Tag-arkiv: cykel

Upgradings….. bring it on… :-)

Man bliver hurtigt forvent med upgradings i alle afskygninger. 🙂
Det har ikke taget meget mere end en halv dag, at blive helt vild med “min” nye store bil med: automat gear, kamera så jeg ikke bakker ind i noget, aircondition (helt uundværlig her i 35 grader ++), et bagagerum som kan indeholde kufferter og kørestol og så er der stadig plads til overs, en GPS med en venlig stemme, sæder som får en til at føle, man synker ned i yndlingslænestolen, tonede ruder så man ikke kan kigge ind, vinduesvisker, som kan indstilles til at viske i hvilket som helst tempo, soltag (som jeg først opdagede efter 4 timer) – og med garanti en hel masse andre features jeg stadig ikke har opdaget.wpid-20150513_175322.jpg Og den venlige dame fra Alamo sagde kun: Du vælger bare hvilken bil du ønsker af alle de SUV’er, der holder i venstre række…..Her var ca 10 at vælge imellem, og jeg valgte kun en i mellemstørrelse – det føltes som om, jeg burde have kørekort til lastbil, hvis jeg havde taget den største – og det er, som bekendt, ikke størrelsen, det kommer an på…. siger de 😉
Selvom det kun er en lejebil, så er det temmelig overvældende, når jeg først for rimelig nylig er gået fra en 15 år gammel Raleigh cykel til en 8 år gammel lillebitte Citroën C1 – for så pludselig befinde sig bag rattet i denne for mig store bil….. nøjjjj hvor jeg nyder det 🙂
PS. Jeg glemte at spørge om man skal bruge benzin eller diesel, mon ikke det er benzin, når jeg ikke har fået anden besked ?

Hvis du vil følge min blog, så klik dig ind i øverste højre hjørne, så får du besked, når der er nye indlæg. Jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig.

Har vi en trend….?????

Jeg skrev et blogindlæg d 4. maj under overskriften: Der skal så lidt til… https://nowwhat.dk/?s=bus
Det handlede om hvordan en buschauffør på linie 5 formåede at sætte sit præg på resten af dagen for de passagerer, der var så heldige at køre med ham. Forleden dag oplevede jeg noget i samme stil.
Jeg skulle med S-toget fra Glostrup til hovedbanegården og havde min cykel med. Men desværre virkede elevatoren ikke. Der var en rulletrappe, men den havde jeg, pga min diskusprolaps, ikke lyst til at kaste mig ned af med min cykel. Udenfor elevatoren stod også en gammel, krumrygget foroverbøjet dame og klamrede sig til sit gangstativ – hun var også på herrens mark pga den ikke-fungerende elevator. Jeg tilbød at hjælpe hende ned med gang-stativet, det kunne jeg godt klare og så måtte jeg finde en løsning på mig selv og min cykel. Heldigvis overhørte en sød dame samtalen og tilbød at hjælpe den gamle dame med gangstativet og samtidig kommer en ung mand hen til os og tilbyder mig sin hjælp med at få cyklen ned af rulletrappen. 🙂

Ombord på toget bliver vi budt velkommen af S-togs chaufføren over højtaleranlægget. Normalt annoncerer de ikke i et S-tog – men ham her gjorde – og det på den mest vidunderlige måde. Han bød os velkommen ombord i sit tog og fortalte om turen og små-pludrede lidt og når jeg kiggede rundt sad samtlige passagerer og havde løftet hovedet fra deres mobil-telefon eller Ipad og sad og lyttede med – med et stort smil på læben. 🙂 Vi smilede ovenikøbet til hinanden !

Senere på dagen skulle jeg med metroen og mens jeg sidder begravet i min mobil telefon!! :-/ hører jeg en kvinde spørge en mand der lige er steget ind i Metroen, om han er okay – jeg kigger op og ser at manden sidder og tager sig til hovedet. Han forklarer, at han er OK, at det er noget med nogle smerter han får en gang imellem som et lyn fra en klar himmel og de to taler lidt sammen. Men jeg blev så glad for, at hun spurgte ham og ikke bare lod som ingenting.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes, at der er en lille bedring på vej i forhold til hvordan vi opfører os overfor hinanden, en større hensyntagen og lidt flere smil. Jeg bliver så glad hver gang jeg oplever det og det er heldigvis oftere og oftere.

Og HUSK det er bevist, at hvad du sender ud, får du tilbage…. virkelig

Åhh skat, tager du lige lidt Beluga med…..


KaviarJeg har igennem mit arbejde haft det privilegie at kunne opleve og se mange landes kulturskatte og turistattraktioner. Hvis jeg ville, kunne jeg gå på Louvre og se de smukke malerier eller på MoMa og se al kunsten eller Den Forbudte By og fornemme lidt af tidens vingesus, osv osv og jeg har da også set en hel del af det. Altsammen noget der fortæller om landet som det VAR.

Men det der trækker mest i mig når jeg er ude, det er at opleve det hverdagsagtige. Det er at gå rundt i de gader, som ikke er beregnet til turisterne. Det er at stå og kigge ind i en skolegård og se hvordan frikvarteret leves lige præcis der. Det er at gå ind på et møntvask og opleve stemningen. Det er at stå stille ved en byggeplads og studere det mylder der foregår der, det er at sidde på en bænk i en lokal park og bare studerer folk. Og helst hvis jeg kan få fat på en cykel, så jeg kan komme vidt omkring – fra de fattige kvarterer til de rige kvarterer. Jeg var engang på en sådan cykeltur i en storby i USA og fik på et tidspunkt lyst til et stykke chokolade. Jeg var i et mindre pænt kvarter – kan man vist godt kalde det –  ikke meget grønt at se på, men masser af asfalt, løsgående hunde og store skrammede amerikaner biler. Jeg kommer forbi en automat ved en busstation. Automaten havde set bedre dage og det var da heller ikke alle ruder i automaten som var i et helt stykke, men jeg fik min chokolade ved at putte adskillige mønter i automaten, som kun tog imod kontanter.Automat

Dagen efter befandt jeg mig i et kvarter som var den direkte modsætning til dagen før. Her var gaderne velholdte, træerne nyklippede, ingen busser og hundene havde tøj på. Her kom jeg også forbi en automat. Den tog også kun imod kontanter og den var i modsætning til automaten fra dagen før ligeså nypudset som bilerne i kvarteret. Jeg kunne ikke trække chokolade, men jeg kunne trække ægte Beluga Kaviar til 3500 Dollars – og også her kunne man kun betale kontant!!

Sådanne oplevelser fortæller mig om landet som det ER – lige nu og her.