Tag-arkiv: hilse

Pænt goddag… og knæ-høj karse

Jeg hører oftere og oftere folk hilse på hinanden med et “pænt goddag”.
Og hver gang studser jeg over tillægsordet “pænt”. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal med. Man hilser da aldrig på nogen med “grimt goddag” – er det ikke nok bare at sige goddag??

Hvis man hilser på mig med et “goddag”, så opfatter jeg det høfligt, neutralt, afventende og uden stillingtagen – men hvis man siger “pænt goddag” er det – for mig ihvertfald – ikke længere neutralt, for jeg får nogle billeder på af den person, der hilser på mig.

Det er bestemt ikke sikkert jeg har ret, men jeg opfatter det som om at vedkommende er lidt usikker og ikke har så meget selvtillid – det er som at få et slattent håndtryk!
Afhængigt af tonefaldet kan jeg også forledes til at tro at personen er bange for mig (det er der nok nogle af mine venner som vil nikke ja til 😉 )
Og endelig kan det – igen afhængigt at situationen – også signalere en vis distance til mig – som i “det vil være uhøfligt hvis jeg ikke hilser på hende, og jeg signalerer ved et “pænt goddag” at det ikke er med min gode vilje jeg hilser” – en form for ironisk hilsen.

Er vendingen “pænt goddag” bare en ny del af vores sprog jeg skal lære, som dengang vi lærte “knæ-høj karse” og er det mig der overfortolker – eller er det en måde at vise afstandtagen, usikkerhed eller ironisk distance på ??

https://nowwhat.dk/?s=kram+lidt+mindre

Vis respekt…. og kram lidt mindre…

Der er gået total inflation i kramning…. Forleden dag mødte jeg en tidligere kollega på gaden, som jeg ikke har set i 10 år eller mere. Det var dejligt og gamle minder blev genopfrisket. Min bekendte var i selskab med sin kone, som jeg kun lige nåede at møde én gang, den gang for 10 år siden. Efter vi alle tre havde talt sammen i små 10 minutter skal vi videre hver til sit og det blev en farvelceremoni af de overdrevne- synes jeg. For der skulle krammes hele vejen rundt. På mig virker det falsk at skulle kramme nogen jeg reelt ikke kender – og den tidligere kollega var “bare” en tidligere kollega og konen havde jeg kun mødt én gang. Det fik mig til at tænke på hvor tit vi krammer – alle mulige og umulige som man kun kender ganske perifert eller slet ikke kender, men alligevel krammer fordi de er i selskab med én man kender. Kender I ikke det, at man ser nogen kramme én de ikke rigtig kender- hovedet er henover skulderen på den man krammer og krammeren kigger lige ud i luften med et totalt ligegyldigt blik – og ind imellem også en grimasse.

Vi udvander jo helt det at omfavne og kramme, når det ikke længere er forbeholdt kæresten eller den meget gode ven og desuden mener jeg, det er væsentlig mere respektfuldt at give hånd – ene og alene fordi man samtidig kigger den anden ind i øjnene. Så min opfordring er: vis respekt og giv hånd i stedet for, og kram din mand/hustru/børn/tætte venner lidt mere – og frem for alt, lad mig selv bestemme om jeg vil kramme eller krammes.Kramme