Jeg har igennem mit arbejde haft det privilegie at kunne opleve og se mange landes kulturskatte og turistattraktioner. Hvis jeg ville, kunne jeg gå på Louvre og se de smukke malerier eller på MoMa og se al kunsten eller Den Forbudte By og fornemme lidt af tidens vingesus, osv osv og jeg har da også set en hel del af det. Altsammen noget der fortæller om landet som det VAR.
Men det der trækker mest i mig når jeg er ude, det er at opleve det hverdagsagtige. Det er at gå rundt i de gader, som ikke er beregnet til turisterne. Det er at stå og kigge ind i en skolegård og se hvordan frikvarteret leves lige præcis der. Det er at gå ind på et møntvask og opleve stemningen. Det er at stå stille ved en byggeplads og studere det mylder der foregår der, det er at sidde på en bænk i en lokal park og bare studerer folk. Og helst hvis jeg kan få fat på en cykel, så jeg kan komme vidt omkring – fra de fattige kvarterer til de rige kvarterer. Jeg var engang på en sådan cykeltur i en storby i USA og fik på et tidspunkt lyst til et stykke chokolade. Jeg var i et mindre pænt kvarter – kan man vist godt kalde det – ikke meget grønt at se på, men masser af asfalt, løsgående hunde og store skrammede amerikaner biler. Jeg kommer forbi en automat ved en busstation. Automaten havde set bedre dage og det var da heller ikke alle ruder i automaten som var i et helt stykke, men jeg fik min chokolade ved at putte adskillige mønter i automaten, som kun tog imod kontanter.
Dagen efter befandt jeg mig i et kvarter som var den direkte modsætning til dagen før. Her var gaderne velholdte, træerne nyklippede, ingen busser og hundene havde tøj på. Her kom jeg også forbi en automat. Den tog også kun imod kontanter og den var i modsætning til automaten fra dagen før ligeså nypudset som bilerne i kvarteret. Jeg kunne ikke trække chokolade, men jeg kunne trække ægte Beluga Kaviar til 3500 Dollars – og også her kunne man kun betale kontant!!
Sådanne oplevelser fortæller mig om landet som det ER – lige nu og her.
(K)NowWhat 
