Tag-arkiv: kirke

Skraldefangst

Det var gået min næse forbi, at det var i dag, der var Danmarksindsamling af skrald. Jeg var derfor ikke særlig opdateret på hvor eller hvornår. Men da jeg i morges hørte indsamlingen omtalt i radioen, gik jeg straks ind og googlede, hvor der var en begivenhed i nærheden af mig. Jeg befandt mig i mit sommerhus og en hurtig søgning fortalte, at jeg bare skulle møde op kl 10 foran kirken medbringende handsker og gribetang! Handsker kunne jeg klare, men gribetangen måtte være mine hænder.

Hurtigt ud af døren og ned til kirken. Her var jeg lige 10 minutter i 10. Der var mange mennesker. Jeg blev nærmest helt rørt over, at så mange ville deltage også selvom de, såvidt jeg kunne se, heller ikke havde gribetænger.

Jeg stillede mig hen og småsludrede med nogle af de fremmødte. De glædede sig ligefrem – jo, det gjorde jeg da også, men det var ligesom om, de glædede sig ekstra meget.

Så begyndte kirkeklokkerne at bimle – det var jo søndag – og de flinke mennesker jeg havde talt med og ALLE de andre begyndte lige så stille at bevæge sig ind i kirken. I det samme kom en bil i fuld fart ind på gruspladsen foran kirken og ud kom en præst i fuld ornat og i fuld fart. ”Kommer du også for sent” råbte han til mig…. Næææ, det gjorde jeg nu ikke, jeg var ikke inviteret med til den konfirmation alle de andre nu var på vej ind til.  Tre minutter senere var jeg den eneste, der stod tilbage på kirkepladsen. Jeg følte mig lidt forladt, og en lille smule dum, da jeg ved en ny omgang google fandt ud af, at jeg var i den forkerte by og ved den forkerte kirke. 😉

Men jeg viste mit samfundssind og kørte hjem og hentede en stor plasticpose og gik selv på skraldefangst i området. Her er, hvad jeg fik samlet på bare en time – og jeg kom i snak med rigtig mange mennesker, som ville høre, hvad jeg lavede. Det blev en hyggelig dag.

IMG_1681

 

Giv præsten skylden for dit dårlige sexliv..

Jeg har længe syntes, at vi, i mange situationer, har fået en en udpræget tendens til at fralægge os ansvar. Hvis det i en eller anden sammenhæng ikke lige går så godt for én, så er det jo nemt at sige, at det er de andres skyld.

Ja, det er muligt, at der er nogen, der har en andel af skylden, men jeg vil påstå at man i 99,99% af alle tilfælde har et med-ansvar. Vi er blevet så gode til at sige, at det er “samfundets” skyld. Vi har umyndiggjort os selv.
Og nu forstår jeg hvorfor.
Jeg læser i dagens avis en udtalelse fra en præst i Århus: “Når vi sender folk ind i ægteskabet, har vi også en forpligtelse til at følge op på det”.
Udtalelsen kommer, fordi han slår kirkedørene op for en sexolog, så man kan få et servicecheck på sit ægteskab!!
Det er da en ganske udmærket ide, men fri mig for at gøre det, fordi du føler dig forpligtet til det. Det er da umyndiggørelse af rang og lægger bare yderligere brænde på det bål der blusser mere og mere lystigt, når vi kan give andre skylden for, at det ikke gik som man havde håbet.

Det er ved gud ikke præsterne, der har sendt mig ind i – indtil videre 😉 – to ægteskaber. Det er da mig selv. Præsterne har bare forrettet det, jeg ønskede mig. Og Gud fri mig for, at de føler sig forpligtede til at vedligeholde mine ægteskaber. Det er MIN udfordring. Og hvis jeg behøver hjælp til det, så skal jeg nok opsøge det – og går det alligevel galt, så er det ihvertfald ikke præstens skyld.
præst3

Så derfor – slå gerne kirkedørene op for
sexologer, babysalmesang, spagettigudstjenester, børneklubber, rockkoncerter og alt muligt andet sjovt, men lad være med at gøre det som en forpligtelse.