Et af mine tidligere blogindlæg handlede om tid….. og om hvordan tid og tidsrytteri har haft en indflydelse på mit liv. Jeg har det meste af mit liv været vant til at skulle skele til klokken for ikke at komme for sent, men tiden har ikke kun spillet en rolle i forbindelse med selve jobbet. Hvor de fleste mennesker kan dele deres arbejdsår op i større bidder såsom: sommerferie, vinterferie og påskeferie og andre helligdage, så er mit arbejdsår inddelt i uger. Fra man får sin arbejdsplan til den næste udkommer 4 uger efter. Jeg aner overhovedet ikke hvor mine fridage ligger før jeg får min plan og jeg kan kun “se” mellem 3 og 4 uger frem. Og kan derfor aldrig planlægge noget som helst længere ud i fremtiden. Det er jo ganske så kortsigtet. Og sådan har mine betingelser været i 30 år. Hvis jeg sammenholder det faktum med de årsager jeg beskrev i blogindlægget om Tidsrytteri og Tidsrøveri, så tror jeg, at det har været en medvirkende årsag til at gøre mig så forholdsmæssigt mere fokuseret på tid end hvad godt er. https://nowwhat.dk/2014/03/16/tidsrytteri-og-tidsroveri/ ‎
Der er dog kommet én positiv ting ud af det. Til trods for at jeg får rigeligt med flyvning i min hverdag, så nyder jeg det når jeg selv sidder som passager på de lange strækninger. Ikke pga servicen (jo, det spiller selvfølgelig også en rolle) men først og fremmest fordi så VED jeg, at jeg absolut INTET andet kan foretage mig – andet end at nyde turen. Jeg kan intet gøre for at nå frem før tiden, jeg kan ikke sidde og have dårligt samvittighed over at jeg burde stryge en skjorte, jeg behøver ikke tænke…. arhhh hvis jeg skynder mig, så når jeg lige på biblioteket inden de lukker, jeg behøver ikke kigge på mit ur for at vurdere om jeg kan nå at ringe til veninden inden hun går på arbejde…. neeej jeg kan hverken gøre fra eller til når jeg sidder i sædet – så for mig er det ren luksus at få et frirum forærende, hvor jeg ikke tænker tid, men hvor jeg bare ER..