Kategoriarkiv: Know What

Hverdagsoplevelser, Know What

9 mill Bicycles in ?????

2 kommentarer

9 mill. Bicycles in Beijing…..https://www.youtube.com/watch?v=eHQG6-DojVw

Den sang kom jeg til at tænke på forleden dag – ikke da jeg var i Beijing, men da jeg cyklede ud til ydre Nørrebro i København.
Det kan godt være at Kina tager førerpositionen på en hel masse områder, men Danmark har for længst overhalet Kina, når det gælder cyklister og det skal vi være stolte af.
Første gang jeg var i Beijing – det var dengang det hed Peking – der blev jeg helt mundlam over alle de vildt mange cykler der var på gaderne. Det var en kæmpe stor grå masse, der i adstadigt tempo snoede sig ud og ind mellem hinanden – og bilerne var meget få. Massen var grå fordi på det tidspunkt gik langt de fleste kinesere stadig i den helt ensfarvede kedelige Mao-dragt. Der var ikke særlig meget spræl i gadebilledet.
I dag er billedet noget helt andet – i dag er der 9 mill biler, der i hidsig fart snor sig ud og ind imellem hinanden – og cyklisterne er meget få. Påklædningen er blevet lidt mere farverig; størstedelen af befolkningen i Beijing har smidt Mao-dragten, til gengæld står omgivelserne for det grå og kedelige – og det pga den voldsomme forurening, som så mange biler bidrager kraftigt til. Man oplever oftere og oftere Beijing helt hyllet ind i et gråt tæppe – og det er ikke fordi det er tåget eller gråvejr, men det er simpelhen forureningen, der er så tæt, at man ofte bliver frarådet at gå udenfor og hvis man gør så er det med svidende øjne og lunger der gør ondt – jeg ved det, jeg har nemlig selv prøvet det et par gange.
Så meget desto mere glæder det mig at opleve så mange cyklister her i København. I flg. Kbh Kommunes hjemmeside så cykler københavnerne 1.270.000 km dagligt (enmilliontohundredehalvfjerdstusindekilometer!!) det svarer til at københavnerne cykler 30 gange rundt om jorden dagligt. I dag oplevede jeg nye cykelstier på vej til Nørrebro og mon ikke København er den første og måske eneste by i hele verden, der har 3-sporede cykelstier!! Jeg bliver faktisk lidt stolt af os og synes at lige præcis her kunne kineserne godt lære noget af os.

Beijing i dag: wpid-20140402_195257.jpg
København i dag: wpid-20140402_195510.jpg

Know What

Mere om tid…..

Skriv en kommentar

Et af mine tidligere blogindlæg handlede om tid….. og om hvordan tid og tidsrytteri har haft en indflydelse på mit liv. Jeg har det meste af mit liv været vant til at skulle skele til klokken for ikke at komme for sent, men tiden har ikke kun spillet en rolle i forbindelse med selve jobbet. Hvor de fleste mennesker kan dele deres arbejdsår op i større bidder såsom: sommerferie, vinterferie og påskeferie og andre helligdage, så er mit arbejdsår inddelt i uger. Fra man får sin arbejdsplan til den næste udkommer 4 uger efter. Jeg aner overhovedet ikke hvor mine fridage ligger før jeg får min plan og jeg kan kun “se” mellem 3 og 4 uger frem. Og kan derfor aldrig planlægge noget som helst længere ud i fremtiden. Det er jo ganske så kortsigtet. Og sådan har mine betingelser været i 30 år. Hvis jeg sammenholder det faktum med de årsager jeg beskrev i blogindlægget om Tidsrytteri og Tidsrøveri, så tror jeg, at det har været en medvirkende årsag til at gøre mig så forholdsmæssigt mere fokuseret på tid end hvad godt er. https://nowwhat.dk/2014/03/16/tidsrytteri-og-tidsroveri/ ‎
Der er dog kommet én positiv ting ud af det. Til trods for at jeg får rigeligt med flyvning i min hverdag, så nyder jeg det når jeg selv sidder som passager på de lange strækninger. Ikke pga servicen (jo, det spiller selvfølgelig også en rolle) men først og fremmest fordi så VED jeg, at jeg absolut INTET andet kan foretage mig – andet end at nyde turen. Jeg kan intet gøre for at nå frem før tiden, jeg kan ikke sidde og have dårligt samvittighed over at jeg burde stryge en skjorte, jeg behøver ikke tænke…. arhhh hvis jeg skynder mig, så når jeg lige på biblioteket inden de lukker, jeg behøver ikke kigge på mit ur for at vurdere om jeg kan nå at ringe til veninden inden hun går på arbejde…. neeej jeg kan hverken gøre fra eller til når jeg sidder i sædet – så for mig er det ren luksus at få et frirum forærende, hvor jeg ikke tænker tid, men hvor jeg bare ER..

