Glæden ved det trivielle

Jeg kan godt lide at gå på møntvask! Eller “mønten” som os inkarnerede siger. Hvis du nu er én af dem der ser undrende ud og tænker, hun er da ikke rigtig klog, så kunne det måske være fordi det er længe siden du selv sidst var på et møntvask eller fordi du ikke har et lige så hyggeligt møntvaskeri som jeg har.
Mit ligger i Nyboder – det er jo i sig selv idyllisk. Om sommeren vokser der stokroser på hver side af indgangsdøren og lige ved siden af “mønten”, bor en pige på omkring 10 år, som frejdigt fortæller om sin dag, når man møder hende på gaden og gerne viser hvordan man slår vejrmøller. 🙂
Mit møntvaskeri har STORE maskiner – helt op til 20 kg, og det gør det ideelt, når man skal vaske sengetøj til mange mennesker. Når maskinen er fyldt, så er der flere muligheder afhængig af lyst og energi. Enten bruger jeg vaske-ventetiden på at løbe en tur i Kgs. Have, og er det lige ved middagstid, så hilser jeg som regel på Den Kgl. Livgarde, som med fuld musik går sin daglige tur fra Rosenborg Slot ned til Amalienborg. Det holder aldrig op med at give mig frydefulde kuldegysninger. Er jeg ikke lige i løbehumør, så går jeg hen til gode gamle Klinke – bageren på hjørnet af Kronprinsessegade, som ligger nøjagtig samme sted, som da jeg boede i kvarteret for over 30 år siden. Her kan man få Københavns lækreste økologiske brød og en god kop kaffe – den tager jeg med tilbage til Mønten og sidder på trappestenen og nyder den hvis vejret er til det og ellers på de gamle træbænke indenfor i Mønten. Her ligger der som regel en daggammel avis, man kan læse eller hvis man har lyst, slår man en sludder af med en af de andre på Mønten. Andre gange sidder jeg bare og læser mails på telefonen og får ordnet det, man nu skal ordne og sommetider har jeg en god bog med. Det er ren afslapning for mig – og jeg har for sjov taget tid på det. Når jeg er færdig med at vaske, tørre og lægge tøj sammen, der svarer til 4 maskiner i min hjemme-vaskemaskine, så er der kun gået 1 1/2 time. Så hurtigt kan jeg ikke klare det derhjemme. Det gælder om at finde glæderne selv i det der synes trivielt 🙂

PS. Hvis du vil følge min blog, så tryk på +tegnet på forsiden og skriv din mail adresse. Det er anonymt 🙂
wpid-20140209_143227.jpg

BØDE-SELFIE….

Mens jeg sad og skrev mit sidste blog indlæg om fotofælder, så sad ordet fotofælde hele tiden og skurrede bag i hovedet…..
Det er ordet “fælde”, jeg ikke helt bryder mig om i den forbindelse. Jeg ved godt, at man kan “fælde” nogen – altså nedlægge en anden person. Og man kan selvfølgelig fælde et træ og man kan sågar fælde en tåre. Men man kan også sætte en fælde op for nogen og håbe på, at de går i den. Og det er den klang, jeg synes ordet fotofælde har. Det lyder som noget rigtig ondskabsfuldt. Som om myndighederne nu sætter fælder op for én – udelukkende med det formål at man skal falde i.
Det kan måske være en medvirkende årsag til at folk er så oprørte over fotofælderne – fordi det lyder ubehageligt og det lyder som noget man bliver lokket til og ikke kan gøre for. Sådan er det jo ikke. Det er en helt frivillig handling om man vil køre for stærkt og så er det bare smadder ærgerligt at der lige hænger et kamera og tager et snapshot af en i farten. Så jeg foreslår at vi i stedet for kalder det en BØDE-SELFIE – hvad det jo reelt også er. Og selfier er så moderne for tiden 🙂wpid-storageextSdCardDCIMCamera2014-02-24-18.28.34.jpg.jpg

Vejskilt

PS. Hvis du vil følge min blog, så tryk på +tegnet på forsiden og skriv din mail adresse. Det er anonymt 🙂

Fotofælder

Knips-Knips-Knips, smil du er på…….. 🙂

Der skal sættes flere kameraer op på de danske veje for at fange fartsyndere. Det er de sidste ugers store diskussionsemne rundt omkring i stuerne og på arbejdspladserne.

Lad mig starte med at sige, at jeg er heller ikke enig i at der skal sættes flere kameraer op med det formål, at få flere penge i kassen. Kameraer skal op med det formål, at fange dem der kører for hurtigt og dermed er til fare for os andre.

Men det jeg hører folk brokke sig over er at kameraerne ikke kun vil blive sat op på strækninger hvor det er farligt at køre for hurtigt, men også på steder hvor der ikke har været så mange ulykker. Hvad er præmissen for at kunne brokke sig over det? Uanset hvor kameraerne bliver sat op og man ikke overholder fartgrænsen, så er det da ulovligt! Man kan vel ikke brokke sig over at få en bøde, hvis man har gjort noget der anses for at være ulovligt? Rettelig burde man vel i stedet brokke sig over forkerte fartbegrænsninger, ik ?

