Vågnede kl 0730 i morges til en stilhed uden lige. Vejret viste sig fra sin bedste side i sommerudgaven. Temperaturen stod allerede på 24 grader og ikke en vind rørte sig, duggen glimtede som tusindevis af diamanter i græsplænen, og den hvide kat, som engang imellem besøger haven, lå dovent under æbletræet. ALT var tyst – selv fuglene holdt en andægtig pause i pipperiet, sikkert lige så benovede som jeg over dagens skønhed.

Den første lyd hørte jeg på turen ned til stranden – den kom fra et egern, der løb lige ind foran mig og vist nok blev temmelig forskrækket og udstødte en lille pibelyd.

Jeg nød i den grad min morgen og stilheden og blev først forstyrret af en elektronisk lyd, da der bippede en påmindelse ind på min telefon. Og her slog kontrast-tanken for alvor igennem.

I dag skulle jeg nemlig have været i Skanderborg – til Smuk Fest.

I stedet for at vågne til absolut stilhed og med duften af dugfriske grantræer i næsen, kunne jeg være vågnet i et lummert og lunt telt på en mere end overfyldt teltplads, med lugten af urinaler i næsen og med en lille bagskid på efter for store indtagelser af diverse shots og med en summen for ørerne efter nattens høje musik fra de mange scener på Smuk Fest.

I stedet for at være gået ned til stranden og starte dagen med en frisk morgendukkert – kun i selskab med marsvin og (sommetider) en enkelt sæl, så ville jeg have kunne se frem til at skulle stå i kø til overfyldte og ikke altid helt appetitlige brusekabiner. Til at skulle dele toilet og telefonoplader med tusinde andre mennesker og til en alenlang buskø ned til festivalpladsen. Men det ville også være udsigten til endnu en dag i godt selskab med gode venner, det søde Skraldehold og ikke mindst deres verdensberømte “skraldejuice”, mere musik og flere promiller, masser af fest og bestemt ikke mindre larm.

Begge dele er lige godt ❤️