Tag-arkiv: at sanse

En stjernestund…

wpid-20141005_082914.jpgI betragtning af at jeg er et rimeligt kynisk menneske, så er det stort, at da jeg meget tidligt forleden morgen gik på stranden, inden resten af Danmark begyndte at vågne, næsten fik tårer i øjnene. Vejret var fantastisk, solen var lige stået op og sendte de første blodrøde stråler henover havoverfladen som var blikstille – det eneste jeg kunne høre var bølgernes blide rislen i stenene på stranden og vingernes basken af en flok havfugle. Et stykke væk kunne jeg se de samme 3 morgenbadere som jeg har set hver gang jeg har været på stranden siden jeg fik mit fristed. Og ude i horisonten kunne jeg se Sverige, men mit blik standsede først på et stort skib som langsomt bevægede sig øst-over. Der var en fred – et nirvana – en følelse af noget stort, meget stort og jeg mistede pusten og mærkede jeg blev våd i øjenkrogen. Det var dagens stjernestund.

wpid-20141005_083114.jpg

Åhh skat, tager du lige lidt Beluga med…..


KaviarJeg har igennem mit arbejde haft det privilegie at kunne opleve og se mange landes kulturskatte og turistattraktioner. Hvis jeg ville, kunne jeg gå på Louvre og se de smukke malerier eller på MoMa og se al kunsten eller Den Forbudte By og fornemme lidt af tidens vingesus, osv osv og jeg har da også set en hel del af det. Altsammen noget der fortæller om landet som det VAR.

Men det der trækker mest i mig når jeg er ude, det er at opleve det hverdagsagtige. Det er at gå rundt i de gader, som ikke er beregnet til turisterne. Det er at stå og kigge ind i en skolegård og se hvordan frikvarteret leves lige præcis der. Det er at gå ind på et møntvask og opleve stemningen. Det er at stå stille ved en byggeplads og studere det mylder der foregår der, det er at sidde på en bænk i en lokal park og bare studerer folk. Og helst hvis jeg kan få fat på en cykel, så jeg kan komme vidt omkring – fra de fattige kvarterer til de rige kvarterer. Jeg var engang på en sådan cykeltur i en storby i USA og fik på et tidspunkt lyst til et stykke chokolade. Jeg var i et mindre pænt kvarter – kan man vist godt kalde det –  ikke meget grønt at se på, men masser af asfalt, løsgående hunde og store skrammede amerikaner biler. Jeg kommer forbi en automat ved en busstation. Automaten havde set bedre dage og det var da heller ikke alle ruder i automaten som var i et helt stykke, men jeg fik min chokolade ved at putte adskillige mønter i automaten, som kun tog imod kontanter.Automat

Dagen efter befandt jeg mig i et kvarter som var den direkte modsætning til dagen før. Her var gaderne velholdte, træerne nyklippede, ingen busser og hundene havde tøj på. Her kom jeg også forbi en automat. Den tog også kun imod kontanter og den var i modsætning til automaten fra dagen før ligeså nypudset som bilerne i kvarteret. Jeg kunne ikke trække chokolade, men jeg kunne trække ægte Beluga Kaviar til 3500 Dollars – og også her kunne man kun betale kontant!!

Sådanne oplevelser fortæller mig om landet som det ER – lige nu og her.

SPIDDET…. og lige på kornet..

Jeg har lige været på ferie med min søn. Super hyggeligt, som altid….. den ene aften kørte vi hen til et andet hotel for at besøge nogle kollegaer. Jeg sidder ved det ene bord og min søn ved et andet bord. Snakken går lystigt og jeg hører med et halvt øre, at min søn bliver spurgt om han har haft en god ferie, hvortil han svarer: Ja, det har været rigtig dejligt, men min mor snakker ikke til mig??
Hun sidder hele tiden med sin mobiltelefon eller sin tablet!
AV, hvor den sad og AV hvor den sved. Jeg synes ikke selv jeg havde været så optaget af mine teknologiske hjælpemidler, men der tog jeg fejl. Sangskriveren Allan Olsen har udtrykt det meget enkelt. Han siger i et interview med Berlingske Tidende, at vi har opnået et liv hvor man undlader at sanse og i stedet søger information. Med det mente han bl.a. at vi er så optagede af at finde nyheder med næsen begravet i avisen/tabletten/telefonen at vi glemmer at se verden og nyde verden, der ligger lige for vores fødder.
Han har så fuldkommen ret. Jeg har sagt undskyld til min søn og vi har lavet en aftale om at vi fremover bliver enige om et tidsrum, hvor vi kan være på det elektroniske (han bruger også tablet) og udover det tidsrum, så er vi på i den rigtige verden – sammen.
Og smag så lige på den sætning igen:

et liv hvor vi undlader at sanse og i stedet søger information

PS. Hvis du vil følge min Blog så tryk på + tegnet på forsiden. Det er anonymt 🙂