “at det da var bedre end det modsatte” – men det blev overhørt af de tre andre. Her er noget af samtalen refereret:
Ja, altid gik hun rundt med en støveklud og ryddede op og så blev hun sgu pissesur fordi jeg flyttede min motocykel ind i vores udestue. “Der skal den ikke stå, sagde hun – UD med den.” Hvorfor det, sagde jeg, vi bruger jo aldrig den udestue alligevel. Og som han sagde til de tre øvrige mænd i pølseskurvognen – den lækkede jo hverken olie eller noget og så kunne jeg jo reparere den inde i varmen. Nå men fruen insisterede på, at den skulle ud i garagen. “Hvis ikke du fjerner den, så vil jeg skilles…” nå, sagde jeg, jamen så må du det – jeg har haft motorcyklen længere end dig.
Det er 25 år siden og jeg har levet lykkeligt uden hende lige siden……
Henning-Havemand og Loppe-Torben
Det, der er med til at gøre noget trygt og godt, er de mennesker man møder og som ender med at have kærligt mente øgenavne. Her hos mig har jeg Henning-Havemand, Antenne-Henrik, Loppe-Torben og Brian-Brugs.
Henning-havemand er pensionist – og når HAN synes min græsplæne trænger, så kan jeg høre ham i det fjerne komme kørende på sin selvsiddergræsslåmaskine. 
Jeg skal hver gang igennem en samtale med ham om, hvordan det nu står til i mit liv – og at han IKKE skal fjerne et væltet æbletræ eller styne mine hække så de står snorlige.
Antenne-Henrik – det er ham, der har installeret mit TV. Øgenavnet Antenne-Henrik er måske misvisende, for det burde vel egentlig være Parabol-Henrik, men jeg er ikke så teknisk korrekt. 
Antenne-Henrik er bare elskværdigheden selv og ikke mindst tålmodigheden selv, når jeg ikke lige forstår hvordan og hvorledes og hvilken fjernbetjening jeg skal bruge. Anden gang han kom, havde han en flaske rødvin med, fordi han ikke selv drikker, så kunne jeg jo ligeså godt få den. (Hmmm, hvordan havde han mon luret, at jeg godt kan lide rødvin 😉)
Loppe-Torben – er ham med det lokale loppemarked. Et område jeg egentlig aldrig havde forestillet mig jeg ville dyrke, men man ændrer sig jo med tiden. Og Loppe-Torben har helt vildt mange sjove ting og så kører han tingene hjem for mig, hvis de er for store til min lille bil – OG han har Mobile-Pay. 😃
Brian-Brugs er uddeleren nede i min lokale brugs – han har mit telefonnummer skrevet ned i en lille fedtet notesbog for det tilfældes skyld, at der en dag dukker en kunde op som har en cykel til salg. 
Så mange dejlige mennesker har jeg mødt i løbet af de bare 5 uger jeg har været den lykkelige ejer af sommerhuset. Mon ikke der i løbet af året dukker mange flere nye bekendtskaber op og gør selskab med Henning-Havemand, Antenne-Henrik, Loppe-Torben og Brian-Brugs
Giv præsten skylden for dit dårlige sexliv..
Jeg har længe syntes, at vi, i mange situationer, har fået en en udpræget tendens til at fralægge os ansvar. Hvis det i en eller anden sammenhæng ikke lige går så godt for én, så er det jo nemt at sige, at det er de andres skyld.
Ja, det er muligt, at der er nogen, der har en andel af skylden, men jeg vil påstå at man i 99,99% af alle tilfælde har et med-ansvar. Vi er blevet så gode til at sige, at det er “samfundets” skyld. Vi har umyndiggjort os selv.
Og nu forstår jeg hvorfor.
Jeg læser i dagens avis en udtalelse fra en præst i Århus: “Når vi sender folk ind i ægteskabet, har vi også en forpligtelse til at følge op på det”.
Udtalelsen kommer, fordi han slår kirkedørene op for en sexolog, så man kan få et servicecheck på sit ægteskab!!
Det er da en ganske udmærket ide, men fri mig for at gøre det, fordi du føler dig forpligtet til det. Det er da umyndiggørelse af rang og lægger bare yderligere brænde på det bål der blusser mere og mere lystigt, når vi kan give andre skylden for, at det ikke gik som man havde håbet.
