En pengeløs bank…… det er i sig selv et helt modsigende udtryk. Men der bliver flere og flere af dem – servicen bliver mindre og mindre – og i takt med at servicen bliver mindre, ja så stiger gebyrerne vi betaler – helt forrykt!!
I går fik jeg følgende historie fortalt af en veninde:
Hendes datter havde fået nogle penge i fødselsdagsgave. Hun ville gerne sætte disse penge i banken. Men i Dragør, hvor de bor, er der ingen filialer hvor man kan sætte penge ind. Hendes mor tilbød derfor at tage dem på arbejde, da der ligger en Danske Bank lige ved siden af:
“Goddag, jeg vil gerne sætte disse penge (kr 1400) ind på min datters konto”
“Ja, så gerne, det bliver lige 40 kr”………. “Jamen jeg skal jo sætte penge IND….”
“Det bliver stadig 40 kr” – “Jamen jeg er også kunde i jeres bank”.
“Desværre, det koster 40 kr, når du skal sætte ind for en anden person. Men du kan sætte dem ind på din egen konto og så gå hjem og overføre dem via netbank”.
Denne episode behøver vist ikke yderligere kommentarer..