Børnetøj?? fra Tokyo

Er lige vendt hjem fra Tokyo og var en tur i det lokale shoppingcenter. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro jeg var på udkig efter børnetøj….
 
Først så jeg på små fine barnevogne
Små søde festkjoler
Hygge træningstøjDer skulle da også være noget til en regnvejrsdag
Hov, vi skal da have smykker til festkjolen..
Alt sammen til menneskets bedste ven… HUNDEN
Godt jeg ikke er hund, siger jeg bare….
 

1 000000000

Så mange nuller er der bag en milliard. Tænk at Maersk har foræret så mange penge til undervisningen. Det er jo intet mindre end fantastisk. Jeg tror, vi var mange der fik en brat opvågen efter TV-programmerne om dysten mellem danske og kinesiske skolebørn. Det MÅ kunne lade sig gøre at forene en effektiv faglig/boglig indlæring med en opdragelse af ansvarlighed og selvstændighed, som vist nok er det vi bryster os af at lære vores unger i den danske folkeskole. Selvom jeg må indrømme at jeg ofte har svært ved at få øje på ansvarligheden.

Malala og Eusun

Malala YouSafzai, bare 16 år og indstillet til Nobels Fredspris. Begyndte som 11-årig at blogge anonymt om det strenge Taliban-regime. Ord kan ikke beskrive hvor fuld af beundring jeg er for piger som hende – der tør og som ikke sætter sig ned og venter på at andre gør noget. At hun så samtidig fremstår som en sød, ydmyg og taknemmelig ung pige gør ikke beundringen mindre. De samme følelser har jeg for Eusun Kim, der som 11-årig tog beslutningen om at lægge sig ned for at dø, men siden hen i 9 år var på flugt sammen med sin mor og søster fra Nordkorea – 9 år med sultedød, udnyttelser og menneskehandel. Den norske Talkshow vært Fredrik Skavlan har hende til interview i samme program som han interviewer Sting og Jeanette Bonnier – en “uretfærdig” sammensætning, for når man hører på en pige som Eusun Kim og man hører om alle hendes grufulde oplevelser, så blegner alt – ALT andet.

Piger som disse to er med til at gøre verden til et bedre sted at være. RESPEKT.

Malala                                                    Eusun

Københavns Kulturnat 2013

Her er lidt stemningsbilleder fra Københavns Kulturnat. Det er et helt fantastisk arrangement, hvor man får lov til at komme bag kulisserne, hvor man ellers normalt ikke har lov at færdes. Gaderne er fyldte med glade, forventningsfulde mennesker og der er en virkelig god stemning i hele byen.

Billede 1: Glade mennesker
Billede 2 og 3: Metrobyggeri Rådhuspladsen
Billede 4: En “celle” i et salatfad
Billede 5: Københavns Byret
Billede 6: 8-10 “celler i et salatfad
Billede 7 og 8: Hestetrukne brandsprøjter
Billede 9: Bedemandsfirma
Billede 10: Stemning inden dragshow fra Huset
Billede 11: tempel Ridder Ordenen


Hvidt/gult/sort/rødt og GRÅT guld

I går lagde jeg et temmelig langt indlæg på min blog som var et øjebliksbillede af hvor svært det er at få job -OGSÅ når man allerede er uddannet og har masser af erfaring.

Jeg har igennem lang tid undret mig helt vildt over hvor vanskeligt det er blot at komme igennem til en samtale, når CPR nummeret kommer ned under 1980. Og jeg forstår det ikke – hvor ofte har jeg ikke hørt udtrykket “det grå guld” (dumt udtryk), men der er tilsyneladende ingen, der er interesserede i guld, hvis det er “gråt”. Vi er ellers færdige med at være syge med små børn og er sjældent selv for syge til ikke at kunne gå på arbejde. Vi er fra en tid, hvor man ikke pjækker, vi har fundet ud af i hvilken retning ens jobinteresser ligger og er dermed stabile. Vi ved hvad vi vil, og vi har masser af livserfaring, som er (ægte)guld værd i alle jobsituationer. Giv alle en chance – uanset alder – hvis jobprofilen passer og inviter til en samtale og lad den afgøre hvilken farve guldet skal have.

