Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at man hører om det væsentlig oftere end man gjorde tidligere. Det kan der være flere årsager til: enten er vi bare blevet bedre til at tale åbent om det eller også er der vitterlig mere mobning. Men det kan også være et definitions-spørgsmål hos den enkelte.
I flg. Den Store Danske Encyklopædi så kan mobning præciseres som negativ adfærd, der omfatter tre aspekter: 1) en systematisk forfølgelse 2) udført af en eller flere stærkere personer mod en svagere 3) i en situation, som ikke kan forlades.
Inden man beskylder andre for mobning, er det værd at se på ovenstående definition. Er det man føler sig udsat for f.eks. noget, der sker systematisk eller er det “dårlig karma” den dag mellem to eller flere personer. Jeg underkender på ingen måde at man kan være i situationer, hvor man føler sig meget dårligt behandlet, men det er en alvorlig sag at anklage nogen for mobning. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er fokus på mobning – for det måbare ikke foregå – det er ondskabsfuldt. Og det er vigtigt at huske på, at vi ikke allesammen er gjort af det samme stof og at vi alle har forskellige niveauer for, hvornår at nu er det nok. Men i og med at der er lovgivet om mobning, så har det en retslig status og så er det ikke et udtryk man skal bruge i flæng – man skal selvfølgelig heller ikke undlade at bruge det, hvis det vitterlig er mobning.
Og er det ikke mobning, som det er defineret i encyklopædien, men man alligevel ikke har det godt i det miljø man er i eller med det enkelte individ, så skal man naturligvis også påtale det. Men kald tingene ved deres rette navn.
Er det drilleri på arbejdspladsen eller er det den omgangstone, der nu en gang er på den enkelte arbejdsplads, som måske er rå –uden at være ondskabsfuld. Forskellige arbejdspladser – forskellige kulturer. Og man KAN ændre kulturen på en arbejdsplads.
Vi har allesammen et ansvar, både den forurettede og den der foruretter. Føler man sig forurettet, så mærk efter om det vitterlig er mobning. Og bliver man beskyldt for at være den der foruretter, så vær ydmyg og lyt efter og husk på at det er modtageren af budskabet der “bestemmer” tolkningen.