SAS fly

Know What

Tidsrytteri og Tidsrøveri…

1 kommentar

Når jeg tænker nærmere efter er det nok en form for arbejdsskade eller mere korrekt sagt: en arbejdsrelateret lidelse. Jeg har sammenlagt i mere end 30 år arbejdet som stewardesse og indenfor den branche er tid essentielt. At afgå til tiden, at lande til tiden og ikke mindst møde til tiden. Jeg er “strengt opdraget” på de tre punkter. Jeg husker, da jeg startede som stewardesse, at hvis man kom 5 minutter for sent, så kunne man regne med at blive sendt hjem igen, for så var der kaldt en stand-by. Altså der var allerede ringet til en anden kollega, som nu sikkert var på vej til lufthavnen for at flyve min tur. Så man kom bare ikke for sent – det gjorde man ikke. Det var før mobiltelefonens tid, hvor man ikke havde mulighed for at ringe til sit firma og sige; jeg er på vej, men jeg sidder fast i trafikken – eller hvad årsagen til ens eventuelle forsinkelse er. Ikke at det er blevet lovligt at komme for sent, nej vi møder stadig til tiden og til tiden er IKKE 5 minutter over. Tidsrytteriet har fulgt mig overalt. Jeg er ikke den der kommer for sent til tandlægen eller frisøren. Jeg kommer heller ikke for sent til en middagsinvitation eller til en uformel kop kaffe med en veninde på en café. Jeg bliver tværtimod irriteret, når andre kommer for sent – og her ville jeg ønske jeg kunne slappe lidt af, men jeg er som sagt nok lidt “skadet”. På den anden side, så er det også ret strengt ikke at gøre sit bedste for at komme til den aftalte tid. Er det tandlægen du kommer for sent til, så går det udover resten af dagen og alle de efterfølgende patienter, som ovenikøbet måske ender med at brokke sig over, at det er tandlægen, der altid er forsinket. Men der hvor jeg bliver allermest irriteret over tidsrøveriet er, hvis jeg skal deltage i et kursus eller noget andet i en større forsamling – som er sat til at starte på et bestemt tidspunkt og så møde/kursuslederen starter med at sige; jeg kan se vi mangler en eller to deltagere, vi giver dem lige 10 minutter. Hvorfor skal det gå udover alle dem der møder til tiden at et par stykker ikke dukker op? Det lærer jeg simpelthen aldrig at forstå!

Know What

BØDE-SELFIE….

Skriv en kommentar

Mens jeg sad og skrev mit sidste blog indlæg om fotofælder, så sad ordet fotofælde hele tiden og skurrede bag i hovedet…..
Det er ordet “fælde”, jeg ikke helt bryder mig om i den forbindelse. Jeg ved godt, at man kan “fælde” nogen – altså nedlægge en anden person. Og man kan selvfølgelig fælde et træ og man kan sågar fælde en tåre. Men man kan også sætte en fælde op for nogen og håbe på, at de går i den. Og det er den klang, jeg synes ordet fotofælde har. Det lyder som noget rigtig ondskabsfuldt. Som om myndighederne nu sætter fælder op for én – udelukkende med det formål at man skal falde i.
Det kan måske være en medvirkende årsag til at folk er så oprørte over fotofælderne – fordi det lyder ubehageligt og det lyder som noget man bliver lokket til og ikke kan gøre for. Sådan er det jo ikke. Det er en helt frivillig handling om man vil køre for stærkt og så er det bare smadder ærgerligt at der lige hænger et kamera og tager et snapshot af en i farten. Så jeg foreslår at vi i stedet for kalder det en BØDE-SELFIE – hvad det jo reelt også er. Og selfier er så moderne for tiden 🙂wpid-storageextSdCardDCIMCamera2014-02-24-18.28.34.jpg.jpg

Vejskilt

PS. Hvis du vil følge min blog, så tryk på +tegnet på forsiden og skriv din mail adresse. Det er anonymt 🙂