SIdste salgsdato overskredet…..

Danmarks Radio P3 gør i øjeblikket et godt stykke arbejde med at skaffe elevpladser til unge ufaglærte. Jeg lytter til det med et halvt øre når jeg er hjemme og det lyder som om de har rigtig meget held med projektet. Stor respekt for det og selvfølgelig skal vi finde noget arbejde til de unge. MEN, hvad med os gamle……. så snart du har rundet de 50 bliver det på arbejdsmarkedet betragtet som om din sidste salgsdato er laaangt overskredet… Det vil jeg skrive noget mere om de nærmeste dage…. i dag vil jeg “nøjes” med at copy/paste en mail jeg har fået af en veninde (med hendes tilladelse), som meget klart beskriver hvordan det er at være “udenfor”. Indlægget er noget længere end hvad en blog normalt kan bære, men bær over med mig denne ene gang 🙂
NØDRÅB !!!!!!!!!!
Ledig med for meget erfaring …………………NOW WHAT – jeg vil jo bare gerne i arbejde…….
 Jeg er jobsøgende, jeg er arbejdsløs, jeg er ledig, jeg er imellem jobs, jeg er tilgængelig ….men mest af alt er jeg træt af at ligge vågen og spekulere over ………..NOW WHAT
Kunne jo også beskrive det mere positivt såsom, jeg søger nye udfordringer, jeg har endelig masser af fritid, jeg kan få ordnet alt det jeg har manglet tid til, jeg kan ses med mine venner så tit jeg vil og for første gang i mit liv har jeg har således rigtig god tid til at reflektere over hvad jeg egentlig har lyst til……………………….. det lyder jo meget mere besnærende, ik ?
Problemet er bare at frygten for fremtiden overskygger alt…….og ikke giver megen mental plads til at sætte sig ned og mærke efter, og når jeg så gør det, er det eneste jeg mærker at jeg virkelig har lyst til at komme i arbejde.  Blive en del af fællesskabet, bidrage, få kollegaer, bruge min energi og erfaring, så jeg kan få ro på tankerne og overskud til at reflektere over hvad det er jeg virkelig vil…….

Jeg søger nu alle relevante og irrelevante stillinger jeg falder over, booker mig selv til kaffemøder hos alle der kan tænkes at have nogle kontakter eller ideer jeg kan bruge, pløjer jobportaler igennem, passer mit forløb hos min tålmodige og overskudsagtige coach, tager al den uddannelse jeg kan få lov til. Er færdig med at skamme mig over at være ledig og taler åbent om, at det er svært når folk spørger, og tuder også når jeg overvældes af “tristhed”.
I 35 privilegerede år er jeg blevet inviteret til stort set alle de jobs jeg har haft. Min energi, min viden og mit store overskud har altid været min styrke, og det har andre heldigvis også kunne se og bruge……. Jeg har haft et liv i luftfartsbranchen med travlhed, spændende job, rejser og opgaver. Masser af sjove og dygtige kollegaer og en hverdag fyldt med glæde og travlhed. Mit job har også altid været en af mine “hobby’s”, så det er et stort hul der skal udfyldes nu.

Startede min ledighed fuld af forventninger til næste opgave og var ret overbevist om at med mit omfattende netværk skulle der hurtigt være bud efter mig igen.
Hurtigt blev jeg klar over at uanset hvor gerne venner og netværk vil hjælpe ……så er der ganske enkelt ikke mange jobs ledige, rejsebranchen skærer ned, og især mellemlederne bliver overflødige i takt med automatisering, outsourcing mm.
 Nu her 8 måneder og et utal af ansøgninger og høflige afslag senere fik jeg lige lyst til at dele mine erfaringer med at være ledig og aktivt søgende.