PS. Hvis du vil følge min blog, så tryk på +tegnet på forsiden og skriv din mail adresse. Det er anonymt 🙂

Vejskilt

Vis respekt…. og kram lidt mindre…

Der er gået total inflation i kramning…. Forleden dag mødte jeg en tidligere kollega på gaden, som jeg ikke har set i 10 år eller mere. Det var dejligt og gamle minder blev genopfrisket. Min bekendte var i selskab med sin kone, som jeg kun lige nåede at møde én gang, den gang for 10 år siden. Efter vi alle tre havde talt sammen i små 10 minutter skal vi videre hver til sit og det blev en farvelceremoni af de overdrevne- synes jeg. For der skulle krammes hele vejen rundt. På mig virker det falsk at skulle kramme nogen jeg reelt ikke kender – og den tidligere kollega var “bare” en tidligere kollega og konen havde jeg kun mødt én gang. Det fik mig til at tænke på hvor tit vi krammer – alle mulige og umulige som man kun kender ganske perifert eller slet ikke kender, men alligevel krammer fordi de er i selskab med én man kender. Kender I ikke det, at man ser nogen kramme én de ikke rigtig kender- hovedet er henover skulderen på den man krammer og krammeren kigger lige ud i luften med et totalt ligegyldigt blik – og ind imellem også en grimasse.

Vi udvander jo helt det at omfavne og kramme, når det ikke længere er forbeholdt kæresten eller den meget gode ven og desuden mener jeg, det er væsentlig mere respektfuldt at give hånd – ene og alene fordi man samtidig kigger den anden ind i øjnene. Så min opfordring er: vis respekt og giv hånd i stedet for, og kram din mand/hustru/børn/tætte venner lidt mere – og frem for alt, lad mig selv bestemme om jeg vil kramme eller krammes.Kramme

Giraffen der satte Danmark på verdenskortet…… Igen….

Lige nu sidder jeg her i Washington og ser CNN og hører på tre eksperter der udtaler sig om : these cruel Danes that kills giraffes. Det er fuldstændig ude af proportioner. I flg en af eksperterne, så vil de aldrig nogensinde samarbejde med en dansk ZOO. Foreløbig har der kørt et indslag om det hele dagen og nu denne diskussion, der indtil videre er brugt omkring 10 minutter på.
Når man så hører at giraffen er blevet parteret foran børn, så vil forargelsen slet ingen ende tage!! Nu stopper det. Punkt ét, så har vi ikke tortureret et dyr, men slået det ned af forskellige årsager, som CPH ZOO anser for at være til dyrets bedste, da ingen andre ZOO i Europa ville have giraffen. Der er vel ikke nogen ved sine fulde fem, der tror på at ZOO ikke allerhelst vil bevare ALLE sine dyr, hvis det er muligt. For det andet, hvad er der så galt med at partere foran børn? De børn der lever på landet med dyr er sikkert vant til det og her er der ingen der forarges. Desuden er det forældrenes valg at tage børnene med i ZOO for at se det. Sådan er livet! Og for det tredje, så kan man hver dag opleve dyrene blive fodret med kød fra andre dyr. For det fjerde så er der med statsgaranti rigtig mange killinger der hver dag bliver druknet og for det femte, så ville det klæde alle de forargede, uanset hvor i verden de sidder og forarges, hvis de kunne mobilisere ligeså meget forargelse og lige så mange offentlige protester for mishandlede børn eller for tortur rundt omkring i verden, som man har kunne mobilisere for en enkelt giraf der er blevet slået ihjel på en human måde og af humane årsager.     Jeg er forarget!!

image

image

image

Førerløse biler, ja tak…

Det sidste nye er førerløse biler. Hvorfor ikke….. Vi har førerløse tog og i princippet kunne et fly også flyve uden piloter. Men i flg diverse undersøgelser tager det nok en tid endnu inden det hitter med selvkørende biler. Folk tør ikke rigtig være passager i en bil uden chauffør (gad vide om det stadig hedder passager, hvis man er den eneste ombord på bilen ?) Nå, men jeg synes det er genialt! Tænk alt det man kan foretage sig mens bilen kører dig derhen hvor du skal. Man kan få skrevet sin indkøbsliste, checket sin mail, lægge neglelak, læse det sidste nummer af IN, pille lidt ved kæresten, tage en lille lur….. ja, mulighederne er uendelige. Jeg synes bare de skal på markedet hurtigst muligt. Og så gør det ikke noget, hvis det er en sej bil med pigge på fælgene 🙂

image

image

Jeg er for lækker…….

Arghhhh…    Magen til selvoptagede, selvfede, usympatiske mennesker, som dem jeg så i TV programmet “For Lækker til Love” forleden aften, skal man lede længe efter.

