Kategoriarkiv: Eftertænksomheder

Fra grandiøs til inferiør

Den Kgl Postgård, sådan hed posthuset i Købmagergade, København tidligere og det har altid stået for mig som et meget smukt hus. Den store, gamle, flotte bygning har ligget der i mere end 250 år og stedet emmede tidligere af postdiligencer og posthorn. Man trådte ind i en sal med brede, slidte stenfliser på gulvet og de tre af væggene var besat med skranker af træ, der var udskåret på den smukkeste måde. Hver skranke var en slags bås for sig selv – en bue, også udskåret i træ, indrammede den postmedarbejder der sad, højt hævet over gulvet, bag skranken.

Bygningen var tidligere et palæ og der var bestemt også noget prægtigt over at træde indenfor og aflevere breve eller sende pakker. Jeg tog gerne en omvej, bare for at kunne kigge indenfor og ganske kortvarigt føle mig hensat til en tidsalder, hvor alting var håndlavet og bygningerne på smukkeste vis blev udsmykket både udvendigt og indvendigt.

Så blev der ændret lidt på udseendet – de flotte træudskæringer blev fjernet fra hver skranke, der blev indført nummersystem og hver postmedarbejder sad nu ikke længere bag sin egen smukke, udskårne bue, men nærmere ved en lang kedelig skranke. Det tog ret så meget af det grandiøse af stedet – men stengulvet, som her og der vidnede om, at mange mange mennesker igennem flere hundrede år havde haft sin gang i huset, beholdt de dog.

Nu er posthuset i Købmagergade lukket og slukket og flyttet til Pilestræde. Det lyder umiddelbart ikke så slemt, det er jo også en gammel københavnergade – men etaten har formået at finde den mest kedelige bygning i den gade og indvendigt er der grimmere end grimt. Det nye posthus er en øjebæ, og det er synd for os kunder, men så sandelig da også for de medarbejdere, der skal arbejde i de omgivelser hver dag. Ja, ja, jeg ved godt der kommer økonomi indover, men der må da være en bundgrænse for hvor grimt, man kan tillade sig at indrette offentlige bygninger.

Nu er det bare at vente og se hvad der skal ske med det gamle palæ i Købmagergade – men ærgerligt er det, når et link tilbage til fortiden lukker.

Dagens kontrast-tanke

20150806_081754

Vågnede kl 0730 i morges til en stilhed uden lige. Vejret viste sig fra sin bedste side i sommerudgaven. Temperaturen stod allerede på 24 grader og ikke en vind rørte sig, duggen glimtede som tusindevis af diamanter i græsplænen, og den hvide kat, som engang imellem besøger haven, lå dovent under æbletræet. ALT var tyst – selv fuglene holdt en andægtig pause i pipperiet, sikkert lige så benovede som jeg over dagens skønhed.

Den første lyd hørte jeg på turen ned til stranden – den kom fra et egern, der løb lige ind foran mig og vist nok blev temmelig forskrækket og udstødte en lille pibelyd.

20150806_080935

Jeg nød i den grad min morgen og stilheden og blev først forstyrret af en elektronisk lyd, da der bippede en påmindelse ind på min telefon. Og her slog kontrast-tanken for alvor igennem.

I dag skulle jeg nemlig have været i Skanderborg – til Smuk Fest.

I stedet for at vågne til absolut stilhed og med duften af dugfriske grantræer i næsen, kunne jeg være vågnet i et lummert og lunt telt på en mere end overfyldt teltplads, med lugten af urinaler i næsen og med en lille bagskid på efter for store indtagelser af diverse shots og med en summen for ørerne efter nattens høje musik fra de mange scener på Smuk Fest.

I stedet for at være gået ned til stranden og starte dagen med en frisk morgendukkert – kun i selskab med marsvin og (sommetider) en enkelt sæl, så ville jeg have kunne se frem til at skulle stå i kø til overfyldte og ikke altid helt appetitlige brusekabiner. Til at skulle dele toilet og telefonoplader med tusinde andre mennesker og til en alenlang buskø ned til festivalpladsen. Men det ville også være udsigten til endnu en dag i godt selskab med gode venner, det søde Skraldehold og ikke mindst deres verdensberømte “skraldejuice”, mere musik og flere promiller, masser af fest og bestemt ikke mindre larm.

Begge dele er lige godt ❤️

20150804_071811

Downgradings…. let it go….

Lige så vidunderligt det er med upgradings – lige så kedeligt er det med downgradings – se mit tidligere blogindlæg.https://nowwhat.dk/2015/05/14/upgradings-bring-it-on/

Nu er jeg hjemme fra USA og tilbage i min lille og gamle bil. Sjovt nok havde jeg absolut ingen problemer med, hurtigere end lynet, at vænne mig til en stor bil med automatgear, masser af plads og masser af finesser – men der skulle kun 6 dage i en luksusbil til, før jeg havde glemt, hvordan man kører i en ganske almindelig lillebitte bil med manuelt gear og meget lidt plads. Og da min venstre fod allerede havde vænnet sig til ikke at skulle lave noget, udover at slå takten til musikken, der bragede ud af de 4 højtalere i amerikanerbilen, så startede jeg dagen i dag med at køre ind i bilen, der var parkeret foran. Jeg havde glemt, at gearstangen ikke er udstyret med et “P”, og at jeg derfor burde træde koblingen ned, inden jeg startede motoren – med det resultat at jeg lavede et meget lille fint kaninhop fremad og lige ind i den bil, der var parkeret foran mig.

Og allerede kort tid efter var venstre fod tilbage i den behagelige, afslappede position i venstre side af bilen og glemte, at den skulle på arbejde, når der skulle skiftes gear – UPS for en lyd. 😦

Min Karen Blixen stol, som jeg havde bestilt i Ilva, skulle hentes og den kunne have ligget i mindst 4 kopier i min amerikanske bil – det var MEGET svært, bare at få det ene eksemplar jeg havde købt, moslet ind i min egen lille bil (for slet ikke at tale om at få den ud igen).
Jo, der er en verden til forskel, jeg elsker dog stadig min lille bil, men må vist bare erkende, at jeg egner mig ikke til downgradings 🙂

PS.. Og desværre tog det heller ikke ret mange splitsekunder, før jeg var oppe i samme omdrejninger som resten af Danmarks trafikanter i hidsighed – der er en VERDEN til forskel på, hvordan man kører her i Danmark og så i USA…..

Hvis du vil følge min blog, så meld dig til i øverste højre hjørne, så får du automatisk besked, når der er nye indlæg. Jeg lover at jeg ikke vil spamme dig 😉

Upgradings….. bring it on… :-)

Man bliver hurtigt forvent med upgradings i alle afskygninger. 🙂
Det har ikke taget meget mere end en halv dag, at blive helt vild med “min” nye store bil med: automat gear, kamera så jeg ikke bakker ind i noget, aircondition (helt uundværlig her i 35 grader ++), et bagagerum som kan indeholde kufferter og kørestol og så er der stadig plads til overs, en GPS med en venlig stemme, sæder som får en til at føle, man synker ned i yndlingslænestolen, tonede ruder så man ikke kan kigge ind, vinduesvisker, som kan indstilles til at viske i hvilket som helst tempo, soltag (som jeg først opdagede efter 4 timer) – og med garanti en hel masse andre features jeg stadig ikke har opdaget.wpid-20150513_175322.jpg Og den venlige dame fra Alamo sagde kun: Du vælger bare hvilken bil du ønsker af alle de SUV’er, der holder i venstre række…..Her var ca 10 at vælge imellem, og jeg valgte kun en i mellemstørrelse – det føltes som om, jeg burde have kørekort til lastbil, hvis jeg havde taget den største – og det er, som bekendt, ikke størrelsen, det kommer an på…. siger de 😉
Selvom det kun er en lejebil, så er det temmelig overvældende, når jeg først for rimelig nylig er gået fra en 15 år gammel Raleigh cykel til en 8 år gammel lillebitte Citroën C1 – for så pludselig befinde sig bag rattet i denne for mig store bil….. nøjjjj hvor jeg nyder det 🙂
PS. Jeg glemte at spørge om man skal bruge benzin eller diesel, mon ikke det er benzin, når jeg ikke har fået anden besked ?

Hvis du vil følge min blog, så klik dig ind i øverste højre hjørne, så får du besked, når der er nye indlæg. Jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig.

Din sandhed er ikke min sandhed…. nødvendigvis

Sandheden en subjektiv størrelse….

Hvornår er noget sandt? Hvem bestemmer, hvad der er sandt? Nogle vil måske spørge hvad det er for et par mærkelige spørgsmål at stille – sandheden er vel sandheden!

For overhovedet at kunne eksistere i vores tidsalder, så har vi heldigvis en masse regler for hvad der er sandt – eksempelvis er 2+2=4. Den objektive sandhed.

Men når det kommer til emner, som ikke er regnestykker eller andet, der er helt klart beskrevne regler for, så stiller sagen sig anderledes.
Jeg har for nylig været på en restaurant som gav en fantastisk service og jeg tænker på, at det er en restaurant med et godt image – efterfølgende hører jeg en veninde beskrive det samme sted, men med den helt modsatte opfattelse – hvilket image er det korrekte for denne restaurant?
Egentlig er det ligegyldigt hvad sandheden er – for sandheden er, hvad man TROR den er.

Det er værd at huske på i diskussioner – at hvad der er sandt for mig, måske ikke er sandt for dig.

( Indtil det modsatte er bevist 😉 )

En god opskrift…..

Hvis jeg nu kunne mixe mig selv, så ville jeg gerne være en blanding af Ole Henriksen, Bonderøven og Annisette Koppel. Ole og Bonderøven har jeg beskrevet i et tidligere indlæg….(https://nowwhat.dk/?s=Ole+henriksen) og https://nowwhat.dk/2013/12/18/ole-du-ma-godt-smitte-mig/ )

Men Annisette er også et menneske jeg beundrer.
Jeg kender intet til hende, udover det man kan læse i de kulørte blade og fra de interviews der har været en del af i de mere seriøse magasiner.

“Hun er en konsekvent musiker”

har Søs Egelind sagt om Annisette – og for mig står hun også som et konsekvent menneske. Hun kommer med sit sort-farvede hår, sine sort-malede øjne, sine armbånd siddende langt op ad armen, sine lange hippiegevandter og sine bare tæer og giver indtryk af et menneske der hviler fuldstændig i sig selv. Hun ligger ikke under for “comme-il-faut” og gør hvad hun mener er rigtigt for hende – men måske i endnu højere grad – hvad hun mener er rigtig for hele verden. I love her ❤️

Opskriften på en ny mig skulle lyde på:
en del Annisette
en del Ole Henriksen
en knivspids Bonderøven
en del mig selv 🙆
Det hele æltes godt og grundigt i 20 minutter og bages langsomt til skorpen er sprød og gylden 😄

“Jeantofte-weekend”….

Jeg står op kl 0510 og mixer en proteindrik uden at vække min yndige familie som stadig sover. 40 minutter senere mødes jeg med mine venner på én af de golfbaner, som stadig kan give mig en udfordring!
3 1/2 time senere vælger jeg at springe øllen med drengene over og kører i stedet for til La Baguette og køber økologisk morgenbrød med hjem til familien, som lige er stået op. Min hustru, som er stewardesse i et udenlandsk flyselskab, er hjemme og efter morgenmaden kører vi i Dyrehaven med børnene, som cykler på grusstien, mens min hustru og jeg spadserer til den nærmeste golfklub, hvor vi spiser frokost og nyder et glas hvidvin. Børnene leger på putting-greenen og vi klapper hver gang bolde ryger i hul.
Kl 13 skal den yngste på 5 år have personlig træning af den professionelle goldspiller xxx og datteren på 3 år skal til ridning på den rigtige rideskole i Gentofte.
Familien er hjemme igen kl 15.30 hvor børnene får kakao og min hustru og jeg drikker kaffe..
Vi får som sædvanlig gæster og i dag kommer de kl 17, så vores børn kan lege sammen. Min hustru bixer en rejecocktail sammen efter ny nordisk tradition og hun serverer dem i gamle sylteglas, mens jeg griller en oksehøjreb købt hos den rigtige slagter. Jeg griller den på vores Weber grill – naturligvis i ét stykke og trancherer den ved bordet, mens vi voksne drikker god årgangsvin. Desserten i dag er hjemmelavet Creme Brulée. Efter at børnene er spist af bliver de puttet, og vi voksne drikker kaffe og jeg mixer “husets” helt specielle cocktail fremstillet på en speciel rom…
osv osv…

Jeg har taget mig friheden at trække de punkter ud som faldt mig i øjnene, da jeg, i et ellers lødigt dagblad, læste om denne herres helt normale weekend. Jeg sad tilbage med en kvalme-fornemmelse og et indtryk af dårlig reklame for den virksomhed han er direktør i..

Små-forelsket eller små-tosset….

Jeg ved det, jeg ved det….man kan ikke elske døde ting, man kan kun elske mennesker….. vil mange påstå.
Men sagen er den, at jeg altså er ret så over-meget-vild med mit sommerhus. Og tanken om at jeg har haft mulighed for at købe et sommerhus, som føles SÅ meget som mig, fylder min mave med næsten de samme bobler, som den fyldes af, når jeg er forelsket.

Når muligheden for at kunne køre derop ikke har været tilstede i nogle uger og når længslen bliver for stor, så sender jeg bare en sms til mit dejlige hus. Og når jeg så får svar, så er det næsten som at høre fra en kæreste, man ikke har hørt fra i lang tid☺️.

wpid-20140921_154136.jpg

Hvordan det? …. jo ser du….. jeg har fået installeret en fjernbetjening til min varmepumpe, således at jeg bare kan sende en sms til sommerhuset om, at nu er jeg på vej, så skru lige op for varmen, så der er dejlig lunt til jeg kommer. Den gadget kan jeg også bruge til at checke hvordan temperaturen er lige i dette øjeblik. Og når længslen efter at komme i sommerhus bliver for stor, så sender jeg en sms og spørger hvordan det står til – og fluks… efter 1 minut eller to får jeg en sms tilbage.😃 Reelt står der:
My address…. *status**. Actual: 14 – Set: 10_Heat Warning Low :8 – High:27 Battery:100% GSM signal (1-5):3

Men sådan læser jeg det ikke… næh næh… for mig står der:

Heiij Mitzie…. ihhhh hvor huset savner dig.❤️
Her er lidt koldt, men det gør ikke noget, for her er SÅ dejligt. Og du kan tage det helt roligt, alt står fint til og temperaturen er i øjeblikket 14 grader her i din stue…. kommer du ikke snart??

Tør man flytte til nord-sjælland….?

Er det mon livsfarligt at flytte permanent til nord-sjælland?wpid-20140914_152246.jpg
Det var egentlig den første tanke der slog ned i mig, da jeg sad og læste Lokalavisen for Gilleleje/Smidstrup området. Jeg aner ikke hvor mange husstande den pågældende lokalavis kommer ud til, men i hele Gribskov kommune er der ca 40.000 indbyggere og det er jo ikke så forfærdelig mange.

Nå, men tilbage til min første tanke om det er forbundet med livsfare at flytte til Gilleleje…. nej selvfølgelig er det ikke det, ikke mere livsfarligt end andre steder. Men som de af jer der følger min blog, måske husker fra et tidligere indlæg “Lykkehjulet bestemmer din Tortur”, så er jeg vild med at læse lokalaviser og det var, da jeg nåede frem til de sidste sider i avisen, at spørgsmålet om livet er kortere i nordsjælland – morbidt og kortvarrigt dukkede op 😉
Her på de sidste sider, finder man traditionelt alle annoncerne. Og midt imellem annoncer for diverse damefrisører, rørlæggere, dyrlæger, bilforhandlere, tandlæger, optikere og alt muligt andet godt, så var der ét bestemt fag hvor jeg ustandselig stødte på en ny annonce bare en anden leverandør. Intet mindre end annoncer fra 8 (OTTE) forskellige bedemænd…. hmmm det virkede bare lidt overvældende i den lille avis 🙂

Hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg, så benyt der af “FOLLOW” knappen øverst i billedet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen – og jeg lover ikke at “spamme” dig 🙂

Tør man flytte til nord-sjælland….

Er det mon livsfarligt at flytte permanent til nord-sjælland?wpid-20140914_152246.jpg
Det var egentlig den første tanke der slog ned i mig, da jeg sad og læste Lokalavisen for Gilleleje/Smidstrup området. Jeg aner ikke hvor mange husstande den pågældende lokalavis kommer ud til, men i hele Gribskov kommune er der ca 40.000 indbyggere og det er jo ikke så forfærdelig mange.

Nå, men tilbage til min første tanke om det er forbundet med livsfare at flytte til Gilleleje…. nej selvfølgelig er det ikke det, ikke mere livsfarligt end andre steder. Men som de af jer der følger min blog, måske husker fra et tidligere indlæg “Lykkehjulet bestemmer din Tortur”, så er jeg vild med at læse lokalaviser og det var, da jeg nåede frem til de sidste sider i avisen, at spørgsmålet om livet er kortere i nordsjælland – morbidt og kortvarrigt dukkede op 😉
Her på de sidste sider, finder man traditionelt alle annoncerne. Og midt imellem annoncer for diverse damefrisører, rørlæggere, dyrlæger, bilforhandlere, tandlæger, optikere og alt muligt andet godt, så var der ét bestemt fag hvor jeg ustandselig stødte på en ny annonce bare en anden leverandør. Intet mindre end annoncer fra 8 (OTTE) forskellige bedemænd…. hmmm det virkede bare lidt overvældende i den lille avis 🙂

Hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg, så benyt der af “FOLLOW” knappen øverst i billedet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen – og jeg lover ikke at “spamme” dig 🙂