Sku ALDRIG hunden på hårene

Øde subway station i Bronx New York…. Meget øde….Jeg står mutters alene på stationen i Bronx og venter på mit tog downtown og min hudfarve afslører at jeg med rimelig stor sikkerhed ikke bor her. Lige inden toget kommer, stiger en sort mama str 54++ ned på perronen (og ja, jeg er en hvid mama) og går ind i samme vogn som mig. Den vogn jeg sidder i er over halvt fyldt og de næste 20-25 minutter er jeg den eneste med min blege hudfarve. Ikke at det generer mig, jeg bemærker det bare og det tror jeg kun jeg gør fordi conciergen på mit hotel løftede øjenbrynene en anelse, da jeg spurgte om det var korrekt at jeg skulle med D linjen til Bronx. Men det er vel ikke meget anderledes end når det er omvendt. Mama 54++  holder konstant øje med mig og stiger af toget samtidig med mig på 34th. Lige inden jeg begynder opstigningen fra den dybe undergrund griber mama fat i armen på mig og spørger om min jakke er en Uniqlo og om jeg er glad for den, hun er nemlig på vej ud for at købe en til sig selv…… Vi følges ad hen til butikken  🙂

Hverdags-kunst

Jeg elsker at gå i boghandler. Jeg holder af den specielle lugt der er og alle de mange titler man kan gå og kigge på. Og i dag hvor flere og flere boghandler også giver plads til at man kan sidde ned og bladre i bøgerne – flere steder er det oven i købet muligt at købe kaffe – ja så bliver det ikke bedre. Og hvilken boghandel er billedet så taget i???
Ingen….. det er nemlig “tapetet” dybt under jorden ved Nørreport Station 🙂

Mobning ??


Jeg oplever mere mobning på arbejdspladsen i dag end jeg gjorde for 10 år siden…. eller gør jeg???
Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at man hører om det væsentlig oftere end man gjorde tidligere. Det kan der være flere årsager til: enten er vi bare blevet bedre til at tale åbent om det eller også er der vitterlig mere mobning. Men det kan også være et definitions-spørgsmål hos den enkelte.
I flg. Den Store Danske Encyklopædi så kan mobning præciseres som negativ adfærd, der omfatter tre aspekter: 1) en systematisk forfølgelse 2) udført af en eller flere stærkere personer mod en svagere 3) i en situation, som ikke kan forlades.
Inden man beskylder andre for mobning, er det værd at se på ovenstående definition. Er det man føler sig udsat for f.eks. noget, der sker systematisk eller er det “dårlig karma” den dag mellem to eller flere personer. Jeg underkender på ingen måde at man kan være i situationer, hvor man føler sig meget dårligt behandlet, men det er en alvorlig sag at anklage nogen for mobning. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er fokus på mobning – for det bare ikke foregå – det er ondskabsfuldt. Og det er vigtigt at huske på, at vi ikke allesammen er gjort af det samme stof og at vi alle har forskellige niveauer for, hvornår at nu er det nok. Men i og med at der er lovgivet om mobning, så har det en retslig status og så er det ikke et udtryk man skal bruge i flæng – man skal selvfølgelig heller ikke undlade at bruge det, hvis det vitterlig er mobning.
Og er det ikke mobning, som det er defineret i encyklopædien, men man alligevel ikke har det godt i det miljø man er i eller med det enkelte individ, så skal man naturligvis også påtale det. Men kald tingene ved deres rette navn. 
Er det drilleri på arbejdspladsen eller er det den omgangstone, der nu en gang er på den enkelte arbejdsplads, som måske er rå –uden at være ondskabsfuld. Forskellige arbejdspladser – forskellige kulturer. Og man KAN ændre kulturen på en arbejdsplads.
Vi har allesammen et ansvar, både den forurettede og den der foruretter. Føler man sig forurettet, så mærk efter om det vitterlig er mobning. Og bliver man beskyldt for at være den der foruretter, så vær ydmyg og lyt efter og husk på at det er modtageren af budskabet der “bestemmer” tolkningen.  

