Sidder på et autoværksted og venter, mens min bil bliver gået efter i sømmene.

Jeg sidder i et lille “vente-værelse” med en sort, slidt lædersofa og et sort firkantet sofabord. Nogen har forsøgt at gøre det lidt hyggeligt med en lille palme sat ned i en sort urtepotte. Men nogen har også glemt at vande den, så den er i en noget sørgelig forfatning. Udvalget af magasiner man kan læse i, mens man venter, er stort – men kun hvis man interesserer sig for biler. 😉

Jeg sidder og kan kigge ind i et lille lagerrum, hvor der står et par udslidte dæk og på hylderne ligger der en masse gamle bilradioer i en stor pærevælling. Døren ind til værkstedet med påskriften “Kun adgang for personale” går konstant op og mekanikere i alle aldre går ud og ind – alle med sorte overalls, sorte negle og sort dag-gammelt skæg til fælles. Skal du tale med værkstedet foregår det gennem en glasluge som bliver skubbet til side og i det lillebitte kontor flyder det med papirlapper og nøgler. Og under noget der ligner resterne af en nummerplade, kan man lige ane en gammel sort KIRK telefon. På kontoret til højre for “vente-værelset” er der en skranke, som langt fra ligner de skranker man f.eks ser på hudplejeklinikker. Her er ingen friske blomster dekorativt anbragt og her er ingen fejlfrie unge kvinder i hvide kitler. Den her skranke er bikset sammen af nogle plader og den bærer tydeligt præg af, at her må man gerne lægge tandremme, oliefiltre, hjulkapsler og deslignende. Der er 6 skriveborde – som man måske under andre former ville kalde et kontorlandskab – her er det bare 6 skriveborde. Bordene er små og stammer fra den tid, hvor der lige var plads til at skubbe en stol med hjul ind mellem de to skuffesektioner, hvorpå skrivebordspladen hviler. Hele lokalet bærer i den grad præg af en mandeverden. Ikke et eneste sted står der et indrammet billede af en kone/kæreste, ikke et eneste sted hænger der børnetegninger og ikke et eneste sted står der noget der ligner en grøn plante. Samtlige skriveborde bugner af papir i u-systematisk rod blandet med tomme cola-dåser og kaffekrus med striber af sort kaffe ned langs siden – lidt tændrør og andre dingenoter, som jeg ikke kan identificere.

Det er sjovt at få lov til at være en flue-på-væggen i en times tid og se ind i en mandeverden som  (her ihvertfald) får lov at bestå uden indblanding af kvinder.