Tag-arkiv: kidnapning

Kage eller kidnapning

Afhængig af hvordan man ser på det, så er én af ulemperne ved at bo midt i byen – at det vrimler med bagerbutikker. Bagerbutikker der bugner af det lækreste brød, hvor krummen ser så sprød ud at den nærmest springer ind i munden på dig. Hvor flødeskumskagerne flyder så meget over, at man uvilkårligt tørrer sig om munden og hvor tørkagerne slet ikke lever op til sit navn, men tværtimod ligner noget, der vil smelte remoncen i munden på dig hurtigere end du kan få taget den første bid. 

Det var én af de dage, hvor jeg meget standhaftigt var gået forbi den ene bagerbutik efter den anden, uden at stoppe op eller gå ind. Jeg var stålsat på ikke at købe en kage med hjem til kaffen efter dagens lange gåtur. Men hvad skal en stakkels, sukkerhungrende kvinde gøre, når man møder et skilt, hvor der står:

Hey you!

Skinny people are easier to kidnap – so stay safe and eat cake!.

Når valget står mellem en kidnapning og en Brombærdrøm lavet på en nøddemarengsbund med en luftig brombærfromage ovenpå og toppet med friske bær, så bliver jeg nødsaget til at gå med Brombærdrømmen. Det kan du godt forstå, ik 🥰

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre . Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet. ☺️