Lige siden, jeg flyttede hjemmefra, er jeg blevet opfordret til at forsikre mig mod snart sagt alt. Husforsikring, ansvarsforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, rørforsikring, indboforsikring, bilforsikring, hundeforsikring, glas-og kummeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, livsforsikring og med garanti et hav af andre forsikringer, jeg har glemt alt om.

Men jeg mangler én vigtig forsikring – en tandforsikring. Ikke bare sådan en tandforsikring der hjælper dig, hvis du falder og slår tænderne ud, men en tandforsikring der dækker alle tandbehandlinger over f.eks 500 kr efter man er blevet 60 eller fra man går på pension.

Alle ved hvor ekstremt dyrt det er at gå til tandlæge, alene selve undersøgelsen er dyr. Og lige så snart du skal have lavet bare en lille smule, så er det sjældent det bliver under 1000kr.

Tænk, hvor mange tusinde kroner man risikerer at komme af med, når/hvis man skal have en ny overmund, når først tænderne, af helt naturlige årsager, ikke længere sidder lige så fast og man kun har sin pension at leve af. Og nu får vi jo kun tilskud til tandundersøgelse én gang pr år – derfor kunne man godt forestille sig, at når man så endelig kommer til tandlægen, så bliver reparationen mere omfattende og dermed dyrere end hvis man havde fanget den løse tand tidligere i forløbet

En forsikring er jo noget man frivilligt betaler  til – i håb om aldrig at få brug den. Jeg ville gerne have tegnet en sådan forsikring sammen med de mange andre forsikringer jeg har tegnet. Også selvom jeg – forhåbentlig – aldrig får brug for den.