Hverdagsoplevelser

Åhh skat, tager du lige lidt Beluga med…..

Skriv en kommentar


KaviarJeg har igennem mit arbejde haft det privilegie at kunne opleve og se mange landes kulturskatte og turistattraktioner. Hvis jeg ville, kunne jeg gå på Louvre og se de smukke malerier eller på MoMa og se al kunsten eller Den Forbudte By og fornemme lidt af tidens vingesus, osv osv og jeg har da også set en hel del af det. Altsammen noget der fortæller om landet som det VAR.

Men det der trækker mest i mig når jeg er ude, det er at opleve det hverdagsagtige. Det er at gå rundt i de gader, som ikke er beregnet til turisterne. Det er at stå og kigge ind i en skolegård og se hvordan frikvarteret leves lige præcis der. Det er at gå ind på et møntvask og opleve stemningen. Det er at stå stille ved en byggeplads og studere det mylder der foregår der, det er at sidde på en bænk i en lokal park og bare studerer folk. Og helst hvis jeg kan få fat på en cykel, så jeg kan komme vidt omkring – fra de fattige kvarterer til de rige kvarterer. Jeg var engang på en sådan cykeltur i en storby i USA og fik på et tidspunkt lyst til et stykke chokolade. Jeg var i et mindre pænt kvarter – kan man vist godt kalde det –  ikke meget grønt at se på, men masser af asfalt, løsgående hunde og store skrammede amerikaner biler. Jeg kommer forbi en automat ved en busstation. Automaten havde set bedre dage og det var da heller ikke alle ruder i automaten som var i et helt stykke, men jeg fik min chokolade ved at putte adskillige mønter i automaten, som kun tog imod kontanter.Automat

Dagen efter befandt jeg mig i et kvarter som var den direkte modsætning til dagen før. Her var gaderne velholdte, træerne nyklippede, ingen busser og hundene havde tøj på. Her kom jeg også forbi en automat. Den tog også kun imod kontanter og den var i modsætning til automaten fra dagen før ligeså nypudset som bilerne i kvarteret. Jeg kunne ikke trække chokolade, men jeg kunne trække ægte Beluga Kaviar til 3500 Dollars – og også her kunne man kun betale kontant!!

Sådanne oplevelser fortæller mig om landet som det ER – lige nu og her.

Know What

Må jeg be’ om lidt perspektiv, tak….

Skriv en kommentar

Rekordstreng straf….. 4 1/2 i fængsel for at dræbe et andet menneske!!!!!
Orv ja, hvor er det dog strengt!! Ja, men det der er strengt er, at man anser straffen som rekordstreng med den begrundelse, at manden selv har erkendt hvad han har gjort samt at han, på trods af en del tidligere domme!! – ikke har nogle domme for uagtsomt manddrab !!!
Ved I nu hvad….. “selv erkendt” – der har aldrig nogensinde været tvivl om hvem han var eller hvad han havde gjort. Og skulle straffen nedsættes fordi ingen af hans tidligere domme har været uagtsomt manddrab?.
Jeg er ikke helt med – men jeg ved, at jeg kan få op til 6 års fængsel ved at købe tyvekoster – hvis det er “hæleri af særlig grov karakter”

Nu ved jeg ikke hvad “hæleri af særlig grov karakter” er – men det er nok ikke noget med at slå ihjel, for så vil jeg tro vi er over i en anden slags forbrydelse – og afhængig af hvordan du slår ihjel, så slipper du måske med “rekordstreng straf” på 4 1/2 år.

Jeg ved godt, hvad jeg ville komme mig over og hvad jeg aldrig ville komme mig over – at have fået stjålet 20 Wegner stole eller at mit barn var blevet kørt ihjel…

Kors

wegner stol

Eftertænksomheder, Know What

Giv mig mit problem tilbage….