Know What

Vis respekt…. og kram lidt mindre…

Skriv en kommentar

Der er gået total inflation i kramning…. Forleden dag mødte jeg en tidligere kollega på gaden, som jeg ikke har set i 10 år eller mere. Det var dejligt og gamle minder blev genopfrisket. Min bekendte var i selskab med sin kone, som jeg kun lige nåede at møde én gang, den gang for 10 år siden. Efter vi alle tre havde talt sammen i små 10 minutter skal vi videre hver til sit og det blev en farvelceremoni af de overdrevne- synes jeg. For der skulle krammes hele vejen rundt. På mig virker det falsk at skulle kramme nogen jeg reelt ikke kender – og den tidligere kollega var “bare” en tidligere kollega og konen havde jeg kun mødt én gang. Det fik mig til at tænke på hvor tit vi krammer – alle mulige og umulige som man kun kender ganske perifert eller slet ikke kender, men alligevel krammer fordi de er i selskab med én man kender. Kender I ikke det, at man ser nogen kramme én de ikke rigtig kender- hovedet er henover skulderen på den man krammer og krammeren kigger lige ud i luften med et totalt ligegyldigt blik – og ind imellem også en grimasse.

Vi udvander jo helt det at omfavne og kramme, når det ikke længere er forbeholdt kæresten eller den meget gode ven og desuden mener jeg, det er væsentlig mere respektfuldt at give hånd – ene og alene fordi man samtidig kigger den anden ind i øjnene. Så min opfordring er: vis respekt og giv hånd i stedet for, og kram din mand/hustru/børn/tætte venner lidt mere – og frem for alt, lad mig selv bestemme om jeg vil kramme eller krammes.Kramme

Know What

Jeg er for lækker…….

Skriv en kommentar

Arghhhh…    Magen til selvoptagede, selvfede, usympatiske mennesker, som dem jeg så i TV programmet “For Lækker til Love” forleden aften, skal man lede længe efter.

Her er et par citater: “Jeg er så smuk at det gør helt ondt i øjnene at se på mig”.— “Jeg er guddommelig, lækker og smuk” —“Hvis en fyr ikke lever op til mine krav om udseende og penge nok, så fortjener han at jeg siger det”.— “Jeg elsker mig selv så meget, at jeg har lyst til at kysse mig hele tiden”.— “Jeg er altså bare SÅ lækker”

Det kunne være interessant at se et program om forældrene til de unge der medvirker. De må da sidde og skamme sig og græmmes og være rimelig flove over hvor meget fejl de har taget i opdragelsen af deres børn.

De medvirkende unge er helt klart en del af sweeper generationen – og har sikkert konstant fået at vide hvor fantastiske og dejlige de er. Det er selvfølgelig godt at rose sine børn, men jeg mener rent faktisk, at man også har en forpligtelse til at være ærlig, hvordan skal man ellers udvikle sig?  Man behøver ikke hver gang klappe i hænderne når ens pode fremviser en tegning eller et stykke hjemmelavet pynt til amagerhylden. Hvis ikke det er i orden, selvfølgelig udfra de forventninger man kan have til det enkelte barn, når man tager alder og åndsevner i betragtning, så sig dog at det ikke er godt nok.  Jeg ville selv hade altid at få at vide, at alt hvad jeg lavede var fantastisk – hvis ikke jeg får sandheden at vide, hvordan i alverden skal jeg så blive bedre. Der er meget stor risiko for, at de fleste af de medvirkende i For Lækker til Love en dag får sig en meget alvorlig overraskelse, når de engang får øjnene op for at verden IKKE drejer rundt om dem.

Know What

Imponerende og skræmmende

Skriv en kommentar

Det er med lige dele fascination og frygt at jeg betragter sådanne fotografier. Jeg er vildt fascineret af hvor ens en hel kohorte af mennesker kan marchere. Nu har jeg gransket dette fotografi nøje og det eneste uens jeg kan få øje på er, at man på tre af mændene lige akkurat kan skimte deres håndled. Hovederne er løftet lige højt i nøjagtig samme vinkel, hageremmen sidder præcis samme sted. Højre arm er bøjet i en eksakt vinkel og hånden er knyttet ikke for løst og ikke for fast. Foden er vippet nøjagtig lige højt op og ved den søde grød om ikke buksefolden på venstre ben falder sammen sted. Et fotografi som på en gang drager og skræmmer.

Billedet er af Sø-officerer fra The Chinese People’s Liberation Army, som marcherer på Tianamen Square i Beijing.

wpid-20140201_160651.jpg

Know What

Danmark tabte, jeg sagde det jo….