Britiske Tilstande

Jeg tror det er absolut første gang i mit temmelig lange liv, at jeg har hørt om fornyelse på Christiansborg. Måske lige bortset fra dengang hvor folketingsmedlem Lene Bro mødte op iført hot pants og lange tætsiddende hvide støvler – hun så forrygende ud! Men bortset fra det, er der ikke sket det helt store derinde. Men nu må man, hver anden tirsdag i spørgetimen til statsministeren, tale og reagere “normalt” dvs komme med udbrud og grine og nikke eller ryste på hovedet ! – med andre ord må man opføre sig som vi gør i den virkelige verden. På sådan en som mig vil det helt klart have en gavnlig effekt – jeg vil nu se med og begynde at interessere mig mere for politik. Politik har i og for sig altid interesseret mig, men det er ikke lykkedes mig at fastholde en interesse – jeg er simpelthen faldet i søvn af kedsomhed. Hurraaaa for det initiativ

Flexicurity

Ordet er hentet fra et factsheet om Danmark fra Udenrigsministeriets hjemmeside. Det står for: “The great adaptability of the companies, without affecting the employees social security”.
Her står også at: “Foreigners say that with the system (workingsystem) we have in Denmark it is possible to be a complete person…….”

Må indrømme at set fra mit udkigspunkt, så føler jeg ikke, at jeg er en hel person i øjeblikket…….

Børnetøj?? fra Tokyo

Er lige vendt hjem fra Tokyo og var en tur i det lokale shoppingcenter. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro jeg var på udkig efter børnetøj….
 
Først så jeg på små fine barnevogne
Små søde festkjoler
Hygge træningstøjDer skulle da også være noget til en regnvejrsdag
Hov, vi skal da have smykker til festkjolen..
Alt sammen til menneskets bedste ven… HUNDEN
Godt jeg ikke er hund, siger jeg bare….
 

1 000000000

Så mange nuller er der bag en milliard. Tænk at Maersk har foræret så mange penge til undervisningen. Det er jo intet mindre end fantastisk. Jeg tror, vi var mange der fik en brat opvågen efter TV-programmerne om dysten mellem danske og kinesiske skolebørn. Det MÅ kunne lade sig gøre at forene en effektiv faglig/boglig indlæring med en opdragelse af ansvarlighed og selvstændighed, som vist nok er det vi bryster os af at lære vores unger i den danske folkeskole. Selvom jeg må indrømme at jeg ofte har svært ved at få øje på ansvarligheden.

Malala og Eusun

Malala YouSafzai, bare 16 år og indstillet til Nobels Fredspris. Begyndte som 11-årig at blogge anonymt om det strenge Taliban-regime. Ord kan ikke beskrive hvor fuld af beundring jeg er for piger som hende – der tør og som ikke sætter sig ned og venter på at andre gør noget. At hun så samtidig fremstår som en sød, ydmyg og taknemmelig ung pige gør ikke beundringen mindre. De samme følelser har jeg for Eusun Kim, der som 11-årig tog beslutningen om at lægge sig ned for at dø, men siden hen i 9 år var på flugt sammen med sin mor og søster fra Nordkorea – 9 år med sultedød, udnyttelser og menneskehandel. Den norske Talkshow vært Fredrik Skavlan har hende til interview i samme program som han interviewer Sting og Jeanette Bonnier – en “uretfærdig” sammensætning, for når man hører på en pige som Eusun Kim og man hører om alle hendes grufulde oplevelser, så blegner alt – ALT andet.

Piger som disse to er med til at gøre verden til et bedre sted at være. RESPEKT.

Malala                                                    Eusun

Københavns Kulturnat 2013

Her er lidt stemningsbilleder fra Københavns Kulturnat. Det er et helt fantastisk arrangement, hvor man får lov til at komme bag kulisserne, hvor man ellers normalt ikke har lov at færdes. Gaderne er fyldte med glade, forventningsfulde mennesker og der er en virkelig god stemning i hele byen.

Billede 1: Glade mennesker
Billede 2 og 3: Metrobyggeri Rådhuspladsen
Billede 4: En “celle” i et salatfad
Billede 5: Københavns Byret
Billede 6: 8-10 “celler i et salatfad
Billede 7 og 8: Hestetrukne brandsprøjter
Billede 9: Bedemandsfirma
Billede 10: Stemning inden dragshow fra Huset
Billede 11: tempel Ridder Ordenen


As I see life….