Nej nej, det mener jeg selvfølgelig ikke. Men det at jeg har så ondt i min ryg får mig til at påskønne de dage, hvor jeg ikke har ondt. Før jeg fik ondt i ryggen tænkte jeg overhovedet ikke på hvor priviligeret jeg var over at være smertefri. Det har igen fået mig til at tænke på at sort er ingenting uden hvidt, at alting må have en modpol for at vi kan opleve det. Hvis ikke der er en modpol, så oplever vi ikke….hvis jeg ikke havde smagt et sødt bolche så vidste jeg ikke hvad et surt bolche var. Hvis ikke der var larm, så ville jeg ikke vide hvad stilhed var. Hvis alting var konstant uden modpoler, så ville livet være som en konstant og fuldstændig ensartet lydbølge – en lang mmmmmmmmmmmmmmmmmm. Hold da op hvor ville alting være kedeligt – eller forresten, det ville jeg jo ikke vide det var, for jeg ville ikke kende til andet. Men med den bevidsthed jeg har i dag, så ville jeg godt nok synes at livet ville være kedeligt uden sine ups and downs. Derfor hurra for dem – men lad der gerne være flere UPS end DOWNS 🙂