Skriv en kommentar

Jeg har et stort problem!!! Og det er at jeg ikke kan få lov til at have et problem, men skal påduttes en udfordring i stedet for. Det er så smart at sige til folk, at de ikke har et problem, men at de har en udfordring!
IKKE MIG……….hvis jeg har et problem, så har jeg en sag der skal løses og jeg har absolut intet imod at løse/knuse problemer. Hvis jeg har en udfordring, så stiller det ikke de samme krav. Et problem det er en alvorlig sag – det er en udfordring ikke nødvendigvis.
Det ligger i tidens ånd at forsøge at trække ja-hatten ned over alt, der lyder bare en lille smule svært eller kedeligt eller vanskeligt. Og det er ganske irriterende en gang imellem – og kan desuden få den modsatte virkning. Hvis man bagatelliserer mit problem til en udfordring, så giver det mig et større problem. For så kan jeg da samtidig føle det lidt nederlags-agtigt at jeg ikke bare lige tager udfordringen op.
Det er endnu et af de ord, man gør “lalle-agtige” og ikke-troværdige. Og man kan ikke sidestille problem og udfordring – fordi:

    • Man kan være problemknuser – men man ikke være udfordringsknuser – så knuser man udfordringen, men får højst sandsynligt ikke løst problemet.
    • Man kan sige: jeg vil give dig en udfordring. Men man siger ikke: jeg vil give dig et problem.
    • Man kan ikke sige: Vi har ved en fejl kommet for meget af det giftige stof XXYY i nogle håndkøbspiller, så vi har en udfordring – VEL har man ej…. så har men et PROBLEM.

At kalde tingene ved deres rette navn – det kan være en udfordring. Det er et problem, når man ikke gør det.

Know What

Kan man købe sig til at være hetero!

Skriv en kommentar

For et stykke tid siden læste jeg, i Thailands engelsk-sprogede avis The Nation, en artikel om multimultimultimulti rigmanden Chao som havde sat medgiften til sin datter op.
For to år siden tilbød han HKdlrs 500 millioner i medgift, hvis man giftede sig med datteren Gigi Chao, men nu har han sat tilbuddet op til HKdlrs 1billion !!! (Jeg tror det er omkring 700 millioner kroner, men er ikke sikker,da jeg kløjs i alle de nuller 🙂 )
Ikke fordi der ikke kom nogle tilbud ind i første omgang – i flg. avisen var der ca 20.000 kandidater som meldte sig på banen – men ingen af dem faldt i datterens Gigi’s smag. Hun er nemlig lesbisk og det har hendes far meget svært ved at acceptere – men han har åbenbart også svært ved at fatte at Gigi har sine egen seksualitet, siden han tror at ved at sætte medgiften op, så er der chance for at hun vil vælge én af de tusindvis af mænd der melder sig.
Det sidste tilbud fik datteren til at sende et åbent og hjerteskærende brev til sin far hvor hun mindeligt beder ham om at acceptere at hun er lesbisk – sikkert forgæves.
Hvor er det dog sørgeligt – og når man så samtidig læser at faderen praler med at have været i seng med 10.000 kvinder, så gør det næsten historien endnu mere sørgelig, for så kan det ikke være moralbegreber vi er oppe i mod, men ren og skær DUMHED.

Hverdagsoplevelser, Know What

9 mill Bicycles in ?????

2 kommentarer

9 mill. Bicycles in Beijing…..https://www.youtube.com/watch?v=eHQG6-DojVw

Den sang kom jeg til at tænke på forleden dag – ikke da jeg var i Beijing, men da jeg cyklede ud til ydre Nørrebro i København.
Det kan godt være at Kina tager førerpositionen på en hel masse områder, men Danmark har for længst overhalet Kina, når det gælder cyklister og det skal vi være stolte af.
Første gang jeg var i Beijing – det var dengang det hed Peking – der blev jeg helt mundlam over alle de vildt mange cykler der var på gaderne. Det var en kæmpe stor grå masse, der i adstadigt tempo snoede sig ud og ind mellem hinanden – og bilerne var meget få. Massen var grå fordi på det tidspunkt gik langt de fleste kinesere stadig i den helt ensfarvede kedelige Mao-dragt. Der var ikke særlig meget spræl i gadebilledet.
I dag er billedet noget helt andet – i dag er der 9 mill biler, der i hidsig fart snor sig ud og ind imellem hinanden – og cyklisterne er meget få. Påklædningen er blevet lidt mere farverig; størstedelen af befolkningen i Beijing har smidt Mao-dragten, til gengæld står omgivelserne for det grå og kedelige – og det pga den voldsomme forurening, som så mange biler bidrager kraftigt til. Man oplever oftere og oftere Beijing helt hyllet ind i et gråt tæppe – og det er ikke fordi det er tåget eller gråvejr, men det er simpelhen forureningen, der er så tæt, at man ofte bliver frarådet at gå udenfor og hvis man gør så er det med svidende øjne og lunger der gør ondt – jeg ved det, jeg har nemlig selv prøvet det et par gange.
Så meget desto mere glæder det mig at opleve så mange cyklister her i København. I flg. Kbh Kommunes hjemmeside så cykler københavnerne 1.270.000 km dagligt (enmilliontohundredehalvfjerdstusindekilometer!!) det svarer til at københavnerne cykler 30 gange rundt om jorden dagligt. I dag oplevede jeg nye cykelstier på vej til Nørrebro og mon ikke København er den første og måske eneste by i hele verden, der har 3-sporede cykelstier!! Jeg bliver faktisk lidt stolt af os og synes at lige præcis her kunne kineserne godt lære noget af os.

Beijing i dag: wpid-20140402_195257.jpg
København i dag: wpid-20140402_195510.jpg

Know What

Mere om tid…..

Skriv en kommentar

Et af mine tidligere blogindlæg handlede om tid….. og om hvordan tid og tidsrytteri har haft en indflydelse på mit liv. Jeg har det meste af mit liv været vant til at skulle skele til klokken for ikke at komme for sent, men tiden har ikke kun spillet en rolle i forbindelse med selve jobbet. Hvor de fleste mennesker kan dele deres arbejdsår op i større bidder såsom: sommerferie, vinterferie og påskeferie og andre helligdage, så er mit arbejdsår inddelt i uger. Fra man får sin arbejdsplan til den næste udkommer 4 uger efter. Jeg aner overhovedet ikke hvor mine fridage ligger før jeg får min plan og jeg kan kun “se” mellem 3 og 4 uger frem. Og kan derfor aldrig planlægge noget som helst længere ud i fremtiden. Det er jo ganske så kortsigtet. Og sådan har mine betingelser været i 30 år. Hvis jeg sammenholder det faktum med de årsager jeg beskrev i blogindlægget om Tidsrytteri og Tidsrøveri, så tror jeg, at det har været en medvirkende årsag til at gøre mig så forholdsmæssigt mere fokuseret på tid end hvad godt er. https://nowwhat.dk/2014/03/16/tidsrytteri-og-tidsroveri/ ‎
Der er dog kommet én positiv ting ud af det. Til trods for at jeg får rigeligt med flyvning i min hverdag, så nyder jeg det når jeg selv sidder som passager på de lange strækninger. Ikke pga servicen (jo, det spiller selvfølgelig også en rolle) men først og fremmest fordi så VED jeg, at jeg absolut INTET andet kan foretage mig – andet end at nyde turen. Jeg kan intet gøre for at nå frem før tiden, jeg kan ikke sidde og have dårligt samvittighed over at jeg burde stryge en skjorte, jeg behøver ikke tænke…. arhhh hvis jeg skynder mig, så når jeg lige på biblioteket inden de lukker, jeg behøver ikke kigge på mit ur for at vurdere om jeg kan nå at ringe til veninden inden hun går på arbejde…. neeej jeg kan hverken gøre fra eller til når jeg sidder i sædet – så for mig er det ren luksus at få et frirum forærende, hvor jeg ikke tænker tid, men hvor jeg bare ER..

SAS fly

Eftertænksomheder

Jeg kalder det: “Krummer i sollys”….