Her er et par citater: “Jeg er så smuk at det gør helt ondt i øjnene at se på mig”.— “Jeg er guddommelig, lækker og smuk” —“Hvis en fyr ikke lever op til mine krav om udseende og penge nok, så fortjener han at jeg siger det”.— “Jeg elsker mig selv så meget, at jeg har lyst til at kysse mig hele tiden”.— “Jeg er altså bare SÅ lækker”

Det kunne være interessant at se et program om forældrene til de unge der medvirker. De må da sidde og skamme sig og græmmes og være rimelig flove over hvor meget fejl de har taget i opdragelsen af deres børn.

De medvirkende unge er helt klart en del af sweeper generationen – og har sikkert konstant fået at vide hvor fantastiske og dejlige de er. Det er selvfølgelig godt at rose sine børn, men jeg mener rent faktisk, at man også har en forpligtelse til at være ærlig, hvordan skal man ellers udvikle sig?  Man behøver ikke hver gang klappe i hænderne når ens pode fremviser en tegning eller et stykke hjemmelavet pynt til amagerhylden. Hvis ikke det er i orden, selvfølgelig udfra de forventninger man kan have til det enkelte barn, når man tager alder og åndsevner i betragtning, så sig dog at det ikke er godt nok.  Jeg ville selv hade altid at få at vide, at alt hvad jeg lavede var fantastisk – hvis ikke jeg får sandheden at vide, hvordan i alverden skal jeg så blive bedre. Der er meget stor risiko for, at de fleste af de medvirkende i For Lækker til Love en dag får sig en meget alvorlig overraskelse, når de engang får øjnene op for at verden IKKE drejer rundt om dem.

Imponerende og skræmmende

Det er med lige dele fascination og frygt at jeg betragter sådanne fotografier. Jeg er vildt fascineret af hvor ens en hel kohorte af mennesker kan marchere. Nu har jeg gransket dette fotografi nøje og det eneste uens jeg kan få øje på er, at man på tre af mændene lige akkurat kan skimte deres håndled. Hovederne er løftet lige højt i nøjagtig samme vinkel, hageremmen sidder præcis samme sted. Højre arm er bøjet i en eksakt vinkel og hånden er knyttet ikke for løst og ikke for fast. Foden er vippet nøjagtig lige højt op og ved den søde grød om ikke buksefolden på venstre ben falder sammen sted. Et fotografi som på en gang drager og skræmmer.

Billedet er af Sø-officerer fra The Chinese People’s Liberation Army, som marcherer på Tianamen Square i Beijing.

wpid-20140201_160651.jpg

Lykkehjulet bestemmer din tortur

Der er to ting jeg altid gør, når jeg rejser til fremmede lande. Det ene er at gå i det lokale supermarked og det andet er at læse en lokal avis,

hvis den fåes på engelsk. Begge dele er for mig en måde at afkode landets kultur på. Hvad jeg ser i supermarkedet er et helt kapitel for sig, som jeg måske kommer ind på i et andet blogindlæg.

 

Udover at avisen fortæller om hvad der er vigtigt i den del af verden jeg befinder mig i, så er det de små indlæg der giver mig ny indsigt, som overrasker mig eller i dette tilfælde chokerer mig. I avisen The Nation fra Bangkok var der i dag en lille notits om 10 filippinske politimand der var blevet suspenderet for at have indrettet deres eget fængsel hvor de, iført paryk og masker, “for sjov”  torturerede de indsatte. Og for at gøre det endnu “sjovere”, så havde de lavet en roulette som den indsatte skulle sætte i gang, så han selv bestemte hvad der skulle gøres ved ham. 30 sekunders boksning i maven eller 3 min hvor du bliver hængt op med hovedet ned som en flagermus eller 20 piskeslag og så videre i den dur. En ting er at jeg aldrig lærer at forstå hvordan nogle mennesker kan udføre tortur, men har lært at man oftest ender med at blive et produkt af det man er opdraget med og har set som det normale. Men en anden ting, det – næsten – mest rystende i den historie er, hvordan sådanne mænd er lykkedes med at blive politimænd. Og nej, jeg er ikke naiv, jeg ved det foregår over hele verden, men nu sprang det bare lige i øjnene på mig.

image

Tilfreds med de utilfredse

Det er belastende at færdes blandt konstant utilfredse mennesker…… Det er også belastende at færdes blandt konstant tilfredse mennesker…… Begge dele påvirker mig negativt.
De utilfredse i deres manglende formåen i at se det positive i det bestående, og de tilfredse i deres manglende formåen i at se muligheden for udvikling i det bestående.
Ergo må jeg konstatere, at jeg har brug for begge grupper. Den utilfredse del af befolkningen for deres evne til at optimere og forbedre – og den tilfredse del for deres evne til at nyde det der er. Hvor ville verden være et kedeligt sted, hvis ikke vi havde lidt af begge dele i os. Kunsten er bare ikke at overdrive det ene område.
image

As I see life….