Det er ved gud ikke præsterne, der har sendt mig ind i – indtil videre 😉 – to ægteskaber. Det er da mig selv. Præsterne har bare forrettet det, jeg ønskede mig. Og Gud fri mig for, at de føler sig forpligtede til at vedligeholde mine ægteskaber. Det er MIN udfordring. Og hvis jeg behøver hjælp til det, så skal jeg nok opsøge det – og går det alligevel galt, så er det ihvertfald ikke præstens skyld.
Så derfor – slå gerne kirkedørene op for
sexologer, babysalmesang, spagettigudstjenester, børneklubber, rockkoncerter og alt muligt andet sjovt, men lad være med at gøre det som en forpligtelse.
Ligger Danmark i Indien eller…
Der var en gang for ikke særlig længe siden, hvor skybrud, oversvømmelser, sammenstyrtede broer, kollapsede beboelsesejendomme, dårligt sundhedssystem, fattige der dør på gaden, politikere der – efter sigende – tryner sine medarbejdere – altsammen var noget der hørte til i nogle andre lande langt væk. Det var ihvertfald ikke noget, der skete her i lille, trygge Danmark.
Vi havde jo styr på det med at bygge ordentligt, så broer ikke faldt sammen henover kølerhjelmene på bilerne på motorvejen eller boligblokke kollapsede om ørerne på beboerne. Vi havde styr på det hele når vi blev syge, og vi fik den rigtige hjælp og rådgivning og man ville nødig blive syg i et andet land end Danmark. Man så sjældent fattige, der uanset vejret, lå og sov på gaden. Digerne vi har langs strandende var rigeligt til at beskytte mod store vandmængder og der var bestemt ikke tænkt på, at byer midt inde i landet kunne blive så oversvømmede, at man kunne ro i gaderne – men alt det og meget mere er der nu rodet godt og grundigt rundt i. Nu styrter broer og beboelsesejendomme sammen herhjemme og nu er lægerne og sygeplejerskerne tvunget til så meget skrivebordsarbejde, 
at der ikke bliver ordentlig tid til patienterne – desværre med mange sørgelige udfald – og nu arter vejret sig nærmest sub-tropisk, ihvertfald hvad angår nedbør.
Hvad er det … en kombination af nemesis … fordi vi har været overlegne i så lang tid – og det faktum, at vi ikke har passet godt nok på vores verden?
Ihvertfald virker det oftere og oftere på mig som om jeg befinder mig i en helt anden verdensdel….
Pænt goddag… og knæ-høj karse
Jeg hører oftere og oftere folk hilse på hinanden med et “pænt goddag”.
Og hver gang studser jeg over tillægsordet “pænt”. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal med. Man hilser da aldrig på nogen med “grimt goddag” – er det ikke nok bare at sige goddag??
Hvis man hilser på mig med et “goddag”, så opfatter jeg det høfligt, neutralt, afventende og uden stillingtagen – men hvis man siger “pænt goddag” er det – for mig ihvertfald – ikke længere neutralt, for jeg får nogle billeder på af den person, der hilser på mig.
Det er bestemt ikke sikkert jeg har ret, men jeg opfatter det som om at vedkommende er lidt usikker og ikke har så meget selvtillid – det er som at få et slattent håndtryk!
Afhængigt af tonefaldet kan jeg også forledes til at tro at personen er bange for mig (det er der nok nogle af mine venner som vil nikke ja til 😉 )
Og endelig kan det – igen afhængigt at situationen – også signalere en vis distance til mig – som i “det vil være uhøfligt hvis jeg ikke hilser på hende, og jeg signalerer ved et “pænt goddag” at det ikke er med min gode vilje jeg hilser” – en form for ironisk hilsen.
Er vendingen “pænt goddag” bare en ny del af vores sprog jeg skal lære, som dengang vi lærte “knæ-høj karse” og er det mig der overfortolker – eller er det en måde at vise afstandtagen, usikkerhed eller ironisk distance på ??
Klasseforskelle…..
Jeg har for nylig haft den udsøgte fornøjelse at rejse på Businessklasse med et stort luftfartsselskab over en længere strækning.
Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt hensat til “Titanic” – af to årsager:
Den ene årsag er, at det er en udsøgt luksus at rejse på “1. klasse”. At have sin egen luksus “kahyt” med en seng og at blive serviceret med porcelæn og champagne.
Den anden årsag til at jeg følte mig hensat til Titanic, er af lidt mere tvivlsom karakter.
På Business-klasse har man 3-punkts sikkerhedsbælter, hvor man på Turist-klassen “kun” har 2-punkts sikkerhedsbælter…. hmmmm. 😉
(K)NowWhat 