Jeg oplever mere mobning på arbejdspladsen i dag end jeg gjorde for 10 år siden…. eller gør jeg???Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at man hører om det væsentlig oftere end man gjorde tidligere. Det kan der være flere årsager til: enten er vi bare blevet bedre til at tale åbent om det eller også er der vitterlig mere mobning. Men det kan også være et definitions-spørgsmål hos den enkelte.
I flg. Den Store Danske Encyklopædi så kan mobning præciseres som negativ adfærd, der omfatter tre aspekter: 1) en systematisk forfølgelse 2) udført af en eller flere stærkere personer mod en svagere 3) i en situation, som ikke kan forlades.
Inden man beskylder andre for mobning, er det værd at se på ovenstående definition. Er det man føler sig udsat for f.eks. noget, der sker systematisk eller er det “dårlig karma” den dag mellem to eller flere personer. Jeg underkender på ingen måde at man kan være i situationer, hvor man føler sig meget dårligt behandlet, men det er en alvorlig sag at anklage nogen for mobning. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er fokus på mobning – for det måbare ikke foregå – det er ondskabsfuldt. Og det er vigtigt at huske på, at vi ikke allesammen er gjort af det samme stof og at vi alle har forskellige niveauer for, hvornår at nu er det nok. Men i og med at der er lovgivet om mobning, så har det en retslig status og så er det ikke et udtryk man skal bruge i flæng – man skal selvfølgelig heller ikke undlade at bruge det, hvis det vitterlig er mobning.
Og er det ikke mobning, som det er defineret i encyklopædien, men man alligevel ikke har det godt i det miljø man er i eller med det enkelte individ, så skal man naturligvis også påtale det. Men kald tingene ved deres rette navn.
Er det drilleri på arbejdspladsen eller er det den omgangstone, der nu en gang er på den enkelte arbejdsplads, som måske er rå –uden at være ondskabsfuld. Forskellige arbejdspladser – forskellige kulturer. Og man KAN ændre kulturen på en arbejdsplads.
Vi har allesammen et ansvar, både den forurettede og den der foruretter. Føler man sig forurettet, så mærk efter om det vitterlig er mobning. Og bliver man beskyldt for at være den der foruretter, så vær ydmyg og lyt efter og husk på at det er modtageren af budskabet der “bestemmer” tolkningen.
Øde subway station i Bronx New York…. Meget øde….Jeg står mutters alene på stationen i Bronx og venter på mit tog downtown og min hudfarve afslører at jeg med rimelig stor sikkerhed ikke bor her. Lige inden toget kommer, stiger en sort mama str 54++ ned på perronen (og ja, jeg er en hvid mama) og går ind i samme vogn som mig. Den vogn jeg sidder i er over halvt fyldt og de næste 20-25 minutter er jeg den eneste med min blege hudfarve. Ikke at det generer mig, jeg bemærker det bare og det tror jeg kun jeg gør fordi conciergen på mit hotel løftede øjenbrynene en anelse, da jeg spurgte om det var korrekt at jeg skulle med D linjen til Bronx. Men det er vel ikke meget anderledes end når det er omvendt. Mama 54++ holder konstant øje med mig og stiger af toget samtidig med mig på 34th. Lige inden jeg begynder opstigningen fra den dybe undergrund griber mama fat i armen på mig og spørger om min jakke er en Uniqlo og om jeg er glad for den, hun er nemlig på vej ud for at købe en til sig selv…… Vi følges ad hen til butikken 🙂
(K)NowWhat 