Når ens arbejde fylder for meget…

NowWhat?
Er der nogen her som kender til det???  Er du stadig glad for selve jobbet, men hvor det er begyndt at fylde for meget? Jeg har en god veninde som udtrykte det således: I øjeblikket er din fritid en parantes i dit liv. Er det ikke vigtigere, at det er dit job der er en parantes?

JO DET ER DET, så jeg glæder mig til at komme på deltid. Hvis du har gode forslag til, hvorledes man sætter sit arbejdsliv i parantes, så kom med dem 🙂

Know What…

Ca. 30 % af den danske befolkning er – så vidt jeg har regnet ud – mænd og kvinder over 18 år som bor alene – altså uden en partner. Det synes jeg er et rimeligt højt tal. Derfor forstår jeg ikke, at vi ikke bliver bedre tilgodeset i diverse supermarkeder… Kigger du i køledisken efter madvarer så ligger koteletterne pakket med minimum 2stk eller 4stk eller endnu flere…. Gulerødderne ligger i 2-kilos poser og det samme gør kartoflerne. De gode tilbud går altid ud på at købe helt vildt mange koteletter eller bøffer eller kyllingefileter.

Jeg kan godt regne ud at jo større partier butikken køber ind des billigere får de varerne – og dermed også – håber jeg – os forbrugere. Men i forvejen er det dyrt at være enlig – der kun én til at betale huslejen, kun én til at betale varmeregning og elregning (og forbruget er ikke dobbelt så stort bare fordi man er to) – kun én til at betale når vaskemaskinen går i stykker, kun én til at betale diverse fødselsdagsgaver til venner og familie osv osv. Jeg vil også have billige tilbud på portioner der passer til mig…. jeg har ikke en fryser til at fryse ned i – og jeg gider ikke spise koteletter 4 dage i træk.

Konform Boheme

Jeg ønsker mig at leve et liv, der både er konformt og boheme-agtigt. Med det mener jeg, at jeg holder lige så meget af liguster-romantikken, som af boheme-tilværelsen, så længe livet bare indeholder begge dele. For mig leves livet indholdsløst, hvis det kun indeholder det ene af de to elementer. Kunsten består i at få begge dele ind i livet , således at det åbenbare, det positive i begge verdener bliver synligt. Det kræver som bekendt farven sort for at kunne se hvidt.


Now What…. Midt i livet

Now What rammer ret præcist den tilstand jeg befinder mig i nu…… Et spørgsmål jeg aldrig tidligere i livet har stillet mig selv, jeg har aldrig før bekymret mig om, hvad der nu skulle ske. Jeg har heller aldrig tidligere været i så meget opbrud som jeg er nu – Jeg ønsker mig et nyt job, selvom jeg ved det højst sandsynlig betyder mandag til fredag og ikke skiftende arbejdstider som jeg har nu og holder rigtig meget af. Jeg har mod på at flytte til en anden landsdel, selvom jeg har været storbymenneske i mange år med tryk på “storby”. Jeg ønsker mig en mand at dele det hele med, selvom jeg har haft det fantastisk uden en mand i mere end 10 år. Er jeg ved at blive kedelig… eller er det fordi jeg er blevet ramt af virkeligheden. Virkeligheden om, at det at få et nyt job i min alder ved den søde grød ikke er så nemt. Virkeligheden om, at livet i storbyen måske mere egner sig for dem der er yngre og virkeligheden om, det at møde en mand ikke er særligt nemt, da det ikke ligefrem bugner med steder i byen for dem over 30, hvor man kan møde nogen. Den virkelighed som gælder for de fleste på 50+ og som er en anden virkelighed, når man endnu ikke har rundet de 50. Nå pyt, godt man er født med et optimistisk sind, jeg bliver ved med at sparke døre ind og danse på bordene, og det kan man vel godt selvom man bor i provinsen og arbejder mandag til fredag og har en mand der kommer hjem hver aften.

Know What…Børn

Så har jeg lige hørt diskussionen igen om hvorvidt de unge mødre (eller det gælder vel også gamle mødre) skal have lov at amme på diverse cafeer.
Mit indtryk er at den overophedede debat der var i sommer om dette emne var kørt ud af proportioner. Jeg har også noget imod at der bliver ammet på cafeer, men det er ikke fordi jeg ikke vil se bare bryster. Dem er jeg helt ligeglad med – det er måden “rummet” bliver indtaget på. Der skal være plads til barnevogn mellem de små cafeborde og ekstra stole skal bruges til diverse tasker med babytilbehør.

For min skyld må du amme hvor du vil, bare du ikke forventer verden står stille imens og bare der også kan være plads til os andre som er over småbarnsstadiet.

Cykling….


Jeg kommer gående i mine egne tanker ned ad Strøget – og jeg er sikker på, det kunne være et hvilket som helst strøg i Danmark. Jeg har solen i øjnene og ser derfor først i sidste øjeblik den cyklist, der i høj fart kommer susende mod mig. Hold da op hvor blev jeg forskrækket – og hold da op hvor blev jeg vred…..
Jeg skal ikke pudse min glorie – for jeg indrømmer at jeg også cykler, hvor man ikke må – men jeg synes det mindste man kan gøre, når man foretager sig noget ulovligt, det er at være lidt ydmyg overfor det. Altså at det ikke er mig, der har førsteret til at cykle på en gågade eller på fortovet – det er rent faktisk fodgængerne der har førsteretten. Så hvad med at vise hensyn, når man nu gør noget ulovligt – cykle dog lidt langsomt eller stop op og træk hvis der er mange mennesker og frem for alt – behold den F… finger i lommen, bare fordi man tillader sig at råbe ad dig

Posted by Picasa

Midt i Livet

Now What rammer ret præcist den tilstand jeg befinder mig i nu…… Et spørgsmål jeg aldrig tidligere i livet har stillet mig selv, jeg har aldrig før bekymret mig om, hvad der nu skulle ske. Jeg har heller aldrig tidligere været i så meget opbrud som jeg er nu – Jeg ønsker mig et nyt job, selvom jeg ved det højst sandsynlig betyder mandag til fredag og ikke skiftende arbejdstider som jeg har nu og holder rigtig meget af. Jeg har mod på at flytte til en anden landsdel, selvom jeg har været storbymenneske i mange år med tryk på “storby”. Jeg ønsker mig en mand at dele det hele med, selvom jeg har haft det fantastisk uden en mand i mere end 10 år. Er jeg ved at blive kedelig… eller er det fordi jeg er blevet ramt af virkeligheden. Virkeligheden om, at det at få et nyt job i min alder ved den søde grød ikke er så nemt. Virkeligheden om, at livet i storbyen måske mere egner sig for dem der er yngre og virkeligheden om, det at møde en mand ikke er særligt nemt, da det ikke ligefrem bugner med steder i byen for dem over 30, hvor man kan møde nogen. Den virkelighed som gælder for de fleste på 50+ og som er en anden virkelighed, når man endnu ikke har rundet de 50. Nå pyt, godt man er født med et optimistisk sind, jeg bliver ved med at sparke døre ind og danse på bordene, og det kan man vel godt selvom man bor i provinsen og arbejder mandag til fredag og har en mand der kommer hjem hver aften.

20130101_132554

%d bloggers like this: