Forleden dag læste jeg en artikel i Berlingske Tidenden som handlede om floskler og flammeskrift. Den artikel ramte lige ned i noget jeg har gået og tumlet med et stykke tid. Det startede med at min søn fortalte mig at Super Shoppen (FCK’s merchandise butik) nu har skiftet navn til Mega Store. Jeg kan forestille mig at FCK har ønsket navneskiftet fra Super til Mega fordi mega er mere end super, men for mig fik det den stik modsatte virkning. Nu kom jeg til at tænke på størrelser og nu tænker jeg at Mega Store er mindre end Giga Store… og det var vel ikke meningen?

Men tendensen er, at vi bruger så mange unødvendige fyldord for at beskrive en situation eller fortælle om en oplevelse. Jeg gør det selv vildt meget. Måske fordi jeg er sindssygt bange for, at det jeg har oplevet ellers ikke vil lyde interessant nok. Det irriterer mig sygt meget, at jeg ikke bare kan tale almindeligt. I virkeligheden tror jeg faktisk, at jeg ville blive taget mere seriøst hvis jeg holdt mig til et ordentligt sprog. Og det er da giga ærgerligt at vi i den grad udvander vores sprog med flammeskrift  😉