Now What rammer ret præcist den tilstand jeg befinder mig i nu…… Et spørgsmål jeg aldrig tidligere i livet har stillet mig selv, jeg har aldrig før bekymret mig om, hvad der nu skulle ske. Jeg har heller aldrig tidligere været i så meget opbrud som jeg er nu – Jeg ønsker mig et nyt job, selvom jeg ved det højst sandsynlig betyder mandag til fredag og ikke skiftende arbejdstider som jeg har nu og holder rigtig meget af. Jeg har mod på at flytte til en anden landsdel, selvom jeg har været storbymenneske i mange år med tryk på “storby”. Jeg ønsker mig en mand at dele det hele med, selvom jeg har haft det fantastisk uden en mand i mere end 10 år. Er jeg ved at blive kedelig… eller er det fordi jeg er blevet ramt af virkeligheden. Virkeligheden om, at det at få et nyt job i min alder ved den søde grød ikke er så nemt. Virkeligheden om, at livet i storbyen måske mere egner sig for dem der er yngre og virkeligheden om, det at møde en mand ikke er særligt nemt, da det ikke ligefrem bugner med steder i byen for dem over 30, hvor man kan møde nogen. Den virkelighed som gælder for de fleste på 50+ og som er en anden virkelighed, når man endnu ikke har rundet de 50. Nå pyt, godt man er født med et optimistisk sind, jeg bliver ved med at sparke døre ind og danse på bordene, og det kan man vel godt selvom man bor i provinsen og arbejder mandag til fredag og har en mand der kommer hjem hver aften.