Følelsen af at være udenfor arbejdsfælleskabet, det at der ikke lige er nogen der har brug for mig, kan virke lammende indimellem.
Jeg lukker faktisk tit persiennerne om morgenen, så jeg ikke ser alle dem der cykler på arbejde. Jeg har nemlig erfaret at jeg er misundelig på skraldemanden, ham der leverer mad til min pensionist nabo, og på dagplejeren der triller af sted med 4 unger i en kæmpe barnevogn……..ja ja OKAY lidt selvsving må man gerne gå i 🙂
Jeg tænder med påtaget forventning min PC hver morgen, og finder kun Bilka avisen i min indbakke….det er sgu ikke for småbørn at gå fra 100 mails der krævede min opmærksomhed til ingenting – udover hvad jeg selv har aktiveret af jobportaler og netværksgrupper, små køb på Trendsales og så naturligvis facebook hvor jeg i øjeblikket konstant opdaterer med alt muligt, som reelt er uinteressant for andre…….. takker for de mange Likes der gir en fornemmelse af at være med helt fremme ….jeg lover at det går i sig selv straks jeg får arbejde.

NETVÆRK NETVÆRK NETVÆRK og det er alt siger alle, og det er rigtigt at netværk er meget vigtigt, problemet er bare, at jeg nu er på anden runde i mit netværk og er bange for, at der snart går “metaltræthed” i optimismen rundt omkring.
Alle jeg har kontaktet har været super imødekommende, og har svaret positivt, hvilket har været opmuntrende under vejs, og alle har enstemmigt sagt at – sådan en kapacitet som mig nok skal få arbejde hurtigt.

Søg uden for din branche, prøv noget helt andet, bliver der sagt:

Det gør jeg også, men gang på gang møder jeg svaret, at med det store antal ledige der er på markedet vælger virksomhederne  ansøgere der er “spot on” på stillingerne.
1959 på CPR nummeret er heller ikke befordrende i disse tider, så jeg ser med glæde frem til at de nu afskaffer CPR numrene, eller hvad det nu er der skal ske 🙂

Nogle af de afslag jeg oftest møder er :
– Imponerende CV, men vi har fundet kandidater der er “spot on” på stillingen som vi har valgt at gå videre med.
– Overkvalificeret…. så bliver det ikke bedre vel ??? Vi gemmer din ansøgning til der kommer noget der er mere passende til dig    med dit omfattende CV….

-Du er jo ledertypen, så vi er usikre på om du kan trives med så meget “hands on” som der er i dette job……….

-Du er tydeligvis en stærk, erfaren og dygtig kvinde, men med dine mange leder-opgaver er vi bange for at du vil få svært ved at indgå i vores unge team

35 års erfaring  er tydeligvis bare lige i overkanten, men (K)NOW WHAT ……… jeg kæmper videre og er trods alt stadig overbevist om, at der også er en plads til mig på arbejdsmarkedet igen…………snart.

 
Skulle nogen ligge inde med viden om hvad det er jeg vil, har ideer og forslag til nye veje at søge arbejde, eller har nogle kontakter er i meget velkomne til at skrive til mig på Lykkenshoej@hotmail.com
Min Linkedin profil – Bente Poppelhøj Nielsen – er opdateret med min erhvervserfaring og mine karrieremål.
 
Tak fordi i læste mig indslag på (K)NOW WHAT

Æg Æg Æg

Jubiiiiiii….

Nu må jeg spise æggeblommer igen, RÅ æggeblommer. Så nu skal jeg have æggesnaps, løvemad, kiksekage, æggesnaps, sol over gudhjem, mayonnaise, æggesnaps og meget meget mere…. uden dårlig samvittighed. (Indrømmer gerne for en snæver kreds at jeg faktisk har spist rå æggeblommer, også i forbudstiden)


Jamenøhhhhh…

Har I lagt mærke til, hvor mange der starter med at svare på et spørgsmål på denne måde?? Når man ser interviews på TV, så er det mere reglen end undtagelsen. Det gælder ikke kun os almindelige mennesker, men også i meget høj grad de professionelle journalister som er ansat på diverse TV-kanaler. Bortset fra de “gode gamle”, som har lært teknikken. Jeg ved godt, at det måske er en slags “tænke-pause” inden svaret kommer, men jeg synes det virker uprofessionelt. Hvorfor ikke bare være stille i 3 sekunder og tænke efter – i stedet for at starte alle svar med….. jamenøhhhhh…

%d bloggers like this: