Jeg er ikke typen, der gemmer på ting, jeg ikke længere bruger, såsom gammelt sengetøj, gamle møbler, nips, bøger jeg ikke syntes om at læse igen, børnetøj som ens veninders børn måske engang vil arve (vel vil da ej), legetøj til eventuelt kommende børnebørn, redskaber der måske kan repareres (det bliver de aldrig), karakterbøger fra dengang det fandtes osv. Tingene bliver behørigt afleveret på en genbrugsstation eller kasseret.
Og med mit flytte-gen (jeg er vel oppe på omkring 44 flytninger eller mere), så ville det heller ikke give mening, at blive ved med at pakke ting ned og ud, som ikke har andet formål end at blive pakket ned og ud.
Der er dog ganske få ting, som har fået lov at overleve (bare det ikke fylder i omfang), såsom dette brev jeg fandt forleden:
Jeg har gemt det af flere årsager: Både fordi jeg kan huske, jeg blev glad for, at Jeff selv havde formået at formulere et brev – og fordi han havde den samme oprørstrang mod mig, som alle andre børn har mod deres forældre.
(Og så kan jeg godt lide, at han ville forlade hjemmet med maner og slutter brevet af med et “Kys”) 😊😊
Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊
(K)NowWhat 