Når jeg tænker nærmere efter er det nok en form for arbejdsskade eller mere korrekt sagt: en arbejdsrelateret lidelse. Jeg har sammenlagt i mere end 30 år arbejdet som stewardesse og indenfor den branche er tid essentielt. At afgå til tiden, at lande til tiden og ikke mindst møde til tiden. Jeg er “strengt opdraget” på de tre punkter. Jeg husker, da jeg startede som stewardesse, at hvis man kom 5 minutter for sent, så kunne man regne med at blive sendt hjem igen, for så var der kaldt en stand-by. Altså der var allerede ringet til en anden kollega, som nu sikkert var på vej til lufthavnen for at flyve min tur. Så man kom bare ikke for sent – det gjorde man ikke. Det var før mobiltelefonens tid, hvor man ikke havde mulighed for at ringe til sit firma og sige; jeg er på vej, men jeg sidder fast i trafikken – eller hvad årsagen til ens eventuelle forsinkelse er. Ikke at det er blevet lovligt at komme for sent, nej vi møder stadig til tiden og til tiden er IKKE 5 minutter over. Tidsrytteriet har fulgt mig overalt. Jeg er ikke den der kommer for sent til tandlægen eller frisøren. Jeg kommer heller ikke for sent til en middagsinvitation eller til en uformel kop kaffe med en veninde på en café. Jeg bliver tværtimod irriteret, når andre kommer for sent – og her ville jeg ønske jeg kunne slappe lidt af, men jeg er som sagt nok lidt “skadet”. På den anden side, så er det også ret strengt ikke at gøre sit bedste for at komme til den aftalte tid. Er det tandlægen du kommer for sent til, så går det udover resten af dagen og alle de efterfølgende patienter, som ovenikøbet måske ender med at brokke sig over, at det er tandlægen, der altid er forsinket. Men der hvor jeg bliver allermest irriteret over tidsrøveriet er, hvis jeg skal deltage i et kursus eller noget andet i en større forsamling – som er sat til at starte på et bestemt tidspunkt og så møde/kursuslederen starter med at sige; jeg kan se vi mangler en eller to deltagere, vi giver dem lige 10 minutter. Hvorfor skal det gå udover alle dem der møder til tiden at et par stykker ikke dukker op? Det lærer jeg simpelthen aldrig at forstå!