1 kommentar

Så skete det igen…. Danskernes tendens til hurtigere end Jens Lyn at vende på en underkop… Det sker hver evig eneste gang Danmark skal deltage i et eller andet sportsligt mesterskab. Helt i begyndelsen af mesterskabet, fase et, giver vi udtryk for spænding og forventning, glæde og sammenhold. Det varer dog ikke så længe før vi ryger ind i fase 2. Det er her, hvor eksperterne kommer på banen og fortæller os og hinanden hvor dårligt DE præsterer (i denne fase er det nemlig ikke længere “VI”). Og det er i fase 2, jeg altid bliver forundret over så helt utrolig mange kompetente mennesker der er indenfor den pågældende sportsgren. Så kommer den tredje fase, det er når Danmark efter mange kampe til trods for alle de kloge forudsigelser, stadig ikke er røget ud af mesterskabet. Det er her, hvor vi igen går ind i “VI-fasen”. Her kommer bemærkningerne om, at det er typisk dansk, nu tager vi r…. på dem alle.
Så kommer min yndlingsfase, fase 4, det er der hvor der skal kæmpes om medaljerne. Det er min yndlingsfase, fordi her står alle danskere sammen. Vi snakker med vildt fremmede mennesker på værtshuset, på gaden, i toget, ja allevegne og vi er alle glade og enige. Jeg tror faktisk, at hvis man lavede en statistik over voldsepisoder i den fase, så vil man se at de falder. Og ender det med en guldmedalje til Danmark, så vil Danmark være et helt umuligt land at starte en krig i på selve sejrs dagen og de næste 2-3 dage frem. Hold da op hvor vi alle elsker hinanden og hvor er VI gode. Men skulle det “kun” ende med en sølvmedalje, så hagler det ned med bebrejdelser og alle eksperterne fra fase 2 kommer nu på banen igen og fortæller, at det kunne man have sagt sig selv, DE var jo så dårlige.
Lige så sikkert som amen i kirken skal vi de 5 faser igennem ved hvert mesterskab….og det er der måske noget trygt i, omend jeg synes det er irriterende, at vi ikke også kan være kærlige selvom det”kun” er sølv.

Læs resten Danmark tabte, jeg sagde det jo…. →

Know What

Alene og glad…

Skriv en kommentar

walking-aloneHvordan kan det være at man i så mange år kan være glad, tilfreds og lykkelig i sin ensomhed – som det modsatte af tosomhed og pludselig en dag, så kigger man sig om efter en partner? Er det de dommedags profetier, man har hørt på i mange år, der går i opfyldelse? Dem der forudser at man bliver ensom – som i trist og alene – på sine gamle dage,hvis ikke man har en mand at dele alderen med. Det er da irriterende….. jeg har en håndfuld rigtig gode, skønne, dejlige veninder – vi kan da sagtens give hinanden en masse flersomhed.

Jeg nægter at bukke under for profetierne og jeg nægter at “lede” efter den eneste ene, så lad os nu være, lad være med altid at skulle spørge ind til om man har en kæreste. Og når jeg svarer “nej” så fri mig for det sædvanlige modsvar:  ” det kan jeg da ikke forstå, du ser jo dejlig ud”. Hvad pokker har det med sagen at gøre?? Og det evindelige spørgsmål om man har en kæreste er bare med til at forstærke opfattelsen af at “det skal man da”. Kan vi ikke bare blive enige om at jeg nok skal sige til hvis jeg får en kæreste og kan vi ikke blive enige om, at vi er altså nogen som sagtens kan finde ud af at nyde livet uden at være gift.

PS. Jeg har kun været ensom en gang i mit liv og det var i den sidste halvdel af et ægteskab. Tænk lige over det!

Know What

Fyldte gamle hjerner…

Skriv en kommentar

Jeg har tilhørt/tilhører den type som ikke har så meget tålmodighed med at vente på at ældre mennesker lige skal bruge lidt ekstra tid på at finde svaret på det man eventuelt har spurgt om, selvom det er et ganske simpelt spørgsmål, hvor svaret burde ligge lige for. Jeg er også godt klar over at jeg nok bliver nødt til at opføre mig lidt bedre overfor den ældre generation i den henseende, da jeg jo snart selv tilhører den generation.

Heldigvis har jeg nu læst at britiske forskere har fundet ud af, at det ikke er fordi vi bliver dummere med alderen eller nødvendigvis fordi vi glemmer, men simpelthen fordi vores hjerner pga et langt liv er fyldt med viden om alt muligt. At vores hjerner fungerer ligesom computere og cwpid-20131129_140734.jpgomputere der har rigtig mange data og programmer bruger også længere tid på at finde frem til svaret.

Så det er altså ikke fordi vi ikke kan huske, når vi bliver gamle, det er simpelthen fordi vi er så kloge, at det tager længere tid at svare… jubiii