Det, der er med til at gøre noget trygt og godt, er de mennesker man møder og som ender med at have kærligt mente øgenavne. Her hos mig har jeg Henning-Havemand, Antenne-Henrik, Loppe-Torben og Brian-Brugs.
Henning-havemand er pensionist – og når HAN synes min græsplæne trænger, så kan jeg høre ham i det fjerne komme kørende på sin selvsiddergræsslåmaskine. Jeg skal hver gang igennem en samtale med ham om, hvordan det nu står til i mit liv – og at han IKKE skal fjerne et væltet æbletræ eller styne mine hække så de står snorlige.
Antenne-Henrik – det er ham, der har installeret mit TV. Øgenavnet Antenne-Henrik er måske misvisende, for det burde vel egentlig være Parabol-Henrik, men jeg er ikke så teknisk korrekt. Antenne-Henrik er bare elskværdigheden selv og ikke mindst tålmodigheden selv, når jeg ikke lige forstår hvordan og hvorledes og hvilken fjernbetjening jeg skal bruge. Anden gang han kom, havde han en flaske rødvin med, fordi han ikke selv drikker, så kunne jeg jo ligeså godt få den. (Hmmm, hvordan havde han mon luret, at jeg godt kan lide rødvin 😉)
Loppe-Torben – er ham med det lokale loppemarked. Et område jeg egentlig aldrig havde forestillet mig jeg ville dyrke, men man ændrer sig jo med tiden. Og Loppe-Torben har helt vildt mange sjove ting og så kører han tingene hjem for mig, hvis de er for store til min lille bil – OG han har Mobile-Pay. 😃
Brian-Brugs er uddeleren nede i min lokale brugs – han har mit telefonnummer skrevet ned i en lille fedtet notesbog for det tilfældes skyld, at der en dag dukker en kunde op som har en cykel til salg. Så mange dejlige mennesker har jeg mødt i løbet af de bare 5 uger jeg har været den lykkelige ejer af sommerhuset. Mon ikke der i løbet af året dukker mange flere nye bekendtskaber op og gør selskab med Henning-Havemand, Antenne-Henrik, Loppe-Torben og Brian-Brugs