Skriv en kommentar

Kunst afhænger af øjet der ser… eller hvad??
Kan man overhovedet definere hvad kunst er? Det spørgsmål er jeg ikke den første der stiller, men jeg kom bare til at tænke på det igen i forbindelse med en lille notits jeg læste i Metro Express for et stykke tid siden. Episoden fandt sted i Italien hvor en rengøringsdame smed et dyrebart kunstværk ud, simpelthen fordi hun troede det var skrald. Det er jeg helt sikker på jeg også kunne have gjort i og med kunstværket bestod af gamle aviser, papir og kiksekrummer der var spredt ud over gulvet.
Og efter sigende skulle en samvittighedsfuld pedel have brugt masser af knofedt på at fjerne smør der var smurt op i et hjørne på et museum i Düsseldorff – uvidende om at det var et meget kostbart kunstværk.wpid-20140323_124714.jpg
Sådanne episoder er bevis på, at det ikke er klokkeklart hvad der er kunst og hvad der er skidt. Jeg har derfor besluttet mig for at springe dagens planlagte rengøring over og i stedet for se på nullermændende som små individuelle kunstværk – men som man også i et større perspektiv kan betragte som et samlet kunstværk – og tænke på hvad jeg mon kan få for det? Kunstværket med kiksekrummerne stod i kr. 75000, så mon ikke jeg kan få et par tusinde for mine nullermænd – specielt fordi der pga ombygning i ejendommen er blandet en del murerstøv ind.
Og så håber jeg på at vennerne som kommer senere i dag også oplever det som kunst 🙂

PS. Hvis du vil følge mine blogindlæg, så tryk på en af de to “follow” knapper på forsiden – det er anonymt 🙂

Eftertænksomheder

Jobsamtale….

Skriv en kommentar

Det er altid spændende at gå til job interview. Her får man – forhåbentlig – en større fornemmelse af det job man søger og den virksomhed man søger jobbet i. Hvis man er til samtale i selve firmaet og har jobsamtalen med medarbejdere der allerede er ansat i virksomheden, så siger både deres fremtoning og deres måde at tale på jo også en hel del om virksomheden – eller ihvertfald om virksomhedskulturen. Det er et studie begge veje – og det synes jeg er spændende. Og så er det jo en åbenlys chance til at få lov til at tale om sig selv og fremhæve de fordele man har i forhold til jobbet. Det er ikke så tit, at der er så meget fokus på ens person og kunnen i så lang tid ad gangen. Det er da bare at nyde det 🙂
Men der er én ting der irriterer mig en lille smule – det er at man næsten lige så sikkert som amen i kirken får spørgsmålet: Hvad er din største svaghed? Det bliver formuleret på mange finurlige måder, som f.eks. hvilke sider i dig selv kan du udvikle? – eller hvor har du potentiale for forbedring? – eller hvad er din negative side?…. og sikkert en masse andre omskrivninger af det samme spørgsmål.
Jeg opfatter spørgsmålet som rettet mod ens personlighed, for kompetencerne dem kan de jo se i det CV man har sendt med.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå at man som arbejdsgiver gerne vil vide om man er ved at ansætte en massemorder (bare for at overdrive lidt 😉 ), men kan man bruge svaret til noget? Er der mon nogen der frivilligt sidder og siger at ens største svaghed er lege med ild eller drikke sig i hegnet hver weekend. Eller hvis man svarer lidt mere jobrelateret, at man ikke er så god til at have chefer, eller at man har en kort lunte eller at man er typen der næsten altid kommer for sent.
Og jeg hader de svar som skal lyde negative, men som man i virkeligheden mener er positive. Noget i retning af … min største svaghed er også min styrke…. jeg giver ikke op før opgaven er løst.
Det er ikke svar man kan bruge til ret meget – tror jeg ikke. Jeg ville meget hellere have at man med udgangspunkt i den profilanalyse man eventuelt har foretaget får stillet nogle direkte spørgmål til det, der måske ikke er kommet så heldigt ud i forhold til det job man søger; Sådan som vi tolker den test du har foretaget så scorer du ikke særlig højt på dine sociale kompetencer, hvordan skal det forstås? Eller hvad man nu har kunne læse ud af testen. At blive udfordret på det, der er de svage sider i den situation, det ville jeg synes var en spændende jobsamtale.
Jobinterview

Know What

Tidsrytteri og Tidsrøveri…

1 kommentar

Når jeg tænker nærmere efter er det nok en form for arbejdsskade eller mere korrekt sagt: en arbejdsrelateret lidelse. Jeg har sammenlagt i mere end 30 år arbejdet som stewardesse og indenfor den branche er tid essentielt. At afgå til tiden, at lande til tiden og ikke mindst møde til tiden. Jeg er “strengt opdraget” på de tre punkter. Jeg husker, da jeg startede som stewardesse, at hvis man kom 5 minutter for sent, så kunne man regne med at blive sendt hjem igen, for så var der kaldt en stand-by. Altså der var allerede ringet til en anden kollega, som nu sikkert var på vej til lufthavnen for at flyve min tur. Så man kom bare ikke for sent – det gjorde man ikke. Det var før mobiltelefonens tid, hvor man ikke havde mulighed for at ringe til sit firma og sige; jeg er på vej, men jeg sidder fast i trafikken – eller hvad årsagen til ens eventuelle forsinkelse er. Ikke at det er blevet lovligt at komme for sent, nej vi møder stadig til tiden og til tiden er IKKE 5 minutter over. Tidsrytteriet har fulgt mig overalt. Jeg er ikke den der kommer for sent til tandlægen eller frisøren. Jeg kommer heller ikke for sent til en middagsinvitation eller til en uformel kop kaffe med en veninde på en café. Jeg bliver tværtimod irriteret, når andre kommer for sent – og her ville jeg ønske jeg kunne slappe lidt af, men jeg er som sagt nok lidt “skadet”. På den anden side, så er det også ret strengt ikke at gøre sit bedste for at komme til den aftalte tid. Er det tandlægen du kommer for sent til, så går det udover resten af dagen og alle de efterfølgende patienter, som ovenikøbet måske ender med at brokke sig over, at det er tandlægen, der altid er forsinket. Men der hvor jeg bliver allermest irriteret over tidsrøveriet er, hvis jeg skal deltage i et kursus eller noget andet i en større forsamling – som er sat til at starte på et bestemt tidspunkt og så møde/kursuslederen starter med at sige; jeg kan se vi mangler en eller to deltagere, vi giver dem lige 10 minutter. Hvorfor skal det gå udover alle dem der møder til tiden at et par stykker ikke dukker op? Det lærer jeg simpelthen aldrig at forstå!

Eftertænksomheder

SPIDDET…. og lige på kornet..

Skriv en kommentar

Jeg har lige været på ferie med min søn. Super hyggeligt, som altid….. den ene aften kørte vi hen til et andet hotel for at besøge nogle kollegaer. Jeg sidder ved det ene bord og min søn ved et andet bord. Snakken går lystigt og jeg hører med et halvt øre, at min søn bliver spurgt om han har haft en god ferie, hvortil han svarer: Ja, det har været rigtig dejligt, men min mor snakker ikke til mig??
Hun sidder hele tiden med sin mobiltelefon eller sin tablet!
AV, hvor den sad og AV hvor den sved. Jeg synes ikke selv jeg havde været så optaget af mine teknologiske hjælpemidler, men der tog jeg fejl. Sangskriveren Allan Olsen har udtrykt det meget enkelt. Han siger i et interview med Berlingske Tidende, at vi har opnået et liv hvor man undlader at sanse og i stedet søger information. Med det mente han bl.a. at vi er så optagede af at finde nyheder med næsen begravet i avisen/tabletten/telefonen at vi glemmer at se verden og nyde verden, der ligger lige for vores fødder.
Han har så fuldkommen ret. Jeg har sagt undskyld til min søn og vi har lavet en aftale om at vi fremover bliver enige om et tidsrum, hvor vi kan være på det elektroniske (han bruger også tablet) og udover det tidsrum, så er vi på i den rigtige verden – sammen.
Og smag så lige på den sætning igen:

et liv hvor vi undlader at sanse og i stedet søger information

PS. Hvis du vil følge min Blog så tryk på + tegnet på forsiden. Det er anonymt 🙂